Ole Sol

Min Livshistorie, mit Hjerte, min Biografi.

Mere om Ole:

INDLEDNING:

SOLOLIE

Jeg vil begynde med at svare på min kære datter Gertrud Sols spørgsmål om, hvad livet har lært mig og hvordan jeg gerne vil leve det;

At praktisere kærlighed hver dag.

Ikke sentimentalt, men ved gennem min væren at ære livet som en gave og ved mine handlinger at ære mig selv og min sandhed, uden at fortælle andre hvad de skal gøre med deres liv

At frigøre mig fra mit ego og dets begrænsninger.

At lytte til andre med et åbent og medfølende hjerte.

At undlade at dømme eller fordømme mig selv eller andre.

At betragte hele menneskeheden og alle levende væsener som ligeværdige.

At undlade at skade mig selv eller andre væsener.

At frigøre mig fra det i min fortid, som begrænser mig i nuet.

At ære det guddommelige i jeg'et og have tillid til fremtiden.

At indånde og udånde den guddommelige kærlighed.

**************

Ole Sol CV

Døbenavn: Ole Stjernholm Lund
Kaldenavne: Ole Sol, Ole Sollund, Olov Leon Stjernholm
Født: 3. november 1938 i Solbjerg Sogn, Frederiksberg.

Til mit syvende leveår boede jeg på Nørrebro, så blev det Ørnhøj, Brande, Buddinge, Stengården i Bagsværd og Gl. Køgevej.
Grundskole tog jeg i Bagsværd.
Mellem- & Realeksamen var på Stengårdens Skole.
Så tog jeg mig en bankuddannelse i Landmandsbanken, Frihavns Afdeling.
Da var jeg flyttet hjemmefra til et selvbygget værelse i Virum.

I fritiden hyggede jeg mig som vaskebrætsspiller i det New Orleans inspirerede band: Hot Potatoes.
Jeg var militærnægter.
Blev i stedet tillidsmand i Gribskovlejren.
Senere tillidsmand og medstarter af 'Kampagnen mod Atomvåben', Påskemarchen 'Holbæk-København' og involveret i skabelsen af andre demonstrationer.

Jeg kørte på enVelozette 350 CC motorcykel.
Jeg giftede mig med Pernille. Vi boede i en selvbygget bolig i Virum.
Min søn Rune Jacob blev født den 29. januar 1962.
Autodidakt keramiker med selvbygget keramikværksted, også ovnen.
Ophør i banken.
Skilsmisse.

Keramikværksted og bolig i Tolne, Vendsyssel.
Så blev jeg regnskabsmand; Supervisor Workcontrol, DCC, Thule AirBase Grønland i 3 år.
Her overvære jeg et B52 atombombeflystyrt. Jeg sagde op og rejste til Danmark 3 dage efter.

Jeg rejste rundt i Spanien, Østtyskland, Ungarn, Israel og England.

Så købte jeg mig en bondegård i Tolne med 40 tdr. land i skøn natur. Min hund, en rottweiler hed Tanja, hesten hed Lone, katten Hjertemis, geden Mette.
Det blev hurtigt et samlingssted for musikere og kunstnere.
Et flipperparadis fyldt med cannabis, peyote, svampe, LSD, natur, rock-, blues- og beatmusik, kærlighed og flower power.
Så måtte jeg gå i betalingsstandsning. Umuligt at finde arbejde.
I et forsøg på at redde gården, solgte jeg Hasselblad fotoudstyr, og prøvede en hashsmuglertur til Marokko. Det var den total fiasko!
Kollektivet blev opløst, og jeg solgte bilen og andre værdier.
Så ville jeg til ø gruppen Seychellerne i det Indiske Ocean.Jeg strandede i Mombasa, Kenya da jeg (tåbeligt med sandt) havde købt mig en falsk færgebillet.
Retur med mig til Tolne og tvangsauktion over gården, dog med overskud!
Så rejste jeg til Norge for at købe en båd.Men købte i stedet en Mercedes Benz varevogn i Tromsø, og blev boende i 1 1/2 år.
Sammen med en sød amerikansk pige turede jeg rundt med bilen i Norge, Sverige, Finland og Danmark. Hippieliv, kærlighed og Flower Power. Bilen blev senere foræret væk til kunstnerkollektivet “Frysia” i Oslo.

Tilbage i København, en lejlighed i Rosengade og opvasker job på færgen: Kong Olav, der sejlede mellem København og Oslo.

Velo-Solextur med telt til Bornholm. Syremalerier & meditation.

På Christianshavn dannede jeg og andre kunstnerkollektivet: Abraxas i Wildersgade.
Jeg solgte Hash. Jeg fremstillede og udstillede lerpiber, chillums, smykker, bæltespænder og læderting. Jeg havde sågar en udstilling og salg på Charlottenborg.

Jeg flyttede til Skagen. Blev Ungdomsklubmedarbejder og vikar i en børnehave.
Senere bolig og arbejde på: Hedebo Ranch. Her kunne man 'parkere' børnene med noget så skønt som: hestevognsture og guitarspil.
Jeg var hesteejer og elskede at ride i den skønne natur.

Så tog jeg en biltur til Ungarn

Jeg var medstarter af: Skagen Medborgerhus, Skagen for Fred og Skagen Atomvåbenfrit Område, sidstnævnte blev vedtaget af Skagen Byråd!
Jeg er sanger, sangskriver og komponist.
Jeg har lavet malerier og jernskulpturer, bl.a: Solvognen, hesterytter og indianer ved en demonstration i Rebild Bakker.

Jeg købte mig en 72 tons kutter: M/S Fjams, til at bo i. Senere byggede jeg den om til en skonnert for at sejle jorden rundt.

Jeg har været arbejdsmand i: Fiskeindustrien, tømrer- & murerfirmaer, sandpumper, som fisker, Skagen Skibsværft og som skibsmaler.
Jeg blev udlært som skibsbygger, voksenlærling på Skagen Værft.
Kunsthåndværksbutik og værksted ombord på kutteren.
Alt imens jeg havde forskellige søde, unge kærester.Jeg røg hash moderat og drak ikke for meget alkohol.
Jeg har også været kontorleder i Kongelig Grønlandske Handel, Upernavik, Grønland. Hjalp til ved overgang til hjemmestyret.
Succes!

Så tog jeg en råkostkur hos Julia Vøldan i Svendborg. Jeg havde fået for meget spæk.

Buddhist v/H.H. Karmapa XVI og Jamgon Kongtryl Rinpoche.
Mit tibetansk navn er: Karma Jigme Singe, som betyder: Frygtløse Løve/ Manden uden tid.
Min beskytter er: Green Tara.
Mine Mantra: “OM MANI PADME HUM” og ”OM TARE TU TARE TURE SOHA”
Salg af kutteren i Skagen. Tog til Seychelles Island i det Indiske Ocean i 3 måneder med et fly tur/retur fra London. Det var den rene meditation, en tid med musik, svømning og dykning.

Som Christianit har jeg været medbygger af Energiværkstedet, lavet solfangere og vindmøller, meditationsrum og boligen: Venus, Mælkevejen.
Jeg var arbejdsløs på understøttelse.
Så var jeg bartender på musikværtshuset: Loppen.

I Skagen var jeg bogholder i et speditionsfirma og havde mit eget firma: Go’Sol i Hulsig. Jeg købte mig en spritny Toyota Landcruiser. Byggede værkstedsgarage.

På Christiania var der varekørsel til Grønttorv, Inco og Kødbyen for Grøntsagen og Fælleskøkkenet, og jeg hjalp til med flytninger for folk.

Tilbage i Skagen giftede jeg mig med Gerda i Hulsig Kirke.
Jeg byggede et stort træhus og flyttede min værkstedsgarage.
Gertrud Sol, min datter blev født den 3. januar 1987.
Jeg var medstarter og medejer og adm. direktør i: Scancold Aps, Køle-Frysehus til 25 millioner kroner med 20 nye arbejdspladser.
Jeg gik konkurs efter 2 år grundet megamonopol koncernens dumpning af markedet. Slagtning og overdragelse af firmaet.Gæld: 7,5 millioner kroner.
Så kom skilsmissen, og et alkoholproblem.
Gerda får huset.
Indflytning i Toyotaen med resterende ejendele.

Så en ny køretur til: Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Spanien, Portugal, Spanien, Marokko, Italien, Jugoslavien, Grækenland, Kreta & Miros i Jugoslavien, Italien, Frankrig, England og Irland.
Jeg blev i Irland. 3 måneder i helsecenter i Annascoul som medhjælper. Fiskeri til centeret fra motorjolle fælles med ejeren.
Købte en brugt campingvogn og flyttede til Dingle på vestkysten.
Jeg var medhjælper ved ombygning af en kutter til turistbåd.
Sejlads til delfinen: Fungus. Masser af Guinness, musik og venner.

Tilbage på Christiania som bistandsklient,

Sælger Toyotaen.
Bolig i Energiværkstedet i Venus, Mælkevejen.
Udgivelse af bog med egne sange og digte.
Låner til køb af stålskrog til 35 fods motorsejler. Solgt med tab.
Gadefejer og gartner, teater, musik, masser af druk & hash.
Udstillinger af tegninger, fotos og malerier.
Højskoleophold på Vrå Kunsthøjskole.

Alkoholbehandling, Minnesotakur i Bøtø på Falster ved HOV,Christiania, Anonyme Alkoholikere. Slut med alkohol, tobak & hash.

Revalidering.

Uddannet zoneterapeut.

Rejse til Tibet, Nepal, Indien og Sikhim.
Besøg hos Karmapa den 17. i Tsurpu Monestary, Tibet
Starter af “TibetFriends, Christiania”. Indsamlinger, aktionerog oplysning til hjælp for Tibet. Fotoudstilling i porten i Venus. Salg af badges til støtte for Benchen Free Medical Clinic,Nepal.
Basisuddannelse som misbrugsterapeut.
Medstarter af MA Danmark i Christiania (Marihuana Anonymous, Anonyme Hashafhængige).
Studier af vands bevidsthed.
Rejse til Indien, Golden City, Bhagavan Kalki & Amma,7 dages proces Deeksha/Indvielse. University of Consciousness. Experience Festival. Ferie i Mamallapuram. Arbejde med bevidsthedsudvidelse, oplysning/ego opløsning.Forskellige Satsangs/Muktikurser i Oneness, Enhed meduniverset/Gud. Deeksha.

Rejse til Skotland, Iona Island. RECEIVE!

Rejse til Indien, Oneness University, 21 dages 'Teachers Course'.
Indviet til at give deeksha.
Besøg hos tibetansk sponsordatter på kostskole nær Dharam Sala.
Gensyn med Karmapa den 17.
Ferie i Mamallapuram.
Start på livshistorien: SOLOLIE

Folkepensionist 67 år.

Navneforandring: Olov Leon Stjernholm

Start på hjemmeside: www.olesol.dk

JORDOMREJSE:
Indien: Besøg hos min tibetanske sponsordatter Lhamo og hendes mor og bror på Sera klosteret i Bylakuppe nær Mysore i Sydindien.
Gensyn med Bhagavan & Amma i Golden City/Oneness University, Cosmic Beings, Mamallapuram.,Thailand, Hawai, USA/Kalifornien, Costa Rica, New York, Christiania.
Rejse til Indien. 10 dages “Deepening Course” i Golden City, Oneness University, Indien.
Besøg hos min tibetanske sponsordatter i Bylakuppe nær Mysore. Rejse til Thailand for at skrive videre på min livshistorie SOLOLIE. Kursus i Ilahinoor/Kosmisk Energioverførsel i Kappadonien, Tyrkiet. Rejse til Indien med 10 dages “Deepening Course Level 2” i Golden City, Oneness University, Indien.
Ophold I Mamallapuram, Tamil Nadu, Indien.
Besøg hos tibetansk sponsordatter i Bangalore.
Rejse Bangalore, Delhi, Kathmandu.
Forårskursus ved Tenga Rinpoche i Benchen Monastary, Kathmandu. Jeeptur fra Kathmandu til Lhasa, Tibet. 25 dages visum.
Ophold på kinesisk hotel i Lhasa. Glasfacaden totalt smadret af stenkastende unge tibetanske oprørere. Fotograferede fra taget. Ramt af sten i venstre øje. Øjet ødelagt.
Oprøret brutalt slået ned i løbet af natten med mere end 100 unge tibetanere dræbt af kinesisk militær og politi. Visum inddraget og besked om at forlade Tibet omgående. Jeeptur tilbage til Nepal. Undersøgt af nepalesisk øjenspecialist. Hurtig hjemrejse for operation af øjet. Linsen fjernet. Synet væk på venstre øje. Senere opereret for grå stær i det højre.

Besøg hos datter i Valencia, Spanien.

Udstilling af fotos fra Nepal og Tibet og Indien i Pusherstreet 108, Christiania. Salg af badges til fordel for Benchen Free Medical Clinic, Benchen Monastery, Kathmandu, Nepal, Tenga Rinpoche.
Rejse til Indien, Mamallapuram. Hotel Luna Magica.
Styr på 6000 fotos til hjemmesiden.

Ophold på Ramanas Ashram i Thiuvanamalaj.
Besøg hos Tibetansk “Sponsordaughter” Lhamo og hendes nye kæreste i deres lejlighed i Bangalore.
Safari i National Park. Losar med mange momos.
Mamallapuram, bolig hos indiske venner.
Rejse til Kerala på Indiens vestkyst.
Rejse til Færøerne og Island.
Rejse til Leh, Ladakh, Indien.
Rejse til Philippinerne.

***************

BUDDISTEN NÆSTEN!

Mine forældre voksede op i det vestlige Jylland på et tidspunkt og i et område, hvor Indre Mission havde meget stor indflydelse med deres fundamentalistisk kristne holdninger.
Bibelen var det eneste de levede efter, alt andet og andre religioner blev betragtet som blasfemi. Man måtte ikke danse eller spille kort og i det hele taget var livet en meget alvorlig sag.
Heldigvis blev mine forældre aldrig tilknyttet deres ideologi, men de var alligevel påvirkede af troen på en god, men straffende Gud, hvis man ikke opførte sig ordentlig. Vi gik i kirke til højtiderne og jeg blev døbt og konfirmeret og forstod overhovedet ikke, hvad det hele gik ud på. Vi var skabt i Guds billede, sagde man, men samtidig var vi alle født syndere og kunne derfor risikere at ende i evig pinsel i et brændende helvede, hvis ikke vi fulgte ti bud, som var blevet givet af Gud til en mand på et bjerg for flere tusind år siden. Meget gode leveregler, som alligevel ikke kunne overholdes, med mindre man blev munk eller nonne.
Jeg kunne simpelthen ikke klare, at jeg ikke selv kunne bestemme, hvad der for mig var den rigtige måde at udvikle mig på og leve på. Jeg vidste jo udmærket godt indeni, hvad der var rigtigt og forkert for mig. I skolen havde vi noget, der blev kaldt religion. Vores lærer ville egentlig hellere have været præst, men var dumpet to gange til teologieksamen, så det skulle gå ud over os børn. Han prædikede og prædikede og vi skulle lære udenad bunker af salmevers og katekismus eller kattepismus, som vi kaldte den forhadte lille bog.
Vi forstod ikke meget af det, men blev ret trænede i at lære udenad. Jeg spurgte engang, om der ikke fandtes andre religioner, vi kunne lære om. Kristendommen var den eneste rigtige religion, råbte han meget vredt og sendte mig udenfor døren. Da jeg blev lidt ældre, begyndte jeg at finde ud af, at der faktisk var rigtig mange meget forskellige religioner og måder at opfatte livet på.
Jeg elskede at læse om Jesus, men kunne ikke rigtig finde ud af, hvordan hans lære og gerninger var blevet til den kristendom, jeg skulle lære om.
Han talte jo om kærlighed til alle uanset, helbredte de syge og fortalte, at Gud er indeni os alle, at hvad vi gør mod andre, gør vi mod os selv. Jeg kunne ikke få det til at passe med kristendommens billede af en ældre langskægget herre, der sad i noget de kaldte Himlen og holdt regnskab med, hvad hver enkelt foretog sig i livet og med ubarmhjertig hånd tildelte os enten et evigt liv i et herligt paradis eller evig pinsel i et brændende helvede. Det var simpelthen for langt ude.
Jeg fandt ud af, at man i den katolsk kristne religion kunne betale sig fra sine såkaldte synder og dermed undgå helvede og at al kontakt til Gud skulle gå gennem kirken og præsterne. Man skabte en Gud, man skulle frygte. Mennesker i frygt er som får. Selv en hund kan lede en fåreflok.
Da jeg opfattede, at den katolske kirke er en af de rigeste organisationer i verden, samtidig med at mange katolikker levede i stor fattigdom, stod jeg helt af kristendommen og meldte mig ud af folkekirken, som man automatisk blev medlem af ved fødslen.
Jeg begyndte at udforske andre religioner.

Jøderne havde deres egen religion, som mindede en del om kristendommen. De troede dog ikke på den historiske Jesus, men på en anden Jesus, som skulle komme og frelse dem senere. De mente, at de var Guds udvalgte folk og bedre end alle andre og følte sig fuldstændig i deres ret til at overtage Palæstina og fordrive palæstinenserne til flygtningelejre i nabolandene.
Som min eks svoger, en jøde fra Tel Aviv udtrykte det, da jeg var til min søsters bryllup og vi var på udflugt til Golanhøjderne, pegede han stolt op på de små landsbyer, der lå som klistrede til bjergsiderne og sagde: ”Se deroppe har der boet palæstinensere i tusinder år, nu er det vores og det er kun et spørgsmål om tid, før vi har overtaget resten af Palæstina”. Jeg var simpelthen ved at kaste op og forlod landet, så hurtigt jeg kunne. Pyh ha! for en religion.

Så var der Islam. Jeg syntes, det mindede meget om kristendommen bortset fra, at deres Gud hed Allah og profeten hed Muhammed. Her var det også præsterne, der bestemte. Også fyldt med regler og forordninger, bod og straf og ikke meget til overs for det feminine aspekt. Også de mente, at deres religion var den eneste rigtige og derfor, som andre religioner, gav ret til at dræbe og undertrykke anderledes tænkende. Pyh ha! igen. Heller ikke lige noget for mig.

Hinduisme. Wow! Festlig og farverig og masser af guder. En Gud for dit og een for dat. Og troen på reinkarnation. Et uhyggeligt kastesystem, hvor man, efter hvem man blev født af, blev begunstiget med enten lort eller lagkage. Heller ikke her fandt jeg det, jeg søgte, nemlig en religion, hvor alle blev betragtet som ligeværdige med de samme muligheder for udvikling til selvstændige og frit tænkende væsener.

Efter også at have studeret andre mindre kendte religioner, fandt jeg ud af, at religioner som sådan var dogmatiske, kontrollerende, skabte frygt og i mine øjne var forældede.

Naturfolk. Jeg elsker deres respekt for livet, naturkræfterne, naturen og ikke mindst deres kærlighed til Moder Jord og forståelsen af, at vor jord er en levende organisme, der skal plejes og passes. Jeg kalder det for natur kultur i stedet for religion.
Naturfolkenes kultur og viden om livet og universet, synes jeg er helt enestående. Det virker på mig, som om det kommer fra en helt anden højere dimension. Mayakalenderen forstår jeg som en forklaring på menneskehedens og jordens bevidsthedsudvikling fra ”Det store brag” til nu og videre et stykke endnu.

Så ramlede jeg ind i buddhismen. ”Bingo”. Der var noget, jeg kunne bruge og følte var en mulig vej for min udvikling.
Jeg læste forskellige bøger om buddhisme og fandt i første omgang frem til, at Buddha betyder den opvågnede eller fuldt udviklede og er den højeste tilstand et menneske kan opnå. Dernæst, at alting ultimativt er Buddha og dermed perfekt og at vi alle har potentialet til at opnå denne tilstand. At være født som menneske giver den største mulighed for at nå til denne tilstand af Buddha , da livet giver os mennesker lejlighed og mulighed for at opleve, afbalancere og overkomme sindets forureninger på alle plan. Den buddhistiske lære angiver tydeligt, hvad man kan gøre og ikke bør gøre for at udvikle sin bevidsthed. Det vil jeg komme mere ind på senere.
Først vil jeg fortælle om nogle oplevelser, jeg har haft på vejen mod forståelsen af, hvad buddhismen betyder og har betydet for mig og mit liv.

Jeg havde arbejdet i Upernavik i Grønland nogen tid, da jeg på grund af den alt for fede mad, pådrog mig en mavekatar. Da jeg ikke havde lyst til at blive behandlet medicinsk i Grønland, bestilte jeg en såkaldt råkostkur i Danmark.
Råkosthjemmet lå i Svendborg og blev ledet af en fantastisk progressiv kvinde, Julia Vøldan, som havde stor erfaring med behandling af mangfoldige sygdomme udelukkende med råkost.
Det var et meget smukt og fantastisk sted med mange ”mystiske” og alternative beboere. Kuren var utrolig effektiv, så efter kort tid var jeg sund og rask igen.
Jeg havde i den tid, jeg var der, haft mange spændende samtaler med en meget smuk og speciel clairvoyant kvinde. Hun fortalte mig en dag om mine mange inkarnationer som buddhistisk munk i Tibet. Det kunne jeg ikke huske noget om, men tog det lidt som en forklaring på min store interesse for buddhismen.
Hun spurgte mig, om jeg var klar over, at den højest rangerende mester indenfor den gren af buddhismen, som jeg havde tilhørt, var i Danmark i øjeblikket. Hun syntes, det ville være en god ting for mig at opsøge ham. Hun vidste ikke hans navn, men han opholdt sig på en adresse, som stod bag på en bog, jeg havde liggende på mit natbord. Var hun mystisk eller hvad? Hun virkede så overbevisende, at jeg troede på hende.
Jeg havde kort forinden mit ophold på kurstedet købt en nyudgivet bog om tibetansk buddhisme. Ganske rigtigt! Bag på bogen stod en adresse: Svanemøllevej 56 i Hellerup.
Næste dag tog jeg bussen til Odense og derfra toget til Hellerup. Jeg fandt adressen og bankede på døren i den store flotte villa. En flink mand lukkede op. Jeg fortalte ham, at jeg havde hørt, at der var en tibetansk mester på besøg og om det var muligt at møde ham. Han sagde, at det skam var rigtigt og at han hed Karmapa den sekstende. Han havde netop afsluttet nogle dages belæringer og var taget ud i byen for at dyrke sin hobby med at købe dyr i fangenskab og sætte dem fri, såfremt de var i stand til at klare sig ude i naturen. Det lød dog utrolig sympatisk. Derefter fortalte han, at hvis jeg gerne ville møde Karmapa, var der et arrangement kaldet ”Den sorte hats ceremoni” næste dag i Odense. Jeg takkede ham og rejste tilbage til Svendborg.
Næste dag tog jeg igen bussen til Odense. Arrangementet foregik i en stor sal med rigtig mange mennesker. Jeg var lidt genert og satte mig ret langt tilbage i salen. På scenen på en lille forhøjning sad han så, den 16. Karmapa, en stor og statelig mand med en stor sort hat på hovedet. På begge sider af ham sad nogle tibetanske munke i fantastiske dragter og med truthorn og fløjter og klokker og trommer og bækkener og alskens tingeltangel.
Så begyndte ceremonien eller koncerten. En øredøvende larm afløst af en slags sang med de dybeste stemmer, jeg nogensinde havde hørt. Så larm igen, så total stilhed, så klokkeklang, trommer og bækkenbrag. Så blev der flyttet rundt på det hele og den sorte hat kom af og på igen. Så larm og støj og sang og hele molevitten om igen. I mine øjne var det hele et værre cirkus og jeg forstod ikke en smule af, hvad det hele gik ud på. Da ceremonien var forbi, gik alle tilhørerne op på scenen og fik en rød snor om halsen. Jeg blev siddende og tænkte, at det var ikke lige det, jeg havde forestillet mig var buddhisme. Jeg ville faktisk hellere nøjes med at studere og arbejde med den buddhistiske filosofi i fred og ro.
Da jeg forberedte mig på at tage tilbage til Svendborg, kom der nogle unge mennesker og spurgte mig, om ikke jeg ville med dem for at indvie deres nye tempel eller gompa, som det hed. Karmapa ville komme og foretage indvielsen. Der var lang tid til bussen og jeg var nysgerrig efter at se, hvordan en gompa så ud, så jeg fulgte med dem.
Vi ankom til en stor lejlighed i Odense midtby ca. 20 personer. Den såkaldte gompa var et stort værelse, de havde indrettet på smukkeste vis. Langs de tre vægge var der anbragt hynder dækket med smukke tæpper. På den sidste væg var der anbragt en lille forhøjning også med smukke tæpper og puder. Hele rummet var dekoreret med kulørte tibetanske bedeflag og billedtæpper og smukt indrammede fotos af Dalai Lama og Karmapa. I sandhed et fantastisk rum. Der blev brændt røgelse og stemningen var meget højtidelig. Der kom besked om, at Karmapa desværre ikke kunne komme. I stedet ville en af munkene, Jamgon Kongtrul, som var Karmapas tolk og nærmeste, komme sammen med Ole Nydahl og hans hustru Hannah. De to havde sammen med andre etableret det buddhistiske center i Hellerup, som jeg havde besøgt dagen i forvejen. Det var også dem, der havde arrangeret Karmapas og munkenes besøg i Danmark.
Efter en tids spændt venten ankom de.
Så skete der noget af det mest utrolige jeg nogensinde havde oplevet. Da mine øjne mødte Jamgon Kongtruls brød vi fuldstændig sammen i et totalt grineflip. Wow! Det var for mig som at gense en bror, søster, far eller mor, jeg ikke havde set i hundrede år eller mere. Vores grinen smittede hele gruppen og det blev en utrolig festlig indvielse.
Jamgon Kongtrul foretog forskellige ceremonier og alle var glade. Da seancen var forbi og de tre skulle af sted igen, pegede Jamgon Kongtrul på mig og sagde, at jeg skulle tage med dem.
Jeg forstod på det tidspunkt ikke hvorfor, men var totalt lykkelig for at kunne tilbringe mere tid med ham. Det var som om mit hjerte var ved at eksplodere af ren kærlighed. Mere Wow!
Da vi ankom i en taxa til et stort typehus i udkanten af Odense, hvor Karmapa og munkene boede, var der ikke et øje at se. Jeg fik at vide, at alle hvilede efter ceremonien i byen. Jamgon Kongtrul bad mig sætte mig ved siden af sig ude på husets terrasse. Så kom alle mine spørgsmål: ”Hvad i alverden foregår der? Hvorfor mig? Hvorfor dit og hvorfor dat?” Jamgon Kongtrul grinede sit vidunderlige grin, klappede mig på skulderen og bad mig tage det helt roligt. Så begyndte han ellers at forklare.
Han og jeg havde fulgtes ad gennem mange tidligere inkarnationer i mange forskellige former, som søskende, som hinandens fædre eller mødre og venner og ikke mindst som munke i tibetanske klostre. Jeg spurgte ham, hvorfor jeg ikke kunne huske det, men følte helt klart, at det var rigtigt, hvad han sagde.
Så forklarede han, at jeg selv havde valgt at blive genfødt, som den jeg var nu for at kunne hjælpe almindelige mennesker til at blive klogere. I den form eller på det plan jeg var på nu, kunne man normalt ikke huske tidligere liv. Måske ville det komme senere, men det var ikke vigtigt.
Jeg spurgte om jeg skulle blive munk eller hvad. Han grinede igen og sagde, at det havde jeg været mange gange før. Nu skulle jeg bare være det jeg var og acceptere og betragte, hvad jeg tænkte og foretog mig.
Jeg var en ”katalysator”. Jeg forstod ikke, hvad det betød, men så sagde han smilende, at det ville jeg finde ud af hen ad vejen. Så fortalte han om, hvordan alting er forgængeligt og hvordan alting er gensidigt afhængigt. Han forklarede også, hvor vigtigt det var, at udvikle medfølelse, ikke bare for dem, der havde det dårligt, men for alle levende væsener i alle universer, da alting er forbundet som i et net eller spindelvæv og at alt, hvad man foretog sig af godt eller skidt, påvirkede alting i alle universer og ville på et eller andet tidspunkt komme tilbage til en i den samme form, som det blev udsendt i. Så forklarede han også om, hvad han kaldte de ”4 ædle sandheder” nemlig: livet er præget af lidelse, der er årsager til lidelserne, der er et mål, da årsagerne kan fjernes og der er en vej, fordi der findes metoder til at udrydde årsagerne. Blandt metoderne nævnte han blandt andet: disciplin, gode handlinger, medfølelse, opmærksomhed, taknemmelighed, tilgivelse, kærlig omsorg, ro, venlighed, ret levevis m.m.m.
Til sidst forklarede han om, hvordan alting har Buddhanatur, som betyder, at alting ultimativt er perfekt. Vi mennesker er normalt bare ikke klar over dette og lever derfor i den relative og dualistiske verden med godt og ondt, fortid og fremtid, dig og mig, vi og dem og så videre, uden at kunne forstå, at alting er et og lige nu. Så sluttede han af med at sige, at alle har potentialet til at blive Buddha og det kun er et spørgsmål om tid og indsats.
Det var nogle ordentlige mundfulde og der var såmænd meget mere, som jeg har brugt mange år på at fordøje og forstå.
Der begyndte at blive liv i huset.
Jamgon Kongtrul foreslog, at jeg skulle ”tage tilflugt” og forklarede, hvad det gik ud på. Når man tager tilflugt anerkender man eller går ind for Buddha, Dharmaen og Sanghaen.
For mig var Buddha efter det, jeg havde læst, den højeste tilstand man kunne opnå i en menneskelig form, så det var helt enkelt mit ideal, som jeg ville stræbe efter at opnå.
Dharmaen, som er Buddhas lære, kunne jeg, efter den smule jeg vidste om den, helt tilslutte mig.
Sanghaen er de buddhistiske lærere, som jeg ville møde på min vej plus de mennesker, som var på den buddhistiske vej mod en højere bevidsthed, så det var også ok. Jeg sagde tak for tilbuddet, selvom jeg ikke anede, hvordan det skulle foregå. Jamgon Kongtrul bad mig blive siddende og tænke over det, vi havde talt om, indtil han kaldte på mig.
Der gik et godt stykke tid, men der var i hvert fald nok at tænke over. Så blev jeg kaldt ind i stuen. Ih du milde, sikken en overraskelse. Stuen var ryddet for møbler. På en lille forhøjning sad han, Karmapa den sekstende. Stor stærk mand med en fantastisk udstråling og et vidunderligt og kærligt blik. Ved siden af ham på nogle hynder langs væggen sad 8-10 munke i deres flotte dragter og med alle instrumenterne og udstyret fra ceremonien i byen. Karmapa pegede på et tæppe midt på gulvet. Jeg satte mig i skrædderstilling sammen med husets 12 årige datter.
Så begyndte løjerne. Det var næsten som ved ”koncerten” i byen. Jeg lukkede øjnene og så skete der det mest utrolige. Det var som om, jeg forsvandt ud af mit hoved og min krop og pludselig var det som et dejavu. Jeg havde bestemt oplevet dette her før. Jeg vidste nøjagtig, hvornår de ville larme eller være stille eller ringle eller tromme eller synge eller trutte i hornene. Det var ubeskriveligt utroligt og vidunderligt. Jeg vidste også, hvornår det ville slutte og ganske rigtigt. Bum! Så var det ovre. Jeg åbnede øjnene. Karmapa kaldte mig hen til sig. Jeg knælede ærbødigt ned foran ham, hvorefter han klippede noget af mit hår af. Så tilbage på tæppet, hvorefter Karmapa kastede en masse ris i hovedet på mig. Munkene grinede og klappede i hænderne. Jamgon Kongtrul overrakte mig et flot stykke papir med mit nye tibetanske navn ”Karma Jigme Singe”. Han fortalte at det betød ”Den frygtløse løve”. Han fortalte også, at jeg havde fået mantraet ”Om Mani Padme Hung” og at jeg som beskytter havde fået ”Den grønne Tara”, som også kaldes ”Alle Buddhaers Moder” med mantraet: ”Om Tare Tu Tare Ture So Ha”.
Jeg var totalt overvældet af de smukkeste følelser af kærlighed og fred.
Hele selskabet rejste sig og gik ind i stuen ved siden af, hvor der blev serveret spegepølsemadder i massevis. Jeg skal lige love for, at det var noget munkene kunne lide. De åd simpelthen, som om de ikke havde fået mad i flere dage. Der blev grinet og pjanket for fuld kraft.
Da måltidet var forbi, fulgte vi andre Karmapa og munkene ud til en festlig malet minibus. De skulle videre til Norge på deres turne i Skandinavien. Farvel, farvel og vinke, vinke og væk var de.
Jeg blev kørt ind til min bus til Svendborg opfyldt af glæde og forbavselse over eftermiddagens utrolige og vidunderlige oplevelser.
Da jeg kom tilbage til råkostkurstedet, takkede jeg min clairvoyante veninde, som blev meget glad og lykkelig, da jeg fortalte, hvad jeg havde oplevet.

Da jeg havde afsluttet kuropholdet, rejste jeg ind til Grønlandsministeriet og meddelte dem, at jeg ikke orkede at rejse tilbage til mit job i Grønland. Det tog de rigtig godt og sagde, at jeg havde gjort det så godt deroppe, at de ville give mig 3 måneders løn som tak for indsatsen.
Derefter rejste jeg til Skagen, hvor jeg havde boet på en gammel fiskekutter, som jeg ville ombygge til sejlads på de 7 have. Jeg opgav projektet og overdrog hele molevitten til nogle unge mennesker, som var helt tændt på projektet.
Kort tid efter fløj jeg til Seychellerne , da jeg regnede med, at jeg der kunne finde fred og ro til at meditere og studere buddhisme.
Det viste sig at være et rigtig godt valg, da jeg få dage efter min ankomst blev gode venner med en ung mand, som inviterede mig til at bo hos ham og hans familie på en af de mange øer. Huset lå i en lille landsby meget tæt på en vidunderlig strand med total fred og ro. Havet var som et eventyr, varmt og med utrolig mange forskellige fisk og konkylier og koralrev.
Jeg lærte at snorkle. Det var simpelthen den mest fantastiske form for meditation at ligge der vægtløs mellem fisk og koraller.
Jeg havde flere ”peak oplevelser”, hvor jeg følte mig fuldstændig et med himmel og hav og hele universet. I sandhed en bekræftelse på, hvad den buddhistiske filosofi forklarer om altings sammenhæng og gensidige væren.
Efter 3 vidunderlige måneder rejste jeg tilbage til Danmark og flyttede ind i Christiania, hvor jeg sammen med nogle andre startede et værksted for at fremstille solfangere og vindmøller. Vi kaldte det ”Energiværkstedet, sol og vind, krop og sind”. Vi byggede et meditationsrum, som stadig bruges til alle former for meditation, yoga, Tai Chi og andre spirituelle tiltag.
Samtidig deltog jeg i forskellige arrangementer med tibetanske buddhistiske mestre, der kom til København for at undervise os i buddhistisk filosofi.
Hvis man skal forsøge at finde noget som helst positivt i kinesernes brutale, nedværdigende besættelse, ødelæggelse, plyndring og voldtægt af Tibet og tibetanerne, må det være, at de mange store mestre, der blev tvunget til at flygte til Vesten, nu er med til at fremme vores kultur ved at sprede den buddhistiske filosofi til vores del af verden.
Efter nogle år i Christiania besøgte jeg nogle venner fra min tid i Skagen.
Der mødte jeg den mest vidunderlige kvinde. Vi blev meget forelskede og jeg flyttede fra Christiania til Skagen. Vi giftede os, byggede et dejlig hus og fik den skønneste datter.
Jeg startede mit eget revisons- og bogholderifirma og alt var fryd og gammen.
Så skete der det, at min største kunde ønskede at udvide firmaet og gå nye veje med bygning af et stort køle-frysehus på Skagen Havn. De tilbød mig at skyde penge i foretagendet, blive medejer og administrerende direktør. Det var noget af en udfordring, så jeg gik med til det.
Vi lånte 25 millioner kroner og byggede det, der ved indvielsen, blev kaldt for Nordeuropas mest moderne køle-frysehus med 20 nye arbejdspladser. Det var en kæmpe opgave, som krævede utrolig meget af min tid, så jeg forsømte min familie og mine buddhistiske interesser mere og mere.
Nu var det sådan, at vores kundepotentiale var store firmaer med kæmpe fisketrawlere fra Færøerne, Island, Grønland, Rusland og Canada og andre lande, der fiskede i det nordligste Atlanterhav og Ishavet. Vi inviterede dem på besøg hos os og vi fik mange kunder, der kunne udnytte, at vi kunne lagre, optø, indfryse, emballere eller i øvrigt behandle deres fisk, som de ønskede det og viderebefordre dem til det store EU-marked. Da det var os der inviterede, var det helt almindeligt, at vi efter forhandlingerne bød på stor middag på byens dyreste hoteller. Det var som regel nogle tørstige drenge, så det endte altid med, at vi blev ret berusede og så skulle der oftest festes igennem resten af natten.
I starten tog jeg som regel hjem efter middagen. Min dejlige hustru kunne forståeligt nok ikke fordrage at få en stærkt beruset mand hjem og skældte selvfølgelig ud. Det gjorde, at jeg begyndte at tage med på turene om natten og så sove den ud på mit kontor. For at klare arbejdet næste dag og tømmermændene startede dagen oftere og oftere med mere alkohol. Desværre kunne jeg ikke opfatte, at Kong Alkohol havde fået et rigtig godt tag i mig og det endte med, at jeg havde opbrugt min kære hustrus tålmodighed, så hun forlangte skilsmisse. Det fik mig ikke engang til at holde igen med drikkeriet.
Virksomheden gik forrygende og vi tjente rigtig mange penge.
Nu var det sådan, at der i byen var et kæmpe firma i samme branche, som havde haft monopol på den slags virksomhed i alle Danmarks større fiskerihavne i mange år. De blev enormt misundelige på vores succes og henvendte sig til vores kunder med nogle priser der tit var 90% under vores priser. Selvfølgelig satte de penge til, men formålet var helt klart at kvæle os og overtage vores virksomhed. Det lykkedes dem rigtig godt således at vi, efter blot et halvt års forgæves kamp, stod med et tomt køle-frysehus og måtte give op.
De overtog hele virksomheden og personalet undtagen mig, der forlod virksomheden med en gæld på næsten 8 millioner kroner. Der var ikke meget buddhisme over det eventyr.

Jeg var i mellemtiden blevet separeret. Min x fik huset med alt indbo mod at jeg fik halvdelen af friværdien i huset. Så flyttede jeg ind i min bil med mine ejendele og min Christiania cykel på taget og startede en kæmpe druktur rundt i Europa. Efter et halvt år var pengene brugt op. Jeg afleverede bilen til banken og flyttede tilbage til Christiania. Sikken et eventyr.
Jeg var heldig, at få mit gamle rum tilbage. Det havde jeg i sin tid bygget inde i værkstedet. Min afløser havde i mellemtiden fået sit eget lille hus og rummet blev nu kun brugt som en slags pulterkammer. Desværre stoppede mit drikkeri ikke, tværtimod blev det mere og mere. Desuden begyndte jeg at ryge en masse hash. Jeg havde det så elendigt med skyld og skam, sorg og mindreværd, savnet af min datter og selvmedlidenhed, at jeg ikke kunne sove med mindre min hjerne var slukket og lukket. Det stod på i et par år. Jeg var til sidst kun skind og ben og kunne ikke spise uden at kaste op. Et rigtig alkoholvrag.
Nogle gode venner fik mig med megen møje og kærlighed overtalt til at gå i en alkoholbehandling, en såkaldt ”Minnesotakur” der foregik i Christiania regi på Falster. Det var en stor omvæltning pludselig at være ædru med abstinenser og det hele. Kuren foregik ved at nogle eksperter i alkoholmisbrug kom og arbejdede med os og vores problemer på forskellig vis. En del af kuren foregik ved at vi flere gange om ugen skulle deltage i møder med mange andre ædru alkoholikere i ”Anonyme Alkoholikere” eller ”AA”, som det kaldes. Vi var 8 fordrukne christianitter på holdet. Til de første par møder var vi utrolig arrogante, vi havde jo været ædru i flere dage nu, så hvor var problemet?
Alkoholikere var jo dem, der ikke kunne holde op.
Efter en uges tid var vi til et AA møde i Vordingborg. En stor flot mand med klare skinnende øjne fortalte sin livshistorie og om, hvordan alkoholen havde ødelagt hans liv og hvordan han var blevet ædru og havde fundet tilbage til livet igen. Det var en barsk historie selv for os hærdede drukmåse. Efter historien henvendte han sig til os otte. Jeg skal ellers love for, at vi fik at vide, hvad vi var. Jeg kan ikke huske, hvad han sagde, men vi krøb længere og længere ned under bordet.
Da vi kom hjem, satte jeg mig og reflekterede over, hvad han havde sagt og for første gang indrømmede jeg overfor mig selv, at jeg jo var dybt alkoholisk og helt ude af stand til at styre mit liv. Det var ikke rart, men på en måde også befriende, for det ville jeg ikke være. Samtidig huskede jeg pludselig noget, jeg helt havde glemt, som Jamgon Kongtrul havde sagt under vores samtale på terrassen i Odense, nemlig at jeg på et tidspunkt skulle afbryde eller genopbygge en svaghed i den slægt, jeg var født ind i.
Pludselig stod det lysende klart for mig. Min bedstefar var en vidunderlig mand, men dybt alkoholisk og elskede når jeg kom på besøg på min motorcykel fra militærnægterlejren i Jylland kun 100 kilometer fra, hvor han boede.
Jeg havde altid en flaske snaps og nogle cigarer med. Han havde et rum i kælderen, hvor han sad og pimpede og fremstillede trætønder eller dritler, som de hed, til smøreksport. Dengang betragtede jeg ham bestemt ikke som alkoholiker, han var jo sund og rask. Han skulle bare drikke hver dag. Når jeg kom med min snaps lyste han helt op og så skulle der laves kaffepunch . Han fortalte, hvordan sådan en skulle laves. Man lægger en mønt i bunden af koppen og hælder kaffe i til mønten ikke kan ses, så snaps i til mønten igen kunne ses. Jeg drak ikke selv, men elskede når han havde fået et par stykker og begyndte at fortælle om sit liv og gamle dage.
Han var 85 år gammel og havde været enormt innovativ og opfindsom. Blandt andet havde han startet byens første elektricitetsværk og etableret flere busruter i omegnen. Jeg vidste også, at 4 af min fars brødre var døde af druk i en meget ung alder. Jeg var helt sikker på, at det var Kong Alkohol, jeg var oppe imod. Det hjalp mig utroligt meget og jeg havde overhovedet ingen problemer med at holde mig fra alkohol og hash, da jeg kom tilbage til Christiania.
Jeg fik tildelt en revalidering, som jeg udnyttede til at tage en uddannelse som zoneterapeut og et basisår som misbrugsterapeut.
Tænk at der var gået 7 år med druk, uden at jeg havde været opmærksom på, hvordan jeg misbrugte mit eget og andres liv.

Buddhismen vendte tilbage med fornyet styrke. Den havde i den forløbne tid ligget helt død og glemt. Jeg begyndte at opsøge Sanghaen igen og oplevede mange fantastiske belæringer fra mange vise tibetanske buddhistiske mestre, der kom på besøg i København. Ved en lejlighed havde vi besøg af en tibetansk mester ved navn Namse Rinpoche. Før selve belæringerne startede han med at fortælle om sit liv i Tibet. Han havde ikke nået at flygte, da kineserne brutalt invaderede landet. Han fortalte frygtelige ting om, hvordan kineserne blandt andet havde tvunget munke og nonner til at smide deres hellige skrifter på jorden og urinere på dem. Hvis ikke de makkede ret, blev de skudt. Han blev derefter tvunget til hårdt arbejde i nogle saltminer. Efter lang tid lykkedes det ham, sammen med nogle andre munke, at flygte til Indien. Senere havde han sammen med Karmapa den 16. rejst på turne i blandt andet Danmark.
Jeg blev helt ophidset, han måtte jo have været en af munkene fra dengang i Odense. Jeg kunne ikke genkende ham fra dengang, da han var blevet meget kraftig og det faktisk var 20 år siden. Da han var færdig med sin historie var der tid til spørgsmål. Jeg fortalte kort om dengang, jeg tog tilflugt i Odense og spurgte om han var med. Han kikkede længe på mig. Så smilede han bredt og sagde, at det var han og godt kunne huske mig. Fantastisk!

Senere under hans besøg, var der mulighed for privat audiens hos ham. Det foregik med tolk. Da der var mange af dem, der havde hørt min historie om mødet med Jamgon Kongtrul og tilflugten, der tvivlede på mig og påstod, at det bare var noget jeg havde drømt, spurgte jeg ham om hvorfor det skete, som det gjorde. Han svarede, at det var da helt naturligt da Jamgon Kongtrul og jeg havde været så tæt forbundet og havde mødtes igen. Det burde jeg da vide.
Så sagde han noget på tibetansk. Tolken så lidt tvivlrådig ud og sagde, at han spurgte om jeg havde været nede. Jeg svarede, at hvis nede betød, at jeg havde været ved at dø af druk, havde mistet min hustru og datter og hus og bil og virksomhed, kunne man vist godt sige, at jeg havde været nede, men også at jeg nu havde været ”clean” i flere år. Du milde hvor blev han glad og klappede mig på skulderen og sagde, at det havde jeg klaret godt. Så var audiensen forbi. Lige da jeg gik ud, blinkede han til mig og sagde på engelsk: ”Lad være med at prøve det igen!” Wow! Sikken en oplevelse.
Senere, på en rejse i Tibet, hvor jeg besøgte forskellige klostre og oplevede mange ceremonier, havde jeg det store held at møde Karmapa den sekstendes nye inkarnation Karmapa den syttende. Jeg var sammen med 3 danske kvinder kørt med jeep ud til Tsurpu Klosteret, hvor vi håbede at få et glimt af den unge mand. Det blev helt vildt. Der var flere hundrede tibetanere ved klosteret. Det viste sig at være Karmapas 16 års fødselsdag. Af en eller anden grund blev vi fire inviteret op i Karmapas private gemakker. Jeg fik lov til at fotografere ham fra alle vinkler. Wow! igen. En fantastisk ung mand, der lignede Karmapa den 16. på utrolig vis. Samme stærke udstråling, øjne og ansigtsudtryk. Stor og stærk.
Der var desværre sået tvivl om, at han var den rigtige Karmapa af en udbrydergruppe fra Kagyalinjen, som havde fundet deres egen udgave af Karmapas efterfølger i Indien. Jeg var nu ikke i tvivl, da jeg tydelig huskede Karmapa den sekstendes udstråling, ansigt og blik.
Min gamle ven Jamgon Kongtrul var blevet dræbt kun 28 år gammel ved en bilulykke på vej til Tibet for at bekræfte, at det nu var den rigtige Karmapa, man havde fundet. Desværre gik der rygter om, at der var ”pillet” ved bilens bremser. Meget mystisk og aldrig opklaret.
Jeg fandt ud af, at Jamgon Kongtruls nye inkarnation var blevet fundet med Karmapa den syttendes hjælp, men var blevet smuglet ud af Tibet til Nepal, da man frygtede, at kineserne ville bortføre ham ligesom de havde gjort med inkarnationen af Panchen Lama, den næstøverste i hierarkiet efter Dalai Lama. Kineserne havde fundet deres egen efterfølger, som nu blev opdraget mere kinesisk end buddhistisk. Den ”rigtige” Panchen Lama var og er stadig pist forsvundet. Det er i øvrigt Panchen Lama, der skal godkende Dalai Lamas næste inkarnation.
Jeg rejste derefter til Nepal for at besøge Jamgon Kongtruls nye inkarnation, som nu var 3 år gammel. Da jeg ankom til klosteret en tidlig formiddag, var der ganske stille.
Jeg satte mig ude i haven og ventede på, hvad der ville ske. Efter nogen tid kom en lille purk ud iført joggintøj. Da han så mig, for han lige i favnen på mig. Det var den nye Jamgon. Jeg blev så rørt, at jeg fik tårer i øjnene. Han rørte ved mine tårer og løb ind i huset. Lidt efter kom han farende ud med en pose slik. Vi hyggede os med vores slik, indtil hans oppasser, en vidunderlig ældre mand, kom ud og sagde, at nu måtte drengen altså ikke spise mere slik. Så spillede vi bold og grinede og pjattede indtil oppasseren igen kom ud og kaldte drengen ind igen. Det var i øvrigt den samme mand, som havde været oppasser for den afdøde Jamgon Kongtrul og han var den eneste overlevende fra dengang, de kørte galt på vejen til Tibet.
Endnu en fantastisk oplevelse på min vej.

Nogle år senere kom jeg i kontakt med en indisk bevægelse, der kaldte sig ”Oneness Movement” eller ”Enhedsbevægelsen”, som holdt til i det sydøstlige Indien. Det startede med, at jeg var til en satsang i København, der blev afholdt af en svensk kvinde, der lige var kommet hjem fra ”Oneness University”, som bevægelsen kaldte deres center. Da jeg så hende, blev jeg fyr og flamme. Da hun foruden at være smuk, udstrålede en utrolig kærlighed og medfølelse og var omgivet af et kraftigt lys. Ja! Hun lignede det billede, jeg havde i hovedet af en engel. Wow! Her var noget, der var værd at undersøge.
Hun fortalte, at ”Oneness University” var oprettet og blev ledet af et indisk ægtepar, som kaldte sig Amma og Bhagavan og som begge var i en meget høj bevidsthedstilstand. Deres mål og vision var, at gøre alle mennesker frie og lykkelige. De havde på universitetet en stor gruppe disciple eller dasadjis, som fungerede som lærere. De var ganske unge og befandt sig ligeledes i en meget høj bevidsthedstilstand. De fleste af dem havde været elever på den skole Amma og Bhagavan havde ledet før de startede universitetet. De var nu munke og nonner og levede helt i visionen om een verden med frie og lykkelige mennesker. Hun fortalte også om, hvordan hun havde fået deeksha, som er en velsignelse, der ændrer hjernens biologiske struktur og som foregår ved, at en dasadji lægger sine hænder på dit hoved og derved fungerer som kanal for den guddommelige energi, som på den måde strømmer ned gennem dig. Hun sagde, at det havde føltes som om en stor gylden kugle havde anbragt sig i hjertechakraet og spredt lys og varme ud i hele kroppen. Hun havde efter deekshaen uden besvær kunnet forlade sine problemer og bekymringer og følte sig nu fuldstændig fri og lykkelig. Hurra! Hurra! Hun så nu også sådan ud, så det gav mig en utrolig lyst til at rejse til Indien og prøve sådan en gang deeksha.
Jeg fik skrabet nogle penge sammen. Det kostede en formue, men hvad gør buddhisten ikke for at højne sin bevidsthed og evne til medfølelse.
Af sted gik det så til Indiens land.

Jeg fløj til Chennai, som var nærmeste større by. Og tilbragte nogen tid der. Det var noget af et kulturchok. Møg og støj og meget varmt og et utroligt menneskemylder og en trafik så tæt, at det ikke engang var plads til sidespejle. Mere om det en anden gang. Nu gjaldt det Oneness. Jeg havde mødt en mand i lufthavnen, som viste sig at være faderen til en af de to unge mænd, der havde arrangeret den ”Experience Festival”, som jeg havde meldt mig til og som strakte sig over 7 dage og foregik inden selve ”Deeksha Kurset”.
Vi tog en taxa fra Chennai til universitetet, som lå langt ude på landet i et kæmpe område med flere landsbyer og mange små landbrug.
Da vi ankom, var det blevet mørkt og sent, så det var vanskeligt at finde, hvor vi skulle være, da universitetet var spredt på 3 forskellige lejre. Til sidst fandt vi endelig sønnen og stedet hvor faderen skulle være. Mig kendte de ikke noget til, men foreslog at jeg skulle prøve i den nye lejr, som var ved at blive bygget og hvor festivalen skulle foregå. Vi fandt lejren, som var en stor byggeplads.
Taxaen stoppede ved en af de større færdige bygninger. Det var nu mørk nat, men minsandten om ikke der på hoveddøren sad en seddel: ”Velkommen Ole.” Herligt! Der var een stor sal, hvor mange mennesker lå og sov på madrasser. Jeg fik anvist en madras og kunne endelig gå til ro i min sovepose. Go’nat Ole!
Næste morgen fandt jeg ud af, at de unge mennesker i salen var frivillige fra mange lande, som skulle være medhjælpere ved festivalen. Der var 3 dage til festivalen skulle starte, så jeg blev medhjælper for medhjælperne, indtil jeg fik mit festival armbånd og kunne hellige mig de mange spændende oplevelser festivalen bød på. Da jeg var blevet rigtig gode venner med mange af medhjælperne, blev jeg boende i salen under hele festivalen. Der kom rigtig mange mennesker fra mange forskellige lande. Programmet var utroligt med højt kvalificerede lærere fra forskellige lande. Vi lærte om meditation, yoga, overtone sang, musik, dans, spontan kunst, bevidstheds udvidelse, Maya kalenderen og meget mere. En af disse workshops handlede om lyd. Hvordan vi hele tiden påvirkes af de lyde, der omgiver os fra radio, tv, biler, motorer, højfrekvente elektroniske lyde (som vi tit ikke engang kan høre) og almindelig tale og råben.
Hvordan lyden af en bæk kan bringe ro i sindet og hvordan lyden af skæld ud kan bringe uro i sindet.
Nogle lyde danner positive vibrationer (kreative) andre danner negative vibrationer (destruktive).
En anden workshop handlede om mestre. Opstegne mestre og nulevende mestre. Når jeg siger mestre menes sjæle, som har opnået en grad af udvikling gennem mange liv, så de føler den samme kærlighed til alt og alle, fordi de klart ser, at alt er skabt af samme skaberkraft og at alting er uløseligt forbundet og afhængigt af alting. Nogle af disse mestre og kærlige væsener befinder sig i en dimension højere end vi gør, men de er alle til rådighed med hjælp til os, hvis det handler om kærlige og kreative formål og hvis vi ønsker det. Sikken en uge.
Sidste dag fik vi lov til at overvære indvielsen af nogle amerikanske kursister, som netop havde afsluttet et 7 dages kursus magen til det, jeg også havde meldt mig til. Da vi ankom, var der allerede propfyldt, så jeg fik en ståplads ved bagvæggen. Rummet var opdelt i 2 afdelinger med en rød løber, der endte ved en scene, hvor der var anbragt en slags tronstol. Kvinderne sad i den ene side og mændene i den anden. Øverst oppe sad kursisterne sammen med munkene og nonnerne, der var kronragede og iført hvide dragter. Der var en meget højtidelig stemning og alle ventede på, at den store mester Bhagavan skulle ankomme.
Så skete det, Bhagavan gik op ad den røde løber, en stor og stærk ældre herre med et venligt udseende og gråt fuldskæg og iklædt en meget flot silkedragt. Han satte sig i tronstolen. Munkene og nonnerne smed sig på maven og vi andre bukkede ærbødigt hovederne. Jeg var lidt overvældet og skeptisk. Det lignede jo en slags afgudsdyrkelse og var ikke lige min kop te med mine buddhistiske meninger om, at alle burde behandles ligeværdige, men tænkte også, at han jo ikke behøvede at blive min Gud, men at jeg jo kunne tage det, som den store oplevelse, det jo var.
Ceremonien startede med nogle skriftlige spørgsmål fra de amerikanske kursister, som blev oplæst af Bhagavans chef discipel. Det første spørgsmål lød: ”Hvad bør vi gøre for at udvikle os videre.?” Svaret kom kort og præcist med en enorm kraft, der ramte mig lige i hjertekulen på min plads på bagerste række: ”Vær jer selv.” Bingo! Den herre ville jeg gerne opleve mere af. Jeg glædede mig allerede til, at jeg om nogle dage skulle deltage i den samme slags kursus, som amerikanerne netop afsluttede.
Flere spørgsmål og igen samme kraftfulde svar. Da spørgetiden var forbi, begyndte selve ceremonien. Fem munke og fem nonner gik skiftevis op til Bhagavan. Han berørte let deres hænder, hvorefter de gik i fuldstændig selvsving. Nogle spassede helt ud, andre grinede fuldstændig ukontrolleret, andre igen rullede sanseløse rundt på gulvet. Sikken et skuespil. Så blev de een efter een hjulpet hen til de siddende kursister af de andre dasadjis og lagde hænderne på hovedet af hver enkelt. Det var deeksha. Jeg kunne se, at nogle af de mandlige kursister faldt om, inden de havde modtaget deeksha fra alle de fem spassede munke.
På kvindesiden så det ikke meget bedre ud. Et par kursister gik i en krampelignende tilstand, nogle skreg og hylede og et par stykker grinede hysterisk og rokkede vildt med hovedet. Det var mildest talt utroligt. Så gik Bhagavan. Vi andre blev bedt om at forlade lokalet, så kun kursisterne, munkene og nonnerne blev tilbage. En festlig afslutning på en fantastisk festival.

Der var nogle dage til mit kursus skulle begynde, så jeg tog sammen med to andre danskere en tur til Ammas ashram, som lå et par timers kørsel fra Bhagavans ashram. Det var et meget mindre sted med en stor scene og plads til flere hundrede deltagere til hendes darshans, som det blev kaldt. Der var mange europæere, som fik plads på tæpper på gulvet nærmest scenen. Derefter fulgte de mere velhavende indere og til sidst de fattigste på de bagerste pladser. Darshanen startede med vidunderlig indisk musik, udført af et lille band med trommer, fløjter og sang. Ren fryd for ørerne. Så kom forskellige indere på scenen og talte og talte. Jeg forstod ikke et ord, men fik at vide, at de fortalte om mirakler og helbredelser, de havde oplevet med Ammas hjælp. Ind imellem chantede nogle kvindelige dasadjis nogle vidunderlige mantraer. Sikke stemmer og sikke yndige kvinder.
Det gik der et par timer med. Så blev scenetæppet trukket for. Spændingen steg og inderne begyndte at råbe: ”Amma, Amma”. Så blev tæppet trukket fra og der sad hun på en vældig trone omgivet af fantastiske farverige blomsterdekorationer. Hun var iført en utrolig smuk silkedragt og strålede af guld og diamanter. Hun så ikke særlig glad ud, nærmest lidt bedrøvet. Hun sagde ikke noget, men engang imellem strakte hun håndfladerne ud imod os. Alle rakte håndfladerne op imod hende og skrålede: ”Amma, Amma”.
Jeg gjorde som de andre og syntes, at jeg et par gange mærkede, som om det kildede i håndfladerne. Det var en ren energi. Efter et stykke tid forsvandt Amma fra scenen.
Da vi skulle til at gå, opdagede vi, at vores kvindelige medrejsende var gået helt i baglås. Hun havde siddet lidt væk fra os. Nu lå hun sammenkrøbet i fosterstilling og skiftevis snøftede og fnisede. Det virkede som om, hun totalt havde mistet forstanden. Hun var som en lille baby og ikke til at få kontakt med. Et par af de kvindelige dasadjis kom hen til os og chantede et meget smukt mantra, som jeg senere lærte og stadig sætter stor pris på og ofte bruger. Det hjalp nu ikke, så de sagde, at vi hellere måtte få hende hjem til Bhagavans ashram. Vi bar hende ud til vores ventende taxa, hvor hun blev anbragt på bagsædet, stadig i fosterstilling. Undervejs talte hun babysprog og klynkede og fnisede. Vi gav hende vand og madede hende med bananer. Sikken en tur, vi var ret nervøse for hendes tilstand. Da vi nåede ashramen, fik vi fat i en svensk dame, som virkede som assistent for europæerne ved de forskellige kurser. Hun tog det helt roligt og afslappet og fortalte os, at det ikke var så usædvanligt for nogle, når de oplevede Amma for første gang. Hun sagde også, at nu skulle vi bare slappe af, men at det var godt, at vi havde fået hende tilbage i god behold. De ville pleje og passe hende, medens hun de næste par dage ville gennemleve hele sin barndom og ungdom og genvinde, alt det hun vidste og kunne før. Meget mystisk. Jeg besøgte hende de næste par dage og kunne tydeligt fornemme, hvordan hun ”voksede” hele tiden. Efter et par dage var hun, som de havde sagt, frisk og ”voksen” igen.
Hun fortalte, at det havde været en ubeskrivelig oplevelse og at hun følte sig enormt ”renset” og fri for en masse tidligere bekymringer. Jeg følte ikke mig selv særlig forandret og var stadig glad og lykkelig som før og var klar og spændt på, hvad kurset ville bringe mig af nye oplevelser.
Kurset startede med, hvad de kaldte ”Samskara Shuddi”, som frit oversat betyder ”udrensning i den indre møgbutik” og varede de første 3 dage. Vi var mere end 100 mennesker, 3 danskere, 2 svenskere, 1 amerikaner og resten russere, placerede på vores liggeunderlag.
Vi arbejdede med alle slags forskellige følelser: vrede, had og aggressioner, frygt, jalousi, misundelse, mindreværd og mereværd og så videre. Vores dasadji styrede det hele med fast og kærlig hånd.
Vi arbejdede med én følelse ad gangen. Jeg husker tydeligst arbejdet med vrede og had.
Det startede med, at vi blev ledet tilbage i vores liv til et sted, hvor alting var fred og kærlighed. Vores dasadji var fantastisk til at bringe os i en slags trance med forskellig slags musik og tilråb.
Jeg røg helt tilbage i min mors mave, hvor alt var fryd og gammen. I første del af min barndom, var alt gennemsyret af min fars og mors kærlighed.
Først da jeg nåede til skoletiden, begyndte der at ske noget. En skjult vrede og et had til mine lærere kom farende op fra dybet med utrolig styrke.
Dasadjien råbte, at vi skulle gå ind i følelserne og genopleve dem. Vi havde hver fået udleveret en tom 1 liters plastic coca cola flaske med låg, som vi skulle lade vores aggressioner gå ud over. Det varede ikke længe før min ikke var større end en tennisbold, men så var hun der straks med en ny.
Vi fik også at vide, at vi bare skulle skrige eller råbe eller græde. Det var som et mareridt. Godt 100 mennesker fyldt med vrede og had til deres fortid og for nogle had til sig selv. Da det hele var på kogepunktet, råbte hun, at vi skulle forestille os, at vi behandlede dem, der havde gjort os ondt, som vi ville have gjort, hvis vi havde kunnet dengang overgrebene fandt sted. Jeg havde virkelig haft grund til at hade mine lærere, syntes jeg. Jeg havde altid klaret mig godt i skolen, men aldrig godt nok efter deres mening. Jeg kunne ikke sidde stille og kedede mig enormt og var urolig i klassen og fik ofte en lussing og blev sendt uden for døren. Jeg er venstrehåndet, men blev tvunget til at skrive med højre hånd og begyndte at stamme, hvilket samtlige lærere gjorde grin med selvfølgelig til stor morskab for klassen. Jeg havde tit haft lyst dengang til at slå dem ihjel. Nu havde jeg chancen.
Først forestillede jeg mig, at jeg dræbte dem med en kæmpe kniv. Det var åbenbart ikke nok, hadet var der stadig. Så skar jeg dem i småstykker, et rigtigt blodbad. Heller ikke nok. Så kom jeg kødstykkerne op i en blender og gav dem en ordentlig omgang hvorefter alt blev skyllet ud i toilettet. Pyha! Det lettede.
Jeg følte mig helt tom indeni. Som om vores dasadji vidste det, råbte hun, at vi nu skulle fylde tomrummet ud med kærlighed til nogen eller noget vi elskede. Der blev en utrolig ro i lokalet. Folk smilede kærligt, mange med tårer i øjnene. Så var det tid til at tilgive og til sidst bede for de mennesker, der havde såret os og som vi lige havde massakreret. Jeg må sige, at for mig har det siden virket. Jeg er simpelthen ikke i stand til at finde den mindste smule vrede mod de mennesker, der har såret mig eller forsøgt at gøre mig ondt, fra før til nu.

Efter hver session blev der spillet moderne musik og alle dansede og grinede og klappede i hænderne. I løbet af de 3 dage kom jeg igennem et væld af skjulte følelser og fik dem op til overfladen og bearbejdet. Det var som om jeg følte mig lettere dag for dag.
Så kom dagene med belæringer om Amma og Bhagavans filosofi og visioner.
De mente blandt andet, hvis tilstrækkelig mange mennesker, ca. 60.000, opnåede en bevidsthedstilstand de kaldte ”Oneness”, som betyder enhed med de kosmiske energier og alting, ville menneskehedens kollektive bevidsthed højnes og frembringe ”Den Gyldne Tidsalder” med kærlighed og fred overalt. Denne bevidsthedsudvidelse skulle ske ved hjælp af deeksha, som ville ændre hjernens biologiske struktur så energien i den nyeste del af hjernen, frontallapperne ville forøges.
Det er i øvrigt bevist ved forskellige hjernescanninger med avancerede instrumenter, at deeksha forøger energien især i venstre hjernehalvdels frontallapper.
Vi fik at vide, at vi ikke selv kunne gøre noget for at opnå oneness tilstanden.
Vi lærte, at det eneste vi selv kunne gøre, var at betragte og acceptere os selv fuldstændig som vi var på godt og ondt.
Vi lærte også, at vores sind og vores handlinger blev styret af vores hjerne og ego, at vores krop ikke var vores krop, men blev styret af energier vi ikke var herre over, at vores tanker ikke var vores tanker men en del af den kollektive bevidsthed. Følelsen af at have en adskilt eksistens er årsagen til al lidelse. Indholdet er aldrig vigtigt, men at opleve det er.
Rejsen begynder og ender med opmærksomheden på, hvor du virkelig er. Lidelsen findes ikke i kendsgerningerne men i opfattelsen af dem. Menneskets bevidsthed er bundet af begreber, ideer, omstændigheder og tankemønstre. Meget af det vi lærte, svarede meget til den buddhistiske lære, bortset fra at buddhismen angiver metoder til at højne bevidstheden.
Ifølge Bhagavan er det kun deekshaen, der kan bringe en i den højeste tilstand..... Buddha?
Så oprandt sidste dag og det store øjeblik, vi alle havde ventet på og glædet os til under de temmelig hårde og anstrengende forberedelser. Ceremonien skulle foregå i det samme lokale, som dengang under festivalen. Den røde løber og kvinderne i den ene side og mændene i den anden. Der var dog den forskel, at denne gang var det os, der sad forrest sammen med munkene og nonnerne. Der blev sunget smukke mantraer og spillet dejlig levende musik af dasadjis.........og så kom Bhagavan, smuk og majestætisk satte han sig i sin store stol. Vi havde stillet nogle skriftlige spørgsmål til Bhagavan, som han besvarede med en visdom og kærlighed, som jeg aldrig tidligere havde mødt. Vidunderligt! Så var det deekshatime, 5 mandlige og 5 kvindelige dasadjis gik op til Bhagavan, som berørte deres hænder ganske let, hvorefter de alle gik i forskellige former for trance. De blev anbragt på forhøjningen på hver sin side af Bhagavan. Vi blev nu én for én ført op til de 5 dasadjis og knælede ned foran dem. Den første holdt to sølv sandaler, padukas, op på mit hoved. Jeg følte det, som om en mild elektrisk strøm gik igennem hele min krop. Nummer to føltes bare som en meget behagelig berøring. Nummer 3 rystede over det hele og jeg begyndte også at ryste helt ukontrolleret. Nummer 4 og 5 mærkede jeg kun lidt til bortset fra deres varme hænder på mit hoved. Dasadjien, som havde ført mig op og forbi de 5 dasadjis, førte mig nu forsigtigt tilbage til min plads på en måtte på gulvet. Jeg var i en utrolig smuk og høj tilstand. Da jeg havde ligget lidt, fik jeg fornemmelsen af, at jeg ikke kunne bevæge mig, men var egentlig totalt ligeglad og gad ikke engang prøve. Jeg var i en helt anden verden i, tror jeg nok, meget lang tid uden tid, indtil en dasadji vækkede mig og sagde, at nu var det hele overstået og at det ville være godt for mig at gå en tur blandt de mange store mangotræer, der groede lige udenfor. Det var så ubeskriveligt smukt og stort at være der i solnedgangen, et med alting.
Næste dag blev vi udspurgt af en dasadji om, hvordan vi følte og havde det nu. Da jeg havde fortalt om, hvordan jeg havde det, blev dasadji enormt glad og sagde, at jeg havde fået en meget høj tilstand og et stort og stærkt frø, der ville vokse og med tiden bringe mig i den højeste tilstand.

Jeg rejste hjem til Danmark igen med fornemmelsen af virkelig at være nået et par skridt videre på min ønskevej mod højere bevidsthed, til gavn for alle væsener.

Året efter rejste jeg igen til Indien og Oneness Universitet for at deltage i et 21 dages kursus, der ville ende med en indvielse til selv at kunne give deeksha.
På 21 dages kurset fortsatte vi med belæringer om Amma og Bhagavans filosofi og visioner. Det var meget lærerigt. Det var herligt igen at være blandt de kærlige dasadjis.
Vi deltog i flere ildceremonier ”Homas”, som er urgamle indiske ceremonier, der bringer mennesker i forbindelse med ildguderne og består i, at man laver et bål i en firkant af mursten, hvor man ofrer alle slags madvarer, krydderier, frugter og endog penge. Der opstod altid en fantastisk, højtidelig stemning ved disse ”Homas”. Hver dag fik vi deeksha af dasadjis. Hver deeksha havde en speciel intention. En dag var intentionen frigørelse fra sindet.
En anden dag var intentionen, at vi skulle komme i kontakt med vores højere selv eller Antryamin, som de kaldte det. Vi kunne forestille os, at det var Kristus, Allah, Buddha eller hvad vi nu syntes og anbringe den vi forestillede os i vores hjerte.

Jeg valgte min beskytter Den Grønne Tara, alle Buddhaers moder, da jeg tidligere havde følt og forestillet mig, at jeg var i kontakt med hende i mit hjerte. En dag var intentionen, at vi skulle føle, hvor fnug små vi var i Universet og den deraf forståelige ydmyghed i livet.

Det sidste gav for mit vedkommende anledning til en meget speciel drøm eller forestilling.
Jeg kontaktede Bhagavan i min bevidsthed og sagde, at jeg godt vidste, at jeg var et nul, men altså et godt nul !!! Bhagavan så på mig og smilede og sagde så: ”Du er ikke engang shit” og så gav han min hjerne et spark, så den splattede ud over det hele. Om natten drømte jeg, at min hjernekasse var total tom, stor som en katedral og helt nymalet, hvid. Kolossal! Ubegribelig.
Næste dag var der en ny deeksha for udbedring og udskiftning af organer. Jeg bad om at måtte få en ny hjerne og så smak!, sad der den fineste nyeste medisterpølseagtige hjerne i den fine nymalede hjernekasse.
Bhagavan viste sig for mig og sagde, at han ikke vil slutte den til endnu af en eller anden grund. Jeg spurgte Bhagavan, hvordan jeg så skulle klare mig. Så grinede han og tog en lille chip på størrelse med en mobiltelefons simkort og anbragte den i en slags stikdåse i mit baghoved og sagde, at den indeholdt al den viden, jeg havde brug for. Det lød lige som den lyd man hørte, når de koblede folk til med det store stik i nakken i filmen Matrix. Jeg går ud fra at min hjerne bliver koblet til på et tidspunkt, men egentlig klarer jeg mig helt fint uden og er oftest glad og problemfri og utrolig begunstiget og taknemmelig.
En af de sidste dage vågnede jeg om morgenen i det sorteste humør, jeg nogensinde havde oplevet. Alt var lort, Amma og Bhagavan var nogle udspekulerede snydere, der blot ønskede vores penge. Et forelsket par gav mig kvalme. Universitet var en gang hjernevask. Jeg befandt mig i et totalt helvede af ondskab og mørke med modbydelige tanker om alt og alle. Jeg ville bare væk derfra hurtigst muligt.
Nu var det sådan, at vi hver dag skulle skrive en rapport om vores oplevelser under og efter deekshaen. Jeg havde netop afsluttet min ondskabsfulde rapport og lagt den, som vi skulle, på alteret, da en af dasadjierne kom ind, tog min rapport og læste den og kom så hen til mig, som jeg sad der og skulede opslugt af vrede og had til alt. Minsandten om ikke han lykønskede mig. Jeg snerrede ad ham, men han smilede bare og sagde, at det var mit egos sidste anstrengelser for at bevare kontrollen over mit højere selv og at det skulle tages som et godt tegn. Det hjalp noget, men jeg var stadigvæk fyldt med mørke tanker.
Næste dag var indvielsen. Der var pyntet smukt med blomster. Først var der darshan med Bhagavan. Jeg havde stillet et ret vredt spørgsmål, som blev læst op. Jeg rejste mig. Bhagavan svarede ikke på mit dumme spørgsmål, men smilede og pegede på mig og sagde, at jeg nok skulle klare mig. ”You will do.” Samtidig var det som om der kom en lysstråle fra hans finger og med et forsvandt alle mine mørke tanker fra mit sind og jeg følte mig enormt fri, fredfyldt og lykkelig. Tak Bhagavan!
Indvielsen var meget smuk. Først spillede dasadjierne dejlig indisk musik og sang forskellige mantraer. Så fik vi alle en halskæde med 108 træperler, en blomsterkrans om halsen og til sidst et kæmpe kram. Igen en fantastisk oplevelse. Wow!

Næste dag tog vi alle til Ammas ashram i Nemam. Alting foregik på samme vis som sidst, jeg var der. Da det hele var forbi, fik vi lov til at give deeksha til de mange indere. Jeg gik ned til de bagerste rækker. Sikken et mylder, der blev. Alle ville have deeksha, så jeg var totalt omgivet af ventende hoveder. Det var virkelig træning, der ville noget, da de var utroligt modtagelige, så man kunne tydeligt mærke, hvornår det virkede og hvornår egoet var for meget ind over.
På et tidspunkt var der en kvinde, der skvattede om på gulvet, som om hun var besvimet. Jeg blev lidt forskrækket, men var allerede i gang med det næste hoved. Heldigvis kom hun hurtigt til sig selv og sendte mig det mest vidunderlige smil og kærlige blik. Hun rørte, som mange andre også gjorde, ved mine bare fødder, som vist nok var en form for taknemmelighed.
Vi fortsatte i over en time til alle, der ville, havde fået deres deeksha. Underlig fornemmelse, men meget behageligt, at kunne give mennesker, det de ville have. Tak!

Da jeg kom tilbage til Danmark, fortsatte jeg sammen med nogle andre at give deeksha til de der ønskede det. Vi lavede mange forskellige arrangementer for at sprede kendskabet til Oneness og mange rejste til Indien for at tage samme uddannelse, som vi havde været igennem.

Året efter rejste jeg igen til Indien og deltog i et uddybende 10 dages kursus, hvor jeg oplevede nogle meget specielle dasadjis. De blev kaldt ”kosmiske væsener.” Det var dasadjis, der var blevet bragt i en utrolig høj tilstand og ikke bestilte andet end at meditere og sende kosmisk energi fra universet ned til jorden. De var i en mærkelig forfatning. De kunne kun bevæge sig i total slow motion og måtte passes og plejes af de andre dasadjis. På mig virkede de fuldstændig som en slags zombier. Vi mediterede meget sammen med dem. Der var en utrolig kraftig energi omkring dem, men det virkede aldeles mystisk. Det var dejlige 10 dage og utrolig herligt, at blive modtaget og behandlet som en del af ”familien”.

Hjemme igen og mere given deeksha. Jeg havde en del, der kom een gang om ugen.
De blev altid bragt i en tilstand af dyb fred, men ugen efter kom de lige så stressede tilbage, så jeg følte oftere og oftere at jeg nærmest var en slags uddeler af beroligende drugs. Jeg havde egentlig håbet, at jeg kunne hjælpe nogen til en større forståelse af vigtigheden af at arbejde med sig selv, for dermed at skabe en bedre verden. Men pyt!
Sidste gang jeg så besøgte Oneness University var på et 10 dages avanceret kursus trin 2, som det kaldtes. Undervisningen skulle foregå i selve det store tempelområde ca.1 kilometer fra hvor vi boede.
Jeg husker tydeligt fra sidste gang, hvor vi var på besøg i det ufærdige tempel og det store område, hvordan energierne føltes ekstraordinært kraftige. Det siges, at templet ligger, hvor 8 af jordens hovedmeridianer kommer op til overfladen. En forsker fra Schweiz, der har målt jordens energifelter verden over siger, at energiudstrålingen ved templet er det kraftigste, han har mødt og er 5 tusind gange kraftigere end det næst kraftigste, som er Stonehenge i England. Så kan jeg bedre forstå at vi alle blev ”stangskæve” sidste gang, vi var der.
Det er i øvrigt en vigtig del af Sri AmmaBhagavans vision om at skabe en bedre verden med frie mennesker, at op til 6 tusind mennesker skal kunne meditere samtidig i det store rum under kæmpepyramiden for derved at skabe et kraftfelt, som så vil sprede sig over hele jorden blandt andet via de 8 af jordens meridianer og derved hæve den kollektive bevidsthed til en højere dimension. The Golden Age, Den Gyldne Tidsalder.
Der har allerede været mange forskellige grupper de sidste par år, der har mediteret og chantet Moola Mantraet under pyramiden. De indiske arbejdere påstår, at de nogle gange tydeligt kan høre mantraet, selv om der ikke er nogle mennesker deroppe. Den store sal under pyramiden er i øvrigt det største rum i Asien konstrueret helt uden bærende søjler.
Meget fantastiskt og næsten utroligt alt sammen.
Første ”arbejdsdag”. Vi blev kørt i bus til tempelområdet. Vi skulle være i et undervisnings- /meditationslokale lige over for Shakti Stahla, som templet hedder og med bygningens bagside lige over for Amma og Bhagavans nye bolig. De er flyttet fra, hvor de boede for ikke så længe siden, men var desværre i Bangalore nu for at initiere store grupper af indere.
Der er nu mere end 1 million indiske deekshagivere, mange af dem med en meget høj bevidsthed. Det er som om inderne meget lettere modtager deeksha og kontakt med det Guddommelige end os ”hvide vesterlændinge”.
Det er nok fordi vi generelt er mere fyldt med frustrationer og koncepter og ikke har særlig let ved at give slip på vores egoer. Vi har også en masse blokeringer på grund af vores forkvaklede samfund og mærkelige relationer til vores familier og øvrige medmennesker. Lad os håbe, at det snart bliver bedre.
Vi blev budt hjerteligt velkommen i det smukke lokale og fik hver sin smukke blomsterkrans og et stort kærligt kram af vores guider (som dasadjierne nu hedder).
Der er sket store ændringer i undervisningen siden min sidste ”deepening” for halvandet år siden. Væk er altrene og billederne af Amma & Bhagavan, ingen ild ofringer, ingen homas eller andre ”religiøse” tiltag, men til gengæld en meget målrettet undervisning, hvor hovedformålet er personlig vækst og frigørelse fra vores koncepter for at gøre os til frie hjælpsomme mennesker i ”Enhed/Oneness” og medarbejdere i skabelsen af en ny og fri menneskehed og dermed en bedre jord at leve på for alle væsener. Det var lige noget for mig.
Der blev givet masser af deekshaer med forskellige intentioner og vi mediterede hver dag med ”Oneness Beings”, som de ”kosmiske væsener” nu kaldes. Det er mennesker, der frivilligt har ladet sig hensætte i en meget høj ”kosmisk” tilstand, hvor den fysiske krop fungerer umådelig langsomt. De udstråler en utrolig kærlighed og viden, som føles at gennemstrømme ens hele væsen. Vi fik flere deekshaer og kærlige kram af dem.
Det foregik i absolut slow motion og mange måtte hjælpes tilbage til deres pladser efter sådan en omgang. Py-ha! Det var overfedt.
Efter hver morgenmeditation var der morgenmad i en lille hyggelig spisesal ved siden af lokalet og så havde vi en pause, som jeg blandt andet benyttede til at gå op i templet og fotografere og stå under pyramiden. Fantastisk!!!
Det blev desværre stoppet, fordi en eller anden klovn havde trådt på nogle nylagte marmorfliser, der endnu ikke var tørre. Vi havde senere alle 89 plus guider en fælles meditation med Moola Mantra oppe i pyramidesalen. Meget stærkt og smukt.
Efter morgenmaden og pausen var der igen sessioner til ved 2-tiden, hvor vi blev kørt tilbage til hvor vi boede til frokost og hvil og derefter igen i bussen tilbage til templet til mere belæringsguf, indtil vi ved 20-tiden blev kørt tilbage til aftensmad og så ellers go’nat Ole. Det var nogle helt utrolige velsignede dage.
Vi fik også daglige deekshaer og kram af vores guider og til sidst gav vi alle sammen hinanden deekshaer i små grupper.
Der er vist ikke noget at sige til, at jeg ved slutningen følte mig helt fri og hel. Det var som om, at al min søgen nu er forbi. Nu skal livet bare OPLEVES.

Siden er der sket mange mærkelige ting med oneness bevægelsen. De vigtigste guider inklusive Amma og Bhagavans søn har forladt bevægelsen og startet deres eget universitet. Oneness er vist blevet til Twoness! Det er som om hele konceptet har forandret sig og er blevet meget mere sekterisk og præget af vældig store egoer og for mange uholdbare løfter.
Jeg har trukket mig ud af bevægelsen, men er stadig dybt taknemmelig for alt det, jeg har lært og ser tilbage på de mange smukke og lærerige oplevelser med stor glæde, men føler samtidig, at det er som et overstået kapitel i min udviklings store bog. Hvis du vil vide mere om Amma og Bhagavans lære: www.onenessuniversity.org

Siden har jeg fortsat med at studere den buddhistiske filosofi, mediteret, bedt for fred overalt i Universet, chantet mine buddhistiske mantraer og forsøgt fortsat at udvikle mig til et kærligt og medfølende væsen. Og i øvrigt haft det herligt....det meste af tiden!

OM MANI PADME HUM
OM TARE TU TARE TURE SO HA

Nedenfor følger nogle begreber fra den buddhistiske lære, som jeg personligt har taget til mig og udnytter, fordi jeg tror, det kan fremme udviklingen af min bevidsthed.
Det første og vigtigste, tror jeg, er aspirationen og motivationen til at udvikle sig til gavn for alle levende væsener, som jo også indbefatter Moder Jord og væsener i andre dimensioner.
Buddha betyder den opvågnede eller fuldt udviklede og er den højeste tilstand, et menneske kan opnå.
Buddha betyder også, at der er kontakt til alle dimensioner og bevidsthedens kilde, den rene kærlighed og medfølelse. Nogle kalder det Oneness eller Gudsbevidsthed.
Ultimativt er alting Buddha og dermed perfekt. Enhver situation, alle omgivelser, alle fænomener er i sin essens Buddha.
Vi mennesker har Buddha natur, som er vores universelle sjæl, som er ren, oplyst, ubegrænset, uforanderlig og vores essentielle natur.
Alle har potentialet til at opnå Buddha tilstanden.
Vores potentiale er ikke noget, vi skal prøve at skabe. Det er allerede inden i os. Den buddhistiske lære angiver tydeligt, hvad man kan gøre og hvad man ikke bør gøre for at udvikle potentialet.
Selvet er et begreb. Lyt, spørg, lær og forstå. Overvejelse, bekræftelse, handling. Man kan opnå ”frigørelse” gennem alting, fordi essensen af alting ultimativt er sandhed.
Overbevisning kan ændre tilstande.
Medfølelse er den kraft, som forbinder alting i universet.
Handlinger som gavner vores udvikling:
At vide, at vi har Buddha natur og potentialet til at nå Buddha tilstanden.
Meditation, bøn, flid, tillid, tålmodighed, opmærksomhed, klarhed, disciplin, moral, gavmildhed, eftertanke, indsigt, upartiskhed, overvejelse, kærlig omsorg, medfølelse, glæde, uvildighed, respekt, intelligens, tilgivelse, ro, venlighed, omsorg, ret levevis og handling, indsigt, dedikation, mod til at opnå den højeste realisation, ønsket om at opnå oplysning til gavn for alt i alle dimensioner, kærlighed og taknemmelighed.
Ved at udvikle disse handlinger, kan vi skabe ro og klarhed i sindet, som giver frihed fra alt det, der formørker vores klare friske indre natur og tillader en dyb og blivende indre fred.
Handlinger som hæmmer vores udvikling:
Ikke at vide, at vi har Buddha natur og potentialet til at nå Buddha tilstanden. Vrede, had, begær, jalousi, tvivl, tilknytning og alle tanker og handlinger, som fremmer tilknytning, higen efter berømmelse og rigdom, benægtelse, uvidenhed, negativitet, aggressioner, påståelighed, modvilje mod at dele, misundelse, selvtilstrækkelighed, stolthed, hykleri, arrogance, ego, frygt, karma, manglende selvtillid, mindreværdsfølelse, mereværdsfølelse, bagtalelse, utaknemmelighed, at dræbe, volde, stjæle, lyve og ødelægge vores miljø.
Forhindringer er altid midlertidige.
Sandheden har to aspekter, den relative eller foranderlige sandhed og den ultimative eller uforanderlige sandhed.
Vores dualistiske sind erkender ikke essensen af vores natur.
En Buddhas handlinger er spontane og ikke dualistiske.
Vi er deltagere eller medskabere i vores egen tilværelse. Jo højere tilstand, jo større indflydelse.
Reinkarnation: Vi er en sjæl i en krop, som ældes og dør. Sjælen er udødelig og fortsætter i forskellige kroppe indtil den ultimative Buddha tilstand opnås.
Alt, hvad der sker, hvor som helst i universet, påvirker os og alt, hvad vi foretager os, påvirker alt. Tanker og følelser er begrænsede. Bevidstheden er ubegrænset.
Vi må acceptere, at vi kan tage fejl og være negative. Vi må ikke bilde os
selv ind, at vores handlinger er perfekte. Når vi anerkender vores mangler, er der metoder til at ændre dem.
Vi må vide, at det samme er tilfældet for alle andre.
I Buddhismen bruger man udtrykket ”Alting er tomhed”. Jeg forstår tomhed som det, at der ikke findes noget, som har vedvarende, selvstændig eller individuel eksistens.
Det betyder ikke, at der ikke findes noget overalt. Tværtimod. Den moderne videnskab har kunnet bekræfte, at det vi kalder space eller rummet er fyldt med potentielle, forbundne energier i et netværk, som ifølge buddhismen blev skabt af guden Indra. Ifølge Hopi indianerne blev dette netværk skabt af Grandmother Spider eller Bedstemor Edderkop. Dette netværk gør, at alting er forbundet og påvirkes i alle universer og dimensioner af alt, hvad der sker. Dette netværk er tilsyneladende opbygget på samme måde, som det neurale netværk i menneskers hjerne.

De 4 ædle sandheder:
Livet er præget af lidelse.*)
Lidelse har en årsag.
Der er et mål, da lidelse kan ophøre.
Der er en vej, fordi der findes metoder til at udrydde årsagerne til lidelse.

*) Lidelse kan være: Kedsomhed, ensomhed, nedtrykthed, smerte, konflikt i relationer, manglende motivation og meningsløshed.

4 ubegrænsede tanker: Kærlig omsorg. Medfølelse. Glæde/Fryd. Upartiskhed.

Min daglige bøn:
Må alle væsener være lykkelige og have årsagerne til lykke.
Må alle væsener være fri for lidelse og årsagerne til lidelse.
Må alle væsener aldrig være adskilt fra den største glæde hinsides al lidelse.
Må alle væsener forblive i den store sindsligevægt hinsides tilknytning og uvilje.

Når du beder en bøn, bør den siges fra hjertet. Føl, kend og udtryk meningen med bønnen, medens du beder. Forestil dig, at det, du beder om, allerede er opfyldt. Tak og vær taknemmelig. Bed uden at dømme og uden ego.

Inderst inde er vi allerede oplyste Buddhaer.
Vi må vække vores sovende Buddha.

Jeg læser ofte i den 12. Tai Situpas bog:
”AWAKENING THE SLEEPING BUDDHA”

Må dette være til gavn og glæde for alle levende væsener.

**************

Rejsen til Seychell Islands

Rejsen startede sådan set i det nordlige Grønland, hvor jeg arbejdede på kontrakt til en fantastisk høj løn. Det var hårdt arbejde mange timer om dagen, men der var en del fritid alligevel, som godt kunne blive lidt ensformig uden mulighed for at forlade arbejdspladsen.

Det gav naturligvis lyst til at rejse ud i den store verden.

Jeg fik den ide at undersøge, hvor på jorden der tilsyneladende var bedst at opholde sig alt taget i betragtning.

Da det var før internettets start, begyndte jeg at skrive efter rejsebrochurer fra alverdens lande, og låne bøger om de steder, der lød interessante. Det stod på i et par år og til sidst havde jeg en hel flyttekasse med brochurer og havde læst masser af rejsebeskrivelser.

Der var mange muligheder, men Seychell Islands, som består af en stor ø og 80 mindre øer beliggende nordøst for Madagascar midt i det Indiske Ocean, fremstod helt klart som det sted, jeg bedst kunne tænke mig at besøge. Vejret på øerne var som dansk sommer, når den er bedst med 25-26 grader hele året med øst passaten halvdelen af året og vest passaten den anden halvdel, begge med en mild brise, der gjorde klimaet tilsyneladende helt perfekt for en nordboer som mig, ingen slanger, ingen malaria, næsten ingen moskitoer, fantastisk fugleliv, endnu ikke opdaget som turistland og med fantastiske koralrev med et mylder af kulørte fisk i alle størrelser, vidunderlige sandstrande, et venligt folkefærd bestående af en blanding af indere, afrikanere, engelske og franske hvide fra kolonitiden og hvad der ellers var mikset af den sammenblanding.

Øerne var for nylig blevet selvstændige efter 200 år med skiftevis fransk og engelsk styre, da der ikke var olie eller mineraler eller andet af betydning, der kunne udnyttes. Ingen tvivl, det måtte være det nærmeste, man kunne forestille sig, som paradis.

Det blev en lang rejse, da der skete mange ting, som gjorde, at jeg ikke kom af sted, efter at jeg var færdig med mit arbejde på Grønland. Jeg havde tjent og opsparet rigtig mange penge og havde fået den ide at købe en bondegård i det nordlige Vendsyssel for at skabe et sted for kunstnere og mennesker med nye ideer og interesse for at gøre verden til et bedre og fredeligere sted med lige ret for alle. Jeg købte gården og i løbet af kort tid sprudlede stedet med liv og kreativitet. Når vi var flest var der op til 20 personer, børn, en dejlig hund, en ged, en hest, en kat og høns. Vi dyrkede grøntsager, lavede mad på brændekomfur og byggede værksteder til keramik, læderarbejde og andet kunsthåndværk. Det blev snart et yndet besøgssted for musikere af alle slags.

Et rigtigt hippieliv. Og så var der jo lige det, at de 40 tønder land, der hørte til gården, bestod halvdelen af bøgeskov og forskellige krat og den anden halvdel af græsmarker, hvor der de sidste par år kun havde gået kreaturer på græs. Vi var ikke interesserede i kvægavl og havde fjernet alle hegnene og lod alting vokse vildt. Det viste sig at den kombination gav en hel speciel afgrøde nemlig psilocybinsvampe i store mængder, som vi selvfølgelig spiste en del af og oplevede de mest vidunderlige rejser i naturens og de guddommelige riger.

Det gik bare såååå godt, men på et tidspunkt var de fleste af pengene sluppet op og vi måtte til at se os om efter indtægter.

Nu var det sådan, at en af Danmarks rigeste mænd, blev vildt interesseret i vores svampe og vores ideer om at skabe et levende og kreativt sted, som han og vennerne kunne besøge og studere philysybinsvampenes virkning på bevidstheden. Ligeledes ville han forsøge at syntetisere de store mængder af svampe, der groede vildt på vores marker. Han lovede, at han ville skyde et større beløb i gården og vores planer. Det troede jeg på og optog et større lån med kort afdragstid og gården som sikkerhed. Så gik det fint et stykke tid endnu og alle var mætte og glade, og der blev skabt smukke ting og trippet og sunget og danset, medens vi brugte af lånet og stadig ingen indtægter havde.

Så skete der det, at den rige mand mødte en Maharishi og blev meget hellig, mistede interessen for svampene og vores bondegård, for nu skulle der mediteres og dyrkes yoga på et andet bedre egnet sted. Så han beklagede, at han desværre alligevel ikke ville støtte vores projekter og gården økonomisk.

Hvad gør vi nu? Nogle af os havde forsøgt at finde arbejde i oplandet, men vi var alt for hippiede og skæve til at nogen ville have os, så vi måtte finde på en udvej, da de kortfristede lån, jeg havde optaget i gården, var blevet brugt og snart skulle tilbagebetales.

En af vores venner, der havde et godt kendskab til hash verdenen, foreslog, at vi skulle smugle noget hash fra Marokko. Det kunne være en måde at mangedoble det beløb, som vi kunne investere i smugleriet, og derved redde gården. Han havde de forbindelser i Tanger, der var nødvendige og ville selv tage med som mellemmand. Det var blevet gjort flere gange med succes, hvor man havde anbragt hashen i marokko trommer og importeret dem til Danmark. Da der var tilsyneladende ikke mange andre muligheder for at skaffe de penge, der skulle til, for at kunne fortsætte vores højtflyvende planer og beholde gården, gik jeg med på ideen.

Jeg havde under mit ophold i Grønland anskaffet mig et meget kostbart fotoudstyr (Hasselblad), som jeg var utroligt glad for, men det var det eneste jeg ejede, som kunne omsættes til kontanter, så jeg solgte hele udstyret til en fotoforretning til en ret god pris, så der var penge til både rejsen og nogle kilo hash.

Vi fløj til Malaga i Spanien og tog med bus til havnen i Algeciras og derfra med båd til Tanger i Marokko. Da vi opsøgte vores kontaktmand, som i øvrigt hed Galar, viste det sig, at han var udenbys og først ville komme tilbage om et par dage, men hans veninde som han boede sammen med, overbeviste os om, at hun helt sikkert vidste, hvor vi skulle henvende os.

Vi fik adressen og henvendte os,

Der var tre mænd, som virkede vældig flinke og det så rigtigt ud og vi fik lov til at prøve hashen, som var af rigtig god kvalitet. Men der var lige det ved det, at det skulle købes og hentes et andet sted, hvorefter den ene, der fik pengene, ville møde os andre i deres bil et bestemt aftalt sted. Vi anede ikke uråd, da vi jo havde fået at vide, at det var helt sikkert med de fyre, så vi steg ind i deres bil og kørte ud af Tanger i spændt forventning om, hvornår vi fik vores hash.

Vi kørte og kørte, og det blev efterhånden lidt mystisk, at vi skulle så langt ud i ørkenen for at hente hashen .. det var lidt for mærkeligt. Efter at have kørt længe ville de to fyre have, at vi skulle holde en pause og drikke en kop te. Vi standsede ved et lille skur midt i ødemarken, der lignede en café, men stemningen var utrolig mystisk og teen, vi fik serveret af en skummel marokkaner, var så fyldt med dårlige vibrationer, at selvom de pressede os, ville vi ikke drikke den. Stemningen var enormt anspændt. Pludselig kom der et stort dollargrin susende ind på pladsen og bremsede så støvet føg omkring. Ud sprang en kæmpe stor næsten helt sort mand, løb ind i cafeen og smækkede de tre mænd i gulvet og hev min ven og mig ud i sin bil og suste af sted. Det var Galar, han var kommet hjem før tiden og havde fået at vide af veninden, at hun havde sendt os hen til de tre hashhandlere. Han var straks klar over, hvad der var sket, når han ikke var med og hvad der ville ske, og var derfor ræcet ud i ørkenen, hvor det var meningen, vi skulle have været efterladt, bedøvet af den te med sovemiddel, vi ikke havde lyst til at drikke og derefter rippet for alt.

Vi var reddede, men pengene var væk og umulige at få tilbage.

Jeg ringede hjem og fortalte at redningsplanen var mislykket.

Da der nu ikke var andre måder at redde gården på eller skaffe penge til at indfri de skyldige lån, måtte jeg bede dem om at opløse foretagendet og sørge for at alle kom tilbage til, hvor de kom fra og aftalte, at dyrene blev bragt i pleje på nabogården. Desuden aftalte jeg med banken, at gården blev sat til salg.

Det var den bondegård. Højt at flyve!..........

Jeg var knust og kunne slet ikke forestille mig at skulle hjem til ruinerne af min store drøm, så jeg besluttede mig for, i stedet for at bruge mine sidste penge på billetten hjem, at forsøge at komme til mit gamle drømmested Seychell Islands.

Jeg fandt ud af, at Suezkanalen på det tidspunkt var lukket, og så kunne der være en mulighed for at få en hyre på et skib, der skulle syd om Afrika, når de provianterede i Casa Blanca.

Så jeg tog afsked med min ven, som rejste tilbage til Danmark og jeg tog bussen til Casa Blanca. De Hvide Huses By.

Jeg boede på et usselt lille herberg og travede havnen tynd i nogle dage uden resultat. Jeg fik at vide at chancerne nok var større i Tanger.

Så jeg tog til Tanger. Igen forgæves! Men til gengæld mødte jeg en ”statsansat” hashhandler og blev rigtig gode venner med ham. Han havde simpelthen hele sin kælder fyldt med hash af alle sorter og kvaliteter. Han fortalte, at han havde en aftale med myndighederne, som selvfølgelig var interesserede i, at den producerede hash blev solgt; at hvis han betalte en del af fortjenesten til dem, så kunne han frit sælge og endda bringe køberen sikkert gennem tolden i Marokko, da tolderne også var blevet bestukket.

Der var dog en klausul han skulle opfylde, nemlig at angive hvis han opdagede, at der blev solgt hårde stoffer. Flink og munter fyr, som til afsked gav mig en ordentlig klump af hans bedste hash.

Ingen hyre i Tanger heller, men Alchesiras, fik jeg fortalt, var stedet for proviantering, når de større sejlbåde kom ud af Middelhavet og skulle syd om Afrika. Heller ikke der var der hyre at få, så jeg blev anbefalet Cadiz i Spanien.

Da jeg ankom til Cadiz, var jeg ved at løbe tør for penge, og da der heller ikke var held der, besluttede jeg at bruge de sidste penge på en færge til De Kanariske Øer. Jeg ankom til Las Palmas uden en krone på lommen og satte mig sammen med en masse andre hippieagtige mennesker, som forsøgte at sælge forskelligt tingel tangel. Jeg havde stadig en tegneblok og nogle farver, så jeg malede nogle billeder og forsøgte at sælge dem. Efter et stykke tid kom jeg i snak med en mand, som var interesseret i et af billederne. Vi blev enige om, at prisen var et måltid mad og en overnatning på hans lille hotel. Sådan gik den dag. Og stadig ingen hyre.

Næste dag var helt uden salg og mad, så jeg var godt sulten, da jeg overnattede i en lille park. Næste dag startede med knurrende mave og jeg besluttede, at jeg nok hellere måtte arbejde på at komme hjem igen i stedet for til Seychell Islands.

Jeg havde knapt nok tænkt tanken, da en mand kom hen til mig og sagde: ”Jamen er det ikke dig Ole, hvad laver du dog her?”. Det var en af vennerne, som jeg havde arbejdet sammen med i Grønland. Jeg fortalte ham kort min historie, som han syntes var rigtig spændende. Det viste sig, at han og tre andre fra dengang havde købt en restaurant i Las Palmas, som gik forrygende. Jeg blev inviteret på alt det, jeg kunne spise og drikke, og et herligt gensyn med masser af snak om dengang. De spurgte mig om hvilke planer jeg havde. Jeg fortalte, at jeg havde besluttet at vende næsen hjemad, men ikke rigtig vidste hvordan. Så kom overraskelsen. Hvis jeg kunne flyve om to timer, kunne det arrangeres, da de havde en retur rejse til København, de ikke selv skulle bruge. Det var med et rejseselskab, fordi de skiftedes til at holde ferie hjemme og det var billigere at købe en uges ophold på øerne end en ordinær billet. Da de skulle have foretaget nogle ombygninger, ville de alle fire blive og deltage, derfor den ledige returrejse. De vidste også, hvordan det skulle gøres og viste mig et hul i hegnet til flyvepladsen, som jeg skulle gå ind ad, og som min ven kom ud af, efter han have tjekket sig selv og min bagage ind. Det gik uden problemer og få timer efter landede jeg i København. Slut på første forsøg på at nå til Seychell Islands.

Da jeg kom tilbage til gården, var den øde og forladt, bortset fra min dengang uundværlige bil, da gården jo lå ”langt ude på landet”.

Jeg solgte hesten. Geden og katten beholdt naboen, hønsene var vist blevet spist. Hunden gav jeg til nogle søde mennesker på en stor gård i nærheden, hvor jeg vidste, den ville få et godt liv. Gården stod stadig til salg. Til sidst solgte jeg bilen og så gik det igen mod Seychell Islands.

Jeg havde i mellemtiden fundet ud af, at den eneste forbindelse til øerne, da der endnu ikke var nogen lufthavn, var med en færge der sejlede mellem Mombasa i Kenya og Bombai i Indien og undervejs lagde til ved Seychell Islands.

Jeg startede rejsen mod Mombasa ved at tage toget til Rom, hvorfor netop Italien husker jeg ikke, men efter et par dage i Rom, besluttede jeg at nu skulle der altså ske noget, så jeg købte en flyvebillet til Mombasa via Nairobi.

Ankommet til Nairobi sad jeg og ventede på flyveren til Mombasa, der var tilsyneladende ikke nogen planlagt flyvning, men så kom der en meget specielt udseende mand hen til mig og spurgte, om det var mig der skulle til Mombasa. Han lignede fuldstændig en ældre udgave af en pilot fra det britiske Royal Air Force fra anden verdenskrig, med en kæmpe moustache og vejrbidte træk. Det viste sig, at han virkelig havde været jagerpilot under krigen. Han havde efter krigen købt en af de nu overflødige DC3 maskiner med to motorer og fløj nu en slags post- og passagerrute mellem Nairobi og Mombasa. Han førte mig ud til en noget ramponeret DC3’er, som var fyldt med sække med post og alskens ting og sager og et par kenyanere, der sad på nogle primitive sæder i fragtrummet. Jeg fik navigatørens plads i cockpittet, da han var både pilot og navigatør og viste det sig senere også mekaniker. Han var utrolig hyggelig og grinende, så det tegnede til en herlig tur.

Jeg spurgte, hvornår han regnede med, at vi ville være i Mombasa, men det kunne han ikke sige med sikkerhed, da vi skulle lande omkring tyve steder i forskellige landsbyer rundt om Kilimanjaro, et af de smukkeste bjerge i Afrika, for at aflevere og medtage post og fragt og mennesker.

Så startede han de to motorer med bulder og brag og snart var vi ude over savannen i temmelig lav højde. Sikken en oplevelse, at kunne se de store flokke af dyr af alle slags fra luften. Ren Safari. Snart efter landede vi ved den første landsby på en ujævn græsbane. Han sagde, at jeg bare kunne gå en tur i landsbyen, medens han ordnede post og fragt, han skulle nok kalde på mig, når vi skulle af sted igen. Det var en fantastisk oplevelse, pludselig at være i en negerlandsby i Afrika. Alt var meget primitivt med næsten udelukkende stråhytter og mange smukke og venlige mennesker.

Jeg vakte stor opsigt og blev straks omringet af grinende og fjantede børn. Vi spillede bold og grinede, indtil piloten Jack kom og sagde, at nu var han klar til afgang. Sådan gik hele dagen med start og lavtflyvning indtil næste landsby, hvor det hele gentog sig. Ved næstsidst stop ville den ene motor ikke starte, så Jack tog kedeldragten på og begyndte at reparere motoren. Efter en times tid kunne vi flyve videre til sidste stop før Mombasa. Det var blevet aften, da vi nåede Mombasa. Efter et par drinks i lufthavnens bar sammen med Jack, tog jeg en taxa til et hotel i byen.

Sikken en dag. At se Kenyas dyre- og menneskeliv på den måde, var et utroligt eventyr og en fantastisk oplevelse.

Næste dag henvendte jeg mig til et bureau, som solgte billetter til båden til Seychellerne. Det viste sig, at båden var sejlet for få dage siden og den næste først ville afgå om 6 uger. Da der ikke var andre muligheder, købte jeg en billet og indstillede mig på, at skulle vente de 6 uger.

Jeg blev rigtig gode venner med nogle unge mænd, der sad i nogle boder og snittede forskellige figurer af dyr og mennesker i forskellige træsorter. De var utrolig dygtige, og jeg fik lov at prøve uden dog at nærme mig deres utrolige færdigheder, men de ville gerne lære mig at blive bedre til det, så jeg så en mulighed for at bruge de 6 uger til at lære deres håndværk.

Nu var det sådan, at disse ikke særligt velhavende unge mennesker alle havde, som det største ønske, at gå en tur gennem hovedgaden med en hvid pige. Det var det, der gav den største prestige, så jeg blev mellemmand mellem dem og de hvide piger jeg traf på hotellet. Det var aftalen, at det ikke handlede om sex, men kun om en gåtur på hovedgaden og hvis det skulle gå helt vildt for sig en sodavand i en af de mange boder. Det lykkedes mig at overtale en hel del piger til eventyret, som belønning fik de en af de smukke træfigurer efter eget valg. Blev jeg populær?

Efter nogle dage på hotellet mødte jeg en inder, der opdrættede kyllinger. Han tilbød mig, at jeg kunne bo hos ham. Han kendte en pige i Århus og kunne ikke rigtig forstå, at jeg ikke også kendte hende. Jeg flyttede hen til hans hus, meget primitivt med masser af kyllingebure ude i haven. Morgenmaden bestod af ris og kylling i karry, frokosten ris og kylling i karry, aftensmaden selvfølgelig ris og kylling i karry. Og det var varmt. Mombassa er rigtig tropisk, fugtig og en utrolig hede og ingen rigtig badestrand, så en morgen, da jeg opdagede, at det var de kyllinger, der var døde om natten, vi spiste, var det ligesom om det blev nok og jeg besluttede at flytte tilbage til hotellet. Jeg var også rigtig godt træt af Mombassas utroligt fugtige næsten uudholdelige varme klima.

På vejen tilbage til hotellet mødte jeg en totalt udflippet amerikansk hippie, der fortalte at han kom fra Nairobi, hvor han havde boet på et slags vandrehjem for næsten ingen penge. Det var kun et skur uden vinduer med nogle jernsenge med madrasser, men klimaet var meget behageligt, da det lå højt. Jeg besluttede straks at tage dertil, da jeg jo stadig havde næsten 5 ugers ventetid tilbage.

Jeg fandt en taxa, som kørte til Nairobi, det var en af den slags , hvor man venter til den er fyldt op, før der køres. Det tog et par timer, men så gik det derudaf gennem savannen. Fantastisk tur. Vi mødte, tror jeg, næsten alle Afrikas dyrearter.

Vandrehjemmet var et skur, meget åbent, noget faldefærdigt og beliggende et godt stykke udenfor Nairobi tæt på en landsby med et par hundrede indfødte. Der var også nogle spisesteder i nærheden, hvor det viste sig, at man kunne spise meget velsmagende og nærende mad til næsten ingen penge.

Der boede allerede nogle rejsende fra forskellige lande og der var en utrolig hyggelig stemning, så jeg slog mig ned på en af jernsengene, hvor der var en nogenlunde brugelig madras. Der var ingen personale, så stedet skulle passes af dem, der boede der. En gang om dagen kom der en vidunderlig kulsort og krushåret ældre mand for at opkræve de småpenge det kostede at bo der. Han fortalte, at vi var meget velkomne til at besøge landsbyen i nærheden, hvor der hver aften blev danset og trommet og sunget så det var en lyst. Herligt sted og behagelig temperatur og ingen moskitoer sandsynligvis på grund af højden.

Jeg havde medbragt en stor klump super Nepal hash , som jeg havde formet som en stor kugle med masser af perler på og en perlekrans, så alle troede, det var et smykke. Når jeg skulle ryge eller stege kokoskager med hash på stedets primus, tog jeg bare noget af klumpen og formede den så igen. Jeg havde medbragt Den Tibetanske Dødebog, så dagene gik hurtigt. Jeg var fuldstændig opslugt af naturen, de indfødtes dansen og trommen om aftenen i landsbyen, de fantastiske solop- og nedgange og Dødebogen, som også handler om livet, kunne jeg læse igen og igen. Sikken et trip. Det var også spændende at møde de mange mennesker fra alverdens lande, der som regel kun blev i kort tid og at høre om deres rejser, der mange gange var de rene eventyr.

Så blev det tid til at tage tilbage til Mombassa for at sejle til Seychell Islands, jeg tog med en af de mange taxaer og var heldig kun at vente 10 minutter før det igen gik for fuldt drøn over savannen.

Vi så masser af dyr undervejs, så turen var ren fornøjelse.

Da vi ankom til Mombassa, tog jeg ind på det samme hotel som sidst. Mange glade gensyn og snak og hygge i baren.

Næste morgen var det så endelig tid til afsejling. Der var masser af mennesker på og omkring skibet og lange køer ved billetsalget, men jeg havde jo min billet, så jeg begyndte at stige ombord. Det var styrmanden, der kontrollerede min billet, han så ret mærkelig ud i hovedet, da han meddelte mig, at min billet var ugyldig, fordi bureauet, hvor jeg havde købt den, i mellemtiden var gået fallit. Jeg blev utrolig skuffet og vred og ked af det, især da jeg fik at vide, at der var totalt udsolgt og en venteliste på flere hundrede. Det var næsten udelukkende indere og mange var villige til at betale store beløb, bare de kunne komme med til Indien. Der var sket det, at Kenyas præsident Kenyatta, havde bestemt at Kenya skulle afrikaniseres. Næsten al handel var på indiske hænder, så han tilbagekaldte bare deres handelstilladelser og overgav dem til afrikanere.

Jeg havde kun ca. 125 dollars tilbage og ingen mulighed for at skaffe flere, så tanken om at vente 6 uger mere var totalt udelukket. Da jeg ikke anede, hvad jeg skulle gøre besluttede jeg mig for at arbejde på at komme tilbage til Danmark igen.

Jeg henvendte mig til mine venner træskærerne for at høre, om de havde nogle gode ideer. De blev meget glade for at se mig. Da jeg fortalte, at jeg havde opgivet at nå til Seychellerne i denne omgang og ville forsøge at komme tilbage til Europa, sendte de bud efter en af deres venner, som hurtigt kom susende i en gammel bulet bil. Han lignede en smart forretningsmand og sagde, at han kunne skaffe mig til London, hvis jeg kunne flyve med det samme. Jeg spurgte, hvad det skulle koste. Han spurgte, hvor meget jeg havde. 100 dollars.

Det kunne jeg godt komme med for. Jeg troede selvfølgelig, at han tog gas på mig, og sagde at han kunne få 20 dollars nu og resten, når jeg var på flyveren. Det var bare ok og så susede vi ud til lufthavnen, hvor der ganske rigtig stod en noget laset 4 motores passagermaskine. Maskinen var klar til afgang og fyldt med omkring 80 indere, alle sammen tungt belæssede med guldsmykker, men der var et tomt sæde og som min redningsmand sagde, var 100 dollars bedre end ingenting, og jeg var jo ven med hans venner. Han havde chartret maskinen til London, da mange, især blandt af de rigere indiske handelsfolk, havde britiske pas. Grunden til de mange guldsmykker var, at der var blevet lagt begrænsning på, hvor mange penge de måtte tage med sig, når de forlod Kenya.

Manden jeg kom til at sidde ved siden af var englænder og kaldte sig Jack Diamond, han var diamantsmugler og kom fra Tanzania, hvor han havde ”skaffet” en hel pose med ”Tanzanite diamanter”, som på det tidspunkt var ret ukendt, men var ved at blive meget populære, da en kendt filmstjerne havde foræret sin hustru, der også var en kendt stjerne, en sådan diamant, så Jack regnede med at lave store penge i London.

Det blev en ret fantastisk flyvetur, som kom til at vare næsten 3 dage på grund af flere mellemlandinger på turen nordpå. Et par steder måtte vi ned for at tanke, og i Algier fik vi lov til at lande på en militærbase grundet vrøvl med en af motorerne. Under svær bevogtning fik vi lov til at komme ud af flyet, hvor vi kunne købe noget mad til ågerpriser og få tømt toiletterne, som var totalt overfyldte og ulækre efter næsten to dage uden mulighed for at forlade flyet.

Efter lang tids venten på motorreparationen i Algier kunne vi endelig fortsætte mod Europa. Da vi nærmede os Zürich, satte den ene motor ud igen, men vi klarede at lande, men fik at vide at vi ikke kunne komme videre med den maskine, da motoren var helt kaput. Vi fik også at vide, at der var et British Airways fly til London, som vi kunne købe billetter til. Jeg havde brugt mine sidste penge på mad, men lykken stod mig endnu engang bi, da nogle af de rige indere som jeg var blevet rigtig gode venner med på den lange rejse, tilbød at splejse til en billet til mig. Turen til London var den rene fornøjelse, og der blev grinet og pjanket af lettelse over at have klaret den farefyldte tur med det gamle charterfly.

I London henvendte jeg mig til den danske ambassade, som var rigtig godt trætte af strandede hippier, så de ville kun låne mig til en færgebillet til Esbjerg,

Ingen penge til mad eller drikke. På færgen mødte jeg en virkelig sød kvinde, som spenderede noget mad på mig. Vi blev virkelig gode venner og nød hinandens selskab på hele sejlturen. Hun ville blive hentet i Esbjerg af sin forlovede. De skulle til Holstebro og hun mente, at jeg sagtens kunne få et lift med dem. Jeg skulle til Skagen, hvor jeg havde mine ting og finde ud af om min bondegård var blevet solgt.

Jeg fik lov til at køre med mod Holstebro. Forloveden var en noget bøs herre, som slet ikke brød sig om, at hans kæreste og jeg talte og grinede, som om vi havde kendt hinanden i flere år, så da vi havde kørt ca. 20 kilometer bremsede han hårdt op og skreg: ”Ud!" Ud!”, så jeg måtte stige ud midt ude på landevejen mellem to byer. Det var vinter, sne alle vegne og frostvejr. Jeg havde kun shorts på, bare fødder i sandaler og en tynd skjorte. Det var bare koldt. Jeg var helt blåfrossen, da jeg endelig fik et lift med en lokal bondemand, som kun skulle til den nærmeste lille by for at handle.

Jeg havde ikke nået at få varmen, så da jeg havde stået og tomlet lidt, begyndte jeg at ryste af kulde så hele kroppen bævrede. Der var en lille købmand lige over for, hvor jeg var blevet sat af, jeg gik derover og spurgte om jeg måtte stå lidt og varme mig ved hans radiator.

Jeg må have været et kønt syn, negerbrun i shorts og sandaler sidst i januar.

Først kom konen ud og kikkede og så kom børnene, de så meget forskrækkede ud.

Jeg undskyldte meget og fortalte kort om, hvordan jeg var havnet i denne situation. Det fik dem til at slappe lidt af. Jeg spurgte købmanden, om jeg kunne låne 200 kroner med mit lille kamera som pant og lovede straks at sende pengene, når jeg nåede til Skagen. Han indvilligede. Der var et busstop lige overfor butikken, så da jeg så bussen komme, spurtede jeg derover. Bussen var heldigvis dejlig varm og skulle helt til Ålborg, hvor jeg fik et tog til Skagen. PyHa! Sikken en tur.

Tredje gang er lykkens gang, siger man jo og i dette tilfælde passede det.

Der var nu gået en del år med mange forskellige tiltag og oplevelser.

Jeg havde fået arbejde som kontorleder i Upernavik, hvor jeg fik sparet en hel del penge sammen, som egentlig skulle have været brugt til at restaurere en gammel kutter, som jeg havde købt og boet på i Skagen i nogle år, medens jeg arbejdede på Skagen Værft først som arbejdsmand og senere blev uddannet som skibsbygger eller smed, som det hed sig. Det var hårdt og krævende arbejde, men det passede fint sammen med restaureringen af den gamle kutter, M/S Fjams.

Da jeg ikke syntes det gik stærkt nok med restaureringen på grund af pengemangel, var det, at jeg tog arbejde på Grønland igen. Efter nogle måneders arbejde måtte jeg rejse hjem på sygeorlov, da jeg havde fået vrøvl med tyktarmen på grund af den megen fede mad og mangelen på grøntsager. Jeg kom i behandling på et råkostkursted i Svendborg og blev hurtigt frisk igen, men havde mistet lysten til at rejse tilbage til Grønland. Da der samtidig kom en gruppe unge mennesker som tilbød at overtage kutteren besluttede jeg at skille mig af med den og forsøge at komme til Seychellerne endnu engang.

Der var i mellemtiden blevet bygget lufthavn på hovedøen Mahe, så jeg rejste til London og købte en 3 måneders returbillet med British Airways.

Endelig lykkedes det! Jeg blev en uges tid på hovedøen, som var meget turistet, så jeg sejlede over til en noget mindre ø, som var som det rene paradis. Jeg havde lejet den ene halvdel af en dobbelt bungalow. En aften jeg sad og spillede på min guitar, kom der en ung mand og flyttede ind i den anden halvdel af huset. Vi delte terrasse og kom meget hurtigt i god snak. Han spillede også guitar, så vi skiftedes til at underholde hinanden. Han spurgte mig, hvad jeg lavede her på øen. Jeg fortalte, at jeg var på ferie og ikke havde nogle bestemte planer. Så spurgte han, om jeg kunne tænke mig at bo i hans hus, som var på en anden ø.

Han var telefonmontør og rejste rundt til nogle af øerne for at vedligeholde telefonforbindelserne. Han skulle tilbage til den ø, han boede på næste morgen med postbåden. Jeg syntes det lød rigtig spændende og takkede ja til tilbuddet.

Næste morgen var der ikke plads til mig på postbåden, som var reserveret for de fastboende, men han sagde, at jeg kunne tage den officielle båd ved middagstid, så skulle han nok komme og hente mig ved båden.

Da jeg ankom, var der ingen telefonven, men efter at have ventet nogen tid kom en ung mand og spurgte mig om det var mig, der havde en aftale med telefonmanden Robert, som i øvrigt var hans fætter. Han beklagede at Robert ikke selv kunne hente mig som lovet, da han var blevet kaldt ud for at reparere en afbrudt telefon.

Fætteren hed Rich og var skolelærer og boede i øvrigt også i Roberts hus. Han manglede endnu en times undervisning, så hvis jeg havde lyst, kunne jeg følge med til klassen. Efter timen ville Robert komme og hente os og køre os til huset, som lå i den nordligste ende af øen. Det blev en hyggelig time med klassen, som bestod af en dejlig flok friske brune og sunde piger og drenge i 10-12 års alderen. Efter timen kom telefon Robert i en bil med lad, hvor vi blev anbragt sammen med en hel del andre lokale, som skulle samme vej.

Huset var ret stort med 7-8 rum og masser af vinduer uden glas. Der var ikke elektricitet, men man klarede sig fint med petroleumslamper og flaskegas.

Det viste sig at huset egentlig tilhørte moderen, som var en utrolig flink og vidunderlig ældre kvinde. Faderen var død. Han havde tidligere været konge over denne del af øen og to mindre øer. Disse to øer blev givet til Roberts to ældre brødre, som straks havde solgt dem til rige tyskere og derefter var emigreret til Australien.

Jeg havde en vidunderlig tid sammen med disse kære mennesker. Vi spillede en masse musik sammen og jeg faldt hurtigt ind i deres meget specielle rytme og spillestil. Vi fik hurtigt nogle spillejobs på et af øens hoteller, som var ejet af en svensker. Herlige aftener og folk nød vores musik, så det var bare herligt.

Havet omkring Seychellerne er noget helt for sig selv, krystalklart og fyldt med farvestrålende fisk. Der var heldigvis ikke mange hajer eller andre farlige fisk og der var utrolige koralrev. Det var faktisk sådan, at hvis der blev råbt ”haj, haj” sprang mange af de lokale i havet med deres ulovlige harpungeværer, da de åbenbart elskede hajkød og ikke mindst hajfinner. De eneste fisk, de havde lidt respekt for, var enlige barracudas, som kunne finde på at angribe mennesker.

Vi mødte kun een på vores mange dykkerture, og så var det bare hurtigt op i båden eller ind på stranden.

De morede sig meget over mig i begyndelsen, da jeg nogle gange piskede i land, når der kom en ordentlig kæmpefisk, men det vænnede jeg mig også til og blev efterhånden ret rutineret.

Der var nogle unge drenge der dykkede hver dag efter seychels eller konkylier, som det vist hedder på dansk. Når de havde samlet en god del, gravede de dem ned i sandet så indvoldene kunne rådne. De blev solgt til turister for gode penge og så var der fest i landsbyen.

Jeg brugte megen tid på at sidde under kokospalmerne og meditere og havde nogle fantastiske spirituelle oplevelser.

Jeg opdagede en dag, at der i et hjørne af huset stod en kæmpe bøtte maling, som var beregnet til at male huset indvendig, som det også virkelig trængte til, men man havde tilsyneladende opgivet efter få kvadratmeter. Jeg måtte overtale dem til at få lov til at male huset overalt indvendigt. Jeg skal love for, at det gjorde lykke, især hos moderen. Hun var bare såååå lykkelig.

Julen kom. Jeg vidste ikke rigtigt, hvordan jeg kunne gengælde deres fantastiske gæstfrihed. Jeg prøvede at lure dem for, hvad de virkelig manglede og ønskede sig. Et par dage før jul tog jeg så båden over til hovedøen for at købe julegaver til dem.

Jeg havde på et af vores festlige besøg hos en familie i landsbyen observeret, hvordan moderen med længsel i øjnene havde betragtet den families nye ”petromax”, som er en meget kraftig lyskilde, der brænder med petroleum under tryk, så jeg købte sådan en til hende. Min ven telefonmontøren havde et gammelt elendigt ur, så jeg købte et lækkert nyt ur til ham. Lillebroderen var ivrig fisker, så det blev til en lækker fiskestang. Lillesøster fik noget lækkert stof til nye kjoler og fætter fik en dejlig bog om hoteldrift, da det var hans største ønske at starte et hotel på hans ejendom, som havde en superskøn og totalt uspoleret strand på den anden side af øen. Da jeg var færdig med mine indkøb, var den sidste båd sejlet, så jeg tog mig en ordentlig en på opleveren, ved at chartre en lille enmotores flyvemaskine sammen med et par stykker, der også skulle tilbage.

Jeg fik plads ved siden af piloten og minsandten om ikke han lod mig prøve at flyve maskinen et stykke af vejen, Sikken en fantastisk oplevelse.

Natten før juledag, som jo er deres ”juleaften”, sneg jeg mig ind i stuen og placerede gaverne på et bord. Jeg blev vækket om morgenen af skrig og skrål og grin fra hele familien. Nej hvor var de dog lykkelige. Mange glædestårer og kram. Glade jul, dejlige jul!

Jeg var i øvrigt lige ved at emigrere, da jeg følte mig rigtig godt tilpas i paradiset.

På en tur over bjerget til fætterens sted, kom vi til et sted, hvor der var enorme forekomster af den mest vidunderlige ler, lige til at grave op og bruge, så jeg blev noget grebet, da jeg jo i min pure ungdom havde haft et lille keramikværksted.

Nu er det jo sådan, at for at lave keramik skal man jo foruden ler bruge brændsel, men det var der jo rigeligt af, hvis man tørrede de tusindvis af kokosnødtaver, der flød overalt og bare lå og rådnede.

Der fandtes ikke nogen form for keramik eller anden forarbejdning af ler på øerne, så det kunne såmænd nok have ladet sig gøre, men da min tre måneders returbillet var ved at udløbe, måtte jeg jo bestemme mig.

Jeg var dog ved at blive rigtig mættet af det samme paradisvejr hver dag, så derfor besluttede jeg mig for at rejse hjem igen til andre nye eventyr.

Jeg ankom til London i en vældig snestorm, købte mig noget lækkert vintertøj og nød faktisk i fulde drag at vade rundt i snestormen. Sikken en kontrast. Herligt.

Hjemme igen, sikken et eventyr. Tænk engang at få lov til sådanne oplevelser. Taknemmelighed til guder og gudinder eller hvem det nu er, der står for det.

**************

Citater:

”Velsignede er de der kan le af sig selv, for de vil altid more sig.”

”Venlige ord kan være korte og nemme at udtale, men deres ekko er uden ende.”
Mother Teresa

”Øvelse gør mester, så pas på med hvad du øver dig på.”

”Der er kun to måder at leve sit liv på. Den ene er som om alting er et mirakel, den anden er som om intet er.”
Albert Einstein

”Hvis du ønsker at få Gud til at le, fortæl ham om dine planer.”

”En pessimist er en der gør sine muligheder til vanskeligheder.
En Optimist er en der gør sine vanskeligheder til muligheder.”
Harry Truman,

”Det er bedre at tænde et lys end at forbande mørket.”

"Der er intet der peger i retning af at livet skal tages alvorligt."
Brendan Gill

”Alle sjæle blev skabt i begyndelsen og prøver at finde deres vej tilbage hvor de kom fra.”
Edgar Cayce

”Det er ikke det, man siger der tæller, men det man er.”
Edgar Cayce

”Det mest revolutionære man kan foretage sig i denne verden er at være lykkelig.”
Hunter "Patch" Adams.

”Fysisk betyder det simpelthen ikke noget om din vrede er berettiget eller ej. Kroppen foretager ikke nogen moralsk vurdering. Den reagerer bare.”
The HeartMath Solution.

”Der findes mange stier til bjergets top, men udsigten er altid den samme.”
Kinesisk ordsprog

”Den gamle øje-for-øje filosofi fører kun til, at alle til sidst bliver blinde.”
Martin Luther King

”Hjernen er et organ af mindre betydning, sjælen sidder i hjertet, som styrer kroppen.”
Aristoteles

”Du kan ikke hindre sorgens fugle i at flyve hen over dit hoved. Men måske kan du forhindre dem i at stoppe op og bygge rede i dit hår.”
Kinesisk ordsprog

”Lykke er et godt helbred og en dårlig hukommelse.”
Ingrid Bergmann

”Den medicinske forskning har gjort så store fremskridt, at der praktisk taget overhovedet ingen sunde mennesker findes mere.”
Aldous Huxley

”For meget af det gode kan være....Skønt.”
Mae West

”Den største sorg er at indse, at vi selv er den eneste årsag til al vores modgang.”
Sofokles

”Menneskeheden må gøre en ende på krigen, ellers vil krigen gøre en ende på menneskeheden.”
John F. Kennedy

”Ethvert menneske er fra Guds hånd en original-udgave.”
Søren Kierkegaard

”Nogle gange tænker jeg, at jorden er paradiset. Vi mennesker har bare ikke opdaget det.”
Troels Kløvedal

”Den som ler sidst, fatter langsomst.”

”En konklusion er der, hvor man blev træt af at tænke.”

”Erfaring er noget man får lige efter, at man havde brug for det.”

”En ren samvittighed er som regel tegn på en dårlig hukommelse.”

”Husk at være spontan….., i morgen.”

”Prøv altid at være beskeden, og vær stolt af det.”

”Alle gentager efter mig:….”vi er alle individualister.”

”Død over alle fanatikere.”

”Der er ikke mørke nok i hele verden til at slukke et eneste lys.”

”Et lys mister ikke noget ved at tænde et andet lys.”

”Husk på at stor kærlighed og store bedrifter kræver store risici.”

”Når du taber så glem ikke at lære af det.”

”Husk følgende: Respekt for dig selv - Respekt for andre - Ansvar for dine handlinger.”

”Husk at det kan være en stor lykke ikke at få dine ønsker opfyldt.”

”Kend reglerne så du ved, hvordan du bryder dem ordentligt.”

”Lad ikke en lille diskussion ødelægge et godt venskab.”

”Når du opdager, at du har lavet en fejl så gå straks i gang med at rette den.”

”Vær åben for forandringer, men gå ikke på kompromis med dine inderste værdier.”

”Husk at tavshed sommetider er det bedste svar.”

”Lev et godt værdigt liv. Når du bliver ældre og tænker tilbage, kan du nyde det én gang til.”

”En kærlig atmosfære i dit hjem er fundamentet for dit liv.”

”Ved skænderier mellem elskende, hold dig til den øjeblikkelige situation.”

”Del ud af din viden. Det er en måde at opnå udødelighed på.”

”Vær nænsom over for jorden.”

”Husk at det bedste forhold er et, hvor kærligheden til hinanden overskygger behovet for hinanden”

”Bedøm din succes på, hvad du måtte opgive for at få den.”

”Grib kærlighed og madlavning an med hensynsløs løssluppenhed.”

“Vi er ikke menneskelige væsener, der har en spirituel oplevelse. Vi er spirituelle væsener, der har en menneskelig oplevelse.”
Teilhard deChardin

“Vi gør enten os selv ulykkelige eller vi gør os selv stærke.
Arbejdet er det samme.”
Carlos Castaneda

“Man skal ikke tro på alt det man læser, men man bør tro på alt det, man skriver.”

“At retfærdiggøre sig selv, er at give andre skylden.”
Edgar Cayce Reading

“Den, der siger, det ikke kan lade sig gøre, skal ikke afbryde den, der gør det."
Kinesisk ordsprog

“Hvis vi alle fejede for vores egen dør, ville verden være ren.”
Goethe

“Hvis vi ikke kan finde ro i os selv, er det formålsløst at søge den andre steder.”
Francois de la Rouchefoucauld

“Overbevisning uden handling er sjælens ruin.”
Edward Abbey

“Der er ingen vej til fred, fred er vejen.”
A.J. Muste

“Når der er fred, begraver sønner deres fædre.
Når der er krig, begraver fædre deres sønner.”
Herodotus

“Vi mennesker må huske at fred ikke er Guds gave til os.
Fred er vores gave til hinanden.”
Elie Wiesel

“Du må selv være den forandring, du ønsker at se i verden.”
Mohandas K. Gandhi

”Vi må lære at forstå, at hvad der berører nogen som helst noget som helst sted i verden, berører hvem som helst hvor som helst.”
Dennis Kucinich

“I går er forbi, i morgen er her ikke endnu, vi har kun i dag, lad os så komme i gang.”
Mother Teresa

“Ethvert gevær som fremstilles, ethvert krigsskib som søsættes, enhver raket som affyres tilkendegiver tyveri fra dem som sulter uden at få mad og fra dem som fryser uden at få klæder.”
Dwight D. Eisenhower

“Det er forfærdende indlysende, at vores teknologi har oversteget vores menneskelighed.”
Albert Einstein

“Det eneste vi siger er, giv freden en chance.”
John Lennon

”Når man vil ændre noget, bør man ikke kæmpe for at ændre den eksisterende model, men derimod skabe en ny model, som dermed gør den gamle forældet.”
Buckminster Fuller

”Nådens vinde blæser altid, men det er os, der skal hejse sejlene."
Ramakrishna

”Alt synes at ændre sig, når vi ændrer os.”
Henri Amiel

”I det 21. århundrede vil enten krig eller menneskeheden blive forældet.”
Buckminster Fuller

”Vi er dem, vi har ventet på.”
Hopi Elder

”Når kærlighedens magt overvinder kærligheden til magt vil verden finde fred.”
Jimi Hendrix

”Der er en ting der er stærkere end alle hære i verden, og det er en ide, hvis tid er kommet.”
Victor Hugo

”Oversvøm verden med oceaner af kærlighed og kærlighed til oceanerne.”

“Problemet er ikke, at der er problemer. Problemet er at forvente, at der ikke er problemer og tro, at det at have problemer er et problem.”
Theodore Rubin

“Hvis du rejser dig flere gange end du falder, vil du klare dig igennem.”
Kinesisk ordsprog

"Selv hvis man er på rette spor, bliver man kørt over, hvis man bare bliver siddende."
Will Rogers

"Hvis man forsøger at få sine drømme til at gå i opfyldelse, er det bedst, at man vågner først."

"Almindelig, sund fornuft er ikke så almindelig."
Voltaire

"Nogle gange tror jeg, at det sikreste tegn på intelligent liv andetsteds i universet er, at der ikke er nogen, der har prøvet at kontakte os”
Bill Watterson

“At bevis ikke eksisterer er ikke bevis på, at noget ikke eksisterer.”
Sir Martin Rees, Astronom

”Hvis en løgn er løgn, er det ikke løgn, men derfor behøver det ikke at være rigtigt.”

"Facts ophører ikke med at eksistere, fordi man ignorerer dem."
Aldous Huxley

”Når sand oprigtighed dannes indadtil, virkeliggøres det udadtil i andre menneskers hjerter.”
Lao Tzu

”Få er de, der ser med deres egne øjne og føler med deres egne hjerter.”
Albert Einstein

”Kærlighed er ikke automatisk. Den kræver bevidst praksis og opmærksomhed lige som at spille klaver eller golf. Der er imidlertid masser af muligheder, da du kan øve dig på alle dem, du møder.”
Doc Childre

”Vi kan ikke lære mennesker sandheden; vi kan kun hjælpe dem med at opdage den inden i sig selv.”
Galileo Galilei

”Jeg ved ikke hvad din skæbne vil blive, men én ting ved jeg: de eneste blandt os, som vil blive virkelig lykkelige, er de som har søgt og fundet, hvordan man kan tjene verden.”
Albert Schweitzer

”Det er nødvendigt at hjælpe andre, ikke alene ved vore bønner men også i vores daglige liv. Hvis vi finder, vi ikke kan hjælpe andre, er det mindste, vi kan gøre, at afstå fra at skade dem.”
H.H. Dalai Lama

”Det en kålorm kalder verdens ende, kalder resten af verden en sommerfugl.”
Richard Bach

”Det er ikke hvor meget du gør, men hvor meget kærlighed du lægger i det, du gør, der betyder noget.”
Mother Teresa

Namaste: (Tibetansk hilsen)
Et gammelt Sanskrit ord der betyder: ”Jeg ærer det sted inden i dig, hvor hele universet findes.
Jeg ærer det sted inden i dig hvor kærlighed og lys, sandhed og fred findes. Når du er i det sted i dig og jeg er i det sted i mig, er der kun én af os.”

”Det er en let opgave at gøre ting komplekse, men en kompleks opgave at gøre dem simple.”
Meyers lov

“At retfærdiggøre sig selv er at give andre skylden.”
Edgar Cayce Reading

”Hvis vi ikke lærte en masse i dag, lærte vi i det mindste lidt.
Og hvis vi ikke lærte lidt i dag, blev vi i det mindste ikke syge.
Og hvis vi blev syge i dag, så døde vi i det mindste ikke.
Så lad os alle være taknemmelige.”
Buddha

"Hvis du ønsker noget, du aldrig har haft før,

bliver du nødt til at gøre noget, du aldrig har gjort før."
Drina Reed

"Hvis du tænker for længe på det næste skridt, kommer du til at tilbringe livet på et ben".
Kinesisk ordsprog

"Nogle mennesker bebrejder Gud for at have sat torne på roserne, mens andre priser Ham for at have sat roser mellem tornene."

"Succes er bare held. Spørg blot enhver, der har fiasko".
Earl Wilson

”Overbevisning uden handling er sjælens ruin.”
Edward Abbey

”Sex er som luft, det bliver først vigtigt, når du ikke får noget.”

”Der er ingen der lytter til dig, før du begår fejl.”

”Husk altid på at du er enestående, lige som alle andre.”

”Det kan jo være, at dit eneste formål her i livet er at tjene som advarsel for andre.”

”Det er langt mere overbevisende, hvis andre opdager dine gode kvaliteter uden din hjælp.”

”Før du kritiserer andre, bør du gå én kilometer i deres sko.
På den måde er du, når du kritiserer dem, én kilometer væk og du har deres sko.”

”Hvis det ikke lykkes første gang er faldskærmsudspring ikke noget for dig.”

”Hvis du altid fortæller sandheden, behøver du ikke huske på noget.”

”Der er to teorier for hvordan man argumenterer med kvinder, ingen af dem virker.”

”Først ignorerer de dig, så ler de af dig, så bekæmper de dig og så vinder du.”
Gandhi

“Kendsgerninger forandres ikke fordi de benægtes.”
Annie Besant

“Der er to måder, hvorpå man kan blive narret: Den ene er at tro på noget, der ikke er sandt.
Den anden er at nægte at tro på noget, der er sandt”
Søren Kirkegaard

“En person, der bruger ordet “tilfældighed” er blot nået til grænsen for sin erkendelse.”

“Overtro er at gøre det uvæsentlige til det væsentlige.”
Annie Besant

"Hvis naturvidenskaben havde udforsket såkaldte mirakler i stedet for at afvise dem, var mange skjulte naturlove blevet afsløret.”
H.P. Blavatsky

”Det højest mulige udviklingstrin i vores moralske kultur er, når vi erkender, at vi bør beherske vores tanker.”
Charles Darwin

”En rejse på tusind kilometer starter med ét skridt. Alt stort startede med at være småt.”

”Når et vist antal mennesker ændrer deres måde at tænke og opføre sig på, vil kulturen også ændre sig og en ny æra vil begynde.”

”Enkelhed er det ultimative raffinement.”
Leonardo da Vinci

”Tvivl aldrig på at en lille gruppe af engagerede mennesker kan ændre verden. Det er i virkeligheden det eneste, der nogensinde har kunnet.”
Margaret Mead

”For at skabe skal der være en dynamisk kraft. Hvilken kraft er stærkere end kærlighed?”
Igor Stravinsky

”En slave er en som venter på, at en eller anden skal komme og befri ham.”
Ezra Pound

”Der er kun ét hjørne af universet, du kan være sikker på at forbedre………. dit eget.”
Aldous Huxley

”Den, som forsøger at bevise Guds eksistens med logik, er som den, der leder efter solen med en lygte.”
Sufi visdom

"Når Gud er tættere på mennesket end halspulsåren.”
Sufi visdom
”Vejen har ingen betydning, når du er ankommet.”
Sufi visdom

”Der er nogle spørgsmål, der kan besvares og der er nogle, som bør vente med at blive besvaret til spørgeren kan forstå svaret.”
Sufi visdom

”Her er en prøve for at se om din opgave på jorden er afsluttet.
Hvis du er i live, er den ikke.”
Sufi visdom

”Der er så meget luftforurening nu, at hvis vi ikke havde lunger, ville der ikke være nogen steder at gøre af den.”
Robert Orben

”Hverken ild, vind, fødsel eller død kan udviske gode gerninger.”
Buddha

”Rige mennesker producerer mere affald end de fattige, men de rige bor ikke nærheden af lossepladserne.”
Robert Bullard

”Der vil komme en tid, hvor du tror, at alting er slut. Det vil være begyndelsen.”
Louis L’Amour

”Imødekommenhed i ord skaber tillid, imødekommenhed i tanke skaber dybsindighed, imødekommenhed i følelse skaber kærlighed.”
Lao Tzu

”Når du bebrejder andre, afgiver du din evne til at ændre.”
Dr. Robert Anthony

”Min generations største opdagelse er, at et menneske kan ændre sit liv udelukkende ved at ændre holdning.”
William James (1842-1910)

”En helt er en, som forstår den ansvarlighed, som følger med frihed.”
Bob Dylan

”Kærlighed vil finde en vej. Ligegyldighed vil finde en undskyldning.”

”Mukti betyder befrielse, oplysning og enhed med alt.”
Bhagavan

”Anspændthed er, når du tænker på, hvordan du bør være. Afslappethed er, når du er, den du er.”
Kinesisk Ordsprog

”Man skal altid handle således, at den regel man følger, kan gøres til en universel almengyldig lov.”
Immanuel Kant

”Hvor der ikke findes kærlighed, bring kærlighed - og du vil finde kærlighed.”
St. John of the Cross

fornuft.”
Buddha

”Når Moder Jord er syg begynder dyrene at forsvinde. Når det sker vil Regnbuekrigerne komme og redde dem.”
Chief Seattle

”At mægle er at lytte med et modtageligt hjerte.”
Buddha

”Hvis I gør fredelige forandringer umulige, gør I voldelige revolutioner uundgåelige.”
J.F. Kennedy

”Det vidunderlige ved at lære noget er, at ingen kan tage det fra dig.”
BB King

”Du kan beklage dig over at roser har torne eller glæde dig over at torne har roser.”
Ziggy

”Selvom du ikke kan se, at træet gror, betyder det jo ikke nødvendigvis, at det ikke gror.”
Universe

”Hvis du befinder dig i mørket, men ønsker at være i lyset. Tages de første skridt i mørket eller i lyset?”

”En af de gode ting ved problemer er, at en hel del af dem kun eksisterer i vores fantasi.”
Steve Allen

Skabelse – En Sioux Indianer historie:
Skaberen sammenkaldte alt det skabte og sagde: “Jeg ønsker at skjule noget for menneskene, indtil de er klar til det. Det er erkendelsen af, at de skaber deres egen virkelighed.”
Ørnen sagde: “Giv det til mig, jeg vil tage det op til månen.”
Skaberen sagde: ”Nej, en dag vil de komme derop og finde det.”
Laksen sagde: ”Jeg vil begrave det på havets bund.”
”Nej! Der vil de også komme.”
Bisonen sagde: “Jeg vil begrave det på den store prærie.”
Skaberen sagde: ”De vil grave sig gennem jordens overflade og finde det der.”
Bedstemor muldvarp, som lever i Moder Jords bryst, og som ikke har fysiske øjne, men ser med spirituelle øjne sagde: “Læg det inden i dem.” Og Skaberen sagde: ” Det er hermed gjort.”

”Nye anskuelser bliver altid mistænkeliggjort og sædvanligvis opponeret imod, uden anden grund end den, at de ikke allerede er almindelige.”

”Uretfærdighed hvor som helst er en trussel mod retfærdighed alle vegne.”
Martin Luther King, Jr.

“Guds Rige er inden i dig.”
Jesus

”Et øje for et øje gør hele verden blind.”
Mahatma Gandhi

”Hvis vi ikke ændrer retning, ender vi der, hvor vi er på vej hen.”
Lao Tsu
"Hvis vi fuldfører rejsen til vores eget hjerte, finder vi os selv i alle andres hjerte."
Thomas Keating

”En blomst visner, selvom vi elsker den og en plante gror, selvom vi ikke elsker den.”
Buddhist visdom

”Gør dit yderste for at behandle andre, som du selv ønsker at blive behandlet og du vil opdage, at det er den korteste vej til fred.”

”Verden har lige så meget brug for en ny religion, som den har brug for et større hul i ozonlaget.”
Gary R. Renard

”Sandheden er sandheden, hvad enten du er enig i den eller ej. Sandheden er ikke underlagt din fortolkning.”
Gary R. Renard

”Sandhed skifter ikke; den er altid sand.”
Gary R. Renard

”Frihed fra illusioner ligger kun i ikke at tro på dem.”
Gary R. Renard

”Frygt binder verden. Tilgivelse befrier den.”
Gary R. Renard

”Husk altid at lade andre mennesker have deres overbevisninger. Det er ikke nødvendigt, at få andre til at være enige med dig.”
Gary R. Renard

”Det eneste der kræves for at de mørke kræfter skal vinde er at tilstrækkelig mange mennesker ikke foretager sig noget.”
Edmund Burke

”Snak koger ikke ris.”
Kinesisk ordsprog

”Vi er summen af de valg, vi selv har truffet.”

”Mit håb: En verden uden fremmede.”

”At turde er, at miste sit fodfæste en stund, ikke at turde er, at miste sig selv”
Søren Kierkegaard

”Du er, hvad du er, lige nu. Intet er bestandigt.”

"Hvis du tror, at du er for lille til at have nogen indflydelse, prøv at gå i seng med en moskito i rummet”
Anita Koddick

”Husk at frygt er ufarlig. Medmindre selvfølgelig at man lader sig lede af den.”

”Tanker bliver til ting, vælg de gode.”
Mike Dooley

”Tænk at tænke tanker aldrig tænkt.”
Ole Sol

”Vi holder ikke op med at lege, fordi vi bliver gamle,
vi bliver gamle, fordi vi holder op med at lege.”
George Bernard Shaw

”Livet indskrænkes eller udfoldes i forhold til dit mod.”
Barbara Winter

”Et problem er en chance til at gøre dit bedste.”
Duke Ellington

”Hvor der er få fakta, er der mange eksperter.”
Donald R. Gannon

”Der er større behov for kærlighed og påskønnelse i denne verden end for brød.”
Mother Teresa

”Der er to måder at sprede lyset på – At være lyset eller at være spejlet der reflekterer det.”
Edith Wharton

”Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder.
De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle
mod hverandre i en broderskabets ånd.”
U.N. Article 1. 10. December 1948

Frans af Assissis bøn om fred:
”Herre, Gør mig til et redskab for din fred.
Hvor der er had, lad mig vise kærlighed.
Hvor der er uret, tilgivelse.
Hvor der er splid,enhed.
Hvor der er tvivl, tro.
Hvor der er løgn, sandhed.
Hvor der er fortvivlelse, håb.
Hvor der er sorg, glæde.
Hvor der er mørke, lys.
Giv, Herre, at jeg ikke så meget må søge at blive trøstet, som at trøste, at blive forstået, som at forstå, at blive elsket, som at elske.
For, det er ved at give, at vi modtager, ved at tilgive, at vi tilgives, ved at dø, at vi fødes til evigt liv.”

”Det er ikke fordi tingene er vanskelige, at vi ikke tør.
Det er fordi, vi ikke tør, at de er vanskelige."

Seneca the Elder

”Bekymringer hindrer ikke sorgen af i morgen, de hindrer styrken af i dag.”
Corrie Ten Boom

”Solen, månen og stjernerne ville have været forsvundet for længe siden, hvis de havde været inden for rækkevidde af menneskers rovgriske hænder.”
Havelock Ellis

Meditationer fra Den Enkle Vej

af Moder Teresa

”Mennesker er urimelige, ulogiske og egoistiske.
Elsk dem alligevel.
Hvis du gør gode gerninger, vil nogle anklage dig for selviske motiver.
Gør godt alligevel.
Hvis du får succes, kan du vinde falske venner og virkelige fjender.
Få succes alligevel.
Det gode, du gør i dag, er måske glemt i morgen
Gør godt alligevel.
Ærlighed og gennemskuelighed kan gøre dig sårbar.
Vær ærlig og gennemskuelig alligevel.
Det, du har brugt år på at bygge, kan ødelægges på en eneste nat.
Byg alligevel.
Mennesker, som virkelig ønsker hjælp, kan angribe dig, hvis du hjælper dem.
Hjælp dem alligevel.
Giv verden det bedste du har, måske bliver du såret.
Giv verden dit bedste alligevel.”

”Den grundlæggende forskel mellem et almindeligt menneske og en kriger er, at krigeren ser alting som en udfordring, medens et almindeligt menneske ser alting enten som en velsignelse eller en forbandelse.”
Carlos Castaneda

”Elske din fjende, det vil drive ham til vanvid.”
Eleanor Doan

”De der sladrer til dig, vil også sladre om dig.”
Spansk ordsprog

”Når du peger fingre af nogen, husk at tre af dine fingre peger på dig selv.”
Louis Nizer

”Må du leve alle dine dage.”
Jonathan Swift

”Den der lyver har brug for en god hukommelse.”
Quintilian

”Hvis der ikke er nogen vind………ro.”
Latinsk ordsprog

Det intuitive sind er en hellig gave og det rationelle sind er en tro tjener.
Vi har skabt et samfund som ærer tjeneren og har glemt gaven.
Albert Einstein

”Himmel og Helvede er lige nu. Du skaber Himlen eller Helvede ved dine handlinger.”
George Harrison

”Det er en fejl at tro, at grænsen for ens egen opfattelsesevne også er grænsen for, hvad der kan opfattes.”
Charles Webster Leadbeater

”Vores opgave må være at befri os selv, ved at udvide vores cirkler af medfølelse til at omfatte alle levende væsener og hele naturen og dens skønhed.”
Albert Einstein

”Grunden til at vi ikke har fred er, at vi har glemt, at vi tilhører hinanden.”
Mother Teresa

”Den bedste måde at uskadeliggøre en fjende på er at blive ven med ham.”
Abraham Lincoln

”Menneskeheden må huske, at fred ikke er Guds gave til sine skabninger. Fred er vores gave til hinanden.”
Elie Wiesel

Den mest destruktive vane………….…...….….........Bekymring
Den største glæde…………………..…….….....……......At give
Det største tab.................................................Tab af selvrespekt
Det mest tilfredsstillende arbejde.,,,,,,...........,....At hjælpe andre
Det grimmeste karaktertræk…………….........……. Selviskhed
Den mest truede race…………………........….... Pligttro ledere
Vores største naturlige ressource..…..............….Vores ungdom
Den største ”saltvandsindsprøjtning”.….................Opmuntring
Det største problem at overvinde……….....….………….Frygt
Den mest effektive sovepille…….….…...…………….Sindsro
Den mest ødelæggende sygdom….…............. Undskyldninger
Den stærkeste kraft i livet….…………....………….Kærlighed
Den farligste paria………….………..…........En sladrekælling
Verdens mest utrolige computer……….....….………..Hjernen
Den værste ting at være foruden..……....……....….……...Håb
Det mest dræbende våben….....……...………..………Tungen
De to mest kraftfyldte ord………………….….....….”Jeg kan”
Det største aktiv……….........…………...……..…………..Tro
Den mest ubrugelige følelse…...…............…Selvmedlidenhed
Den smukkeste påklædning…..………...…..…..…...……Smil
Den mest værdifulde besiddelse…………........... Hæderlighed
Den kraftigste kanal for kommunikation.........…………....Bøn
Det mest smittende humør.......................................Entusiasme

”Lyt ikke til hvad du burde være eller ikke burde være.”

”Hvis der ikke er tanker, er du død.”

”At se, at man ikke kan kæmpe mod sig selv, er hvor bøn starter. Overgiv dig.”

”Lyksalighed er oplevelsen af livet.”

”Resignation er ikke accept.”

”Du kan aldrig gøre noget godt ud fra en negativ energi.”

”En oplevelse kan aldrig gøres til et begreb.”

”Der

opstår konflikt, når du ikke accepterer, hvad du er, hele tiden.”

”Du kan aldrig være andet, end hvad du er.”

”Livet handler om at leve.”

”Dine tanker styrer dit liv.”

”Dine tanker er baserede på: kulturelle, spirituelle, barndommens, tidligere livs og sociale vilkår.”

”Enhver oplevelse skaber nye vilkår.”

”At være i kontakt med hvad du virkelig er, er at leve.”

”Når du ser, at du er uopmærksom, er du opmærksom.”

”Bevidsthedens natur er at se.”

”Når du giver til andre, vokser du. Universet er sådan. Vores natur er at dele.”

”Alt, hvad der findes omkring dig, er en del af dig.”

”Vi bliver ved med at udsætte at leve og opleve livet.”

”Alt det, du skubber væk, får energi.”

”Jeg plejede at tro, at Gud var sandhed, nu ved jeg, at sandhed er Gud.”
Mahatma Gandhi

”Krig afgør ikke, hvem der har ret – kun hvem der er tilbage.”
Bertrand Russell

”Det er altid den rette tid til at gøre, hvad der er rigtigt.”
Martin Luther King, Jr.

”Hverken ild eller vind, fødsel eller død kan udviske vores gode handlinger.”
Buddha

Buddhist visdom:
Der er ikke noget at praktisere. Kend dig selv, vær dig selv. Hold op med at forestille dig selv værende dit eller dat. Bare vær.
Lad din sande natur opstå. Forstyr ikke dit sind med at søge.”

“Vi skaber det, vi forsvarer os imod.”
Buddha

”Du kan ikke vække en person, der lader som om han sover.”
Native American visdom

”Alt hvad vi er, er et resultat af, hvad vi har tænkt.”
Buddha

”De, der søger Gud gennem logisk bevisførelse, er som nogen, der søger efter solen med en lygte.”
Sufi Visdom

”Spørgsmålet er ikke om, hvem der vil give mig lov; det
er om, hvem der vil prøve at stoppe mig.”
Ayn Rand

”Hvis man fuldfører rejsen til ens eget hjerte, vil man finde sig selv i alle andres hjerte.”
Father Tomas Keating

"Erfaring er ikke, hvad der sker med dig; det er, hvad du gør ved det, der sker med dig.”
Aldous Huxley

”Enhver celle i din krop søger tilfredsstillelse gennem glæde, skønhed, kærlighed og påskønnelse.”
Deepak Chopra

”Inden i dig er der en stilhed og et fredhelligt sted, som du til enhver tid kan trække dig tilbage til og være dig selv.”
Hermann Hesse

”Det vi ser efter, er det der ser.”
St. Francis af Assisi

”Vær i verden, men ikke af den.”
Jesus

”Hvis du elsker nogen, er den største gave du kan give dem, din tilstedeværelse.”
Thich Nhat Hanh

”Vi gør verden betydningsfuld ved vore spørgsmåls mod og dybden af vores svar.”
Carl Sagan

”Den hvide mand gav os mange løfter, men han holdt kun et.
Han lovede, at tage vores land og han tog det.”
Mahpiya Luta 1882

”Når vi lad vores lys skinne, giver vi ubevidst andre tilladelse til at gøre det samme.”
Nelson Mandela

”Mod er som musik. Vi styrker det ved brug.”
Ruth Gordon

”Filosofi begynder med undren.”
Platon

”Alt på jorden har et formål, enhver sygdom har en urt til at kurere den og ethvert menneske har en mission.”
Mourning Dove

”Vær tilfreds med hvad du har. Glæd dig over hvordan tingene er. Når du forstår, at intet mangler, tilhører hele verden dig.”
Lao Tzu

”Der er ikke nogen død. Kun en ændring af verdener.”
Chief Seattle

”Uden bøn er der ingen indre fred.”
Mahatma Gandhi

”Når lyset rammer, bliver mørket sejt.”
Jose Arquelles

”En forandring åbner vejen for introduktionen af andre.”
Niccolo Machiavelli

”Bliv ikke ved med at søge efter sandheden, bare slip jeres meninger."
Buddha

”Tro intet, lige meget hvor du læser det eller hvem der sagde det, selv hvis jeg har sagt det, medmindre det stemmer overens med din egen overvejelse og din sunde fornuft.”
Buddha

”Spørg og det vil blive givet til dig; Søg og du vil finde; Bank og døren vil blive åbnet for dig. For alle der spørger modtager; Den som søger finder og for den som banker, vil døren blive åbnet.”
Jesus

”Jeg kan måske tale i tunger om mennesker eller om engle, men hvis jeg er uden kærlighed, lyder jeg som en gonggong eller et klingende bækken. Jeg har måske profetiens gave og kender alle skjulte sandheder. Jeg har måske tro nok til at flytte bjerge. Men hvis jeg ikke har kærlighed, har jeg ingenting.”
Jesus

”Bedre end tusind hule ord, er et ord som bringer fred.”
Buddha

”Al menneskelig ulykke kommer af ikke at se virkeligheden direkte, nøjagtig som den er.”
Buddha

”Venlighed i ord skaber tillid, venlighed i tanke skaber dybsindighed, venlighed i følelser skaber kærlighed.”
Lao Tzu

”Arbejde er kærlighed gjort synlig.”
Kahlil Gibran

**************

OLE SOLS 70’ER SANGE:

Er der andre der lytter.

Du bli’r hvad du spiser.

Der er mange ting, som man bør vide.

Den første gang.

Christiania, Christiania.

Balance og Nu da vi ved.

Hver gang jeg ser dig.

Tænk på du er et eksempel.

Jeg vil kun elske med dig.

Fred på jord, oldemor.

Hr. minister.

Junkie Charles.

Hvor går vi hen.

**************

Er der andre der lytter? (Ole Sol)

Ami Emi

Ami Emi
Er der andre der lytter?……I hemmelighed?
Ami Emi Ami Emi
Sender de bud til Vorherre?……….At nu har de hørt,
Ami Emi Ami Emi Ami
at Maria blev berørt af en mand, der var kulørt? Oho!
Ami Emi Ami Emi
Vil de også gi besked, når de ser at de gled
Ami Emi Ami
I det lort som de smed………/……..…for fred?????????

**************

Ami Emi Ami Emi
Are there others listening? Do they get the message?
Ami Emi Ami Emi
That a peaceful peace is found, in the dirt we throw around,
Ami Emi Ami Emi
causing piece by piece the peace, we’re looking for around
Ami Emi
much harder to be found…………….around.
Ami Emi Ami Emi Ami Emi Ami
Around and around and piece-by-piece it’s peace by peace around.
Ami Emi Ami Emi Ami
A around, B around, look around and C…………….. peace.

**************

Du bli’r hvad du spiser (Ole Sol)

E E7 A A7 A E H7 A A7 A E H7

E E7
Du bli’r, hvad du spiser og hører og ser
A A7 A E
Og snuser og føler og meget meget mer’.
H7 A A7 A
Millioner af år har din udvikling taget.
E H7
Fra encellet væsen til oprejst human.
E E7 E
Amøber og fisk og frøer og tudser
A A7 A E
og slanger og fugle og pattedyr og aber
H7 A
og heste og grisen og hvad du ellers gør.
E
Det er, hvad du er
H7
og det er, hvad du tør.

**************

Der er mange ting som man bør vide (Ole Sol)

C G7
C G7 C
Der er mange ting, som man bør vide, om alt det, der her i verden sker.
C G7 C
Alt det, som du ser, er illusioner, skabt af dine sansers stærke krav.
C G7 C
Vid dit sind afhængigt er af andres, aldrig permanent, som nogen tror.
C G7 C
Der er altid grunde til ideer, vid din krop og tale varer kort.
C G7 C
For hvad du har gjort, må du betale, for i går i dag, i dag i morgen.
C G7 C
Når du føler sorg, så er de midlet, til at vise dig en anden vej.
C G7 C
Vid at al afhængighed af mammon, gør din vej så meget mere trang.
C G7 C
Har du uheld bør det klart dig sige, at du ikke er på rette spor.
C G7 C
Vid at der er intet her i livet, der har uafhængig eksistens.
C G7 C
Og til sidst at alting er afhængigt,………………af alting.

********************

Den første gang. (Ole Sol)

C g7
Den første gang jeg så dig, Det var i Bethlehjem.
C g7
Jeg spurgte mig , hvad skulle jeg dog dér?
C g7
Hver pigelil, som jeg har kær, hun sender mig af sted.
C g7
Til landet hvor en mand bli’r styret af sin kærlighed.
C g7
Hvor stort og småt er lige godt, når livet i os gror.
C g7
Hvor målet er at skabe fred på denne jord.
C g7
Hvor håbet ikke synes os så særlig stort.
C g7
Hvor det mer’ ser ud til , vi drukner , i vores eget lort.
C
Hvor det vistnok er på tide, vi vågner op
G7
og hjælper moder jord, hjælper moder jord,
C
så hjælp dog moder jord!

C ami emi ami
Nu er det vist på tide, du får fingeren ud.
C ami emi ami
Nu er det vist på tide, vi får fingrene ud.
C dmi ami
Husk du skal bygge din fremtid.
C dmi ami
Husk vi skal bygge vor fremtid.

C ami emi ami +2 C dmi ami +2 C emi ami +2

C dmi emi f C g7 C

g c g7 C ami emi ami dmi ami emi ami

**************

Christiania, Christiania (Ole Sol)

G C D7 G + 2 C D7 G C D7 C G D G

G C D7 G
Christiania, Christiania, hvad er det, vi vil?
G C D7 G
Christiania, Christiania, for vi er jo til.
C D7 G C
Vi har alle chancer, for at skabe os et liv,
D7 C G D G
fælles med hverandre i kærlighed og muntert tidsfordriv.

G C D7 G
Christiania, Christiania, hvad er det vi gør?
G C D7 G
Christiania, Christiania, hvad er det vi tør?
C D7 G C
Gør vi plads til alle minus junk og vold?
D7 C G D G
Ingen stive regler, medaljeræs og tankekontrol?

G C D7 G
Christiania, Christiania, du er os og vi.
G C D7 G
Christiania, Christiania, og du skal være fri,
C D7 G C
fri for bureaukratisk diciplineri.
D7 C G D7 G
Fri til at vokse af troens og håbets fantasi.

**************

Balance. Og nu da vi ved. (Ole Sol)

C Ami F G7
Balance i handling i krop og i tale
Ami F G7
harmonisk at svinge med kloge og gale.
C Ami F G
Energier at tvinge i lys og i lyde
C Ami F G7
i varme i kulde i tid og i rum.
F C F C F C
Harmonisk af dvale. Befri fantasien. Befri fantasien.

G Dmi Ami Dmi
Nu da vi ved, at hvad vi gør, er hvad vi er.
G Dmi Ami Dmi
Nu da vi ved, at hvad vi er, er hvad vi gør.
F G7 C F
Er det vist på tide, vi finder os en vej,
Dmi G C G7
så vi kan følges, sammen du og jeg,
F G7 C Ami
er det vist på tide, vi lærer at gå
F G7 C
mer’ end rundt på må og få.
F G7 C G7 C
Og når vi så bli’r fler’, der ser det sker,
F G7 C C7
mødes vi tit og griner, Yeah, YEAH!!!!
F G7 C G7 F
Så løfter vi sammen vort fællesskab,
F G7 C
og det bli’r sund fornuft.

**************

Hver gang jeg ser dig. (Ole Sol)

Ami Emi Ami Emi Ami
Hver gang jeg ser dig, tænker jeg på om jeg må,
Ami Emi Ami Emi
Se dig smile, høre dig le, håber på at det vil ske.
Ami Emi Ami Emi Ami
Hver gang jeg ser dig, tænker jeg på om jeg må.

Ami Emi Ami Emi Ami
Hver gang jeg ser dig, tænker jeg på om jeg må,
Ami Emi Ami Emi
Kilde dig på maven, klø dig lidt på ryggen, røre ved din venstre tå.
Ami Emi Ami Emi Ami
Hver gang jeg ser dig, tænker jeg på om jeg må.

Ami Emi Ami Emi Ami
Hver gang jeg ser dig, tænker jeg på og får stå,
Ami Emi Ami Emi
ÅÅÅhhh din krop så skøn og rund, kysser ømt din smukke mund.

Ami Emi Ami Emi
Hver gang jeg ser dig, tænker jeg på og
Ami Emi Ami
forstår ikke en skid af det hele x 3.

**************

Tænk på du er et eksempel. (Ole Sol)

E H7
Tænk på du er et eksempel, for dem der endnu er små,
E
og militærdistinktioner, de lærer at stole på.
A
Når du dem med glæde bærer, så vil jeg hel’re gå,
E H7 E
til sømandshjemmets kaffe, for der at tænke på,
A E H7 E
de mange skønne stunder, som vi måske ku’ få,
A E H7 E
hvis du dog bare vidste, hvad vej du ville gå,
A E H7 E
ja! Hvis du bare viste, hvad vej du ville gå.

E H7
Husk på du er ikke alene, vi deler et univers,
E
med væsener i alle aldre, med tanker på kryds og tværs.
A
Så hvis du går rundt og fortvivler, så lyt til det næste vers.
E H7 E
Det handler om evigheden, og hvordan du kan leve med den,
A E H7 E
hvordan du kan vokse og styrkes, og blive bevidst igen.
A E H7 E
Bevidst om at kærligheden, er til for at klare den.
A E H7 E
Bevidst om at kærligheden, er til for at klare den.

E H7
Engang var vi alle bevidsthed, eller tankekraft om du vil,
E
og før der: atomvibrationer, vi er hvad det førte til.
A
Og mens vi bli’r mer’ materielle, da vokser et ønske op,
E H7 E
et ønske med evig længsel, om at nå til bevidsthedens top,
A E H7 E
et mål som ikke kan findes, før bevidstheden hører op,
A E H7 E
og evigheden bli’r elsket, med taknemmelighed i din krop,
A E H7 E
ja! Evigheden bli’r elsket, med taknemmelighed i din krop.
H7 E
Med taknemmelighed i din krop.

**************

Jeg vil kun elske med dig. (Ole Sol + Hanne Bess)

C d7 g c d7 g
*) Omkvæd: Jeg vil kun elske med dig, måske det lyder fortærsket,
c d7 g c g d7 g
Men det er den eneste chance jeg har, for at sige det helt behersket.
C d7 g c d7 g
Jeg vil kun elske med dig, jeg vil kun elske med dig.

g d7 g c d7 g
1) Min pupil udvider sig, for nu sniger mørket sig på
C d7 g c g d7 g
I mine hænder føles en let sitren og jeg ønsker øjeblikket vil bestå. *)

g d7 g c d7 g
2) For aldrig har der for mig, været nogen som helst andre,
C d7 g c g d7 g
som på den måde har kunnet krybe, ind i min sjæl og mine tanker. *)

g d7 g c d7 g
3) Min hud føles som ilden, blev antændt af dine fingre.
C d7 g c g d7
Min krop som skulle være min egen, hvisker til mig,
g
at det er den ikke længere. *)

g d7 g c d7 g
4) Åh! Når børnene græder, har de ikke nær samme grund,
C d7 g c
som jeg ville ha’, hvis en dag du forsvinder,
g d7 g
hele tilværelsen ville være så ond. *)

g d7 g c d7 g
5) For det jeg har her og nu, dig indeni min krop,
C d7 g c
tør jeg aldrig nogensinde miste,
g d7 g
jeg bli’r vanvittig, hvis det pludselig holder op. *)

**************

Hr. Minister. (Ole Sol)

E C D C E
Nu skal jeg fortælle dig en ting om dig selv Hr. Minister.
E C D C E
Jeg husker dig fra dengang, da dine ord slog gnister.

C D G C
Nu sidder du som alle de andre, på din taburet
D C E
Og tænker slet ikke på andet.

C D G C
Nu kæmper du som alle de andre for din taburet
D C E
Og tænker slet ikke på landet.

C D G C
Nu klistrer du som alle de andre til din taburet
D C E
Og tænker slet ikke på vandet.

E C D C E
Du sagde til mig, du ville fred, nu køber du kanoner,
E C D C E
og kæmper i en Natohær, mod andre folks nationer.

C D G C
Du ville stoppe sult og nød og dyrke økologisk,
D C D C E
nu støtter du kun svineavl og det er da komplet idiotisk.
D C E
Du er da komplet idiot x 3

**************

Junkie Charles. (Ole Sol)

ami7 ami dmi ami ami7 ami dmi g c ami dmi emi c ami dmi g7

g c g7 c ami emi ami dmi g c g c g7 c ami emi ami dmi g g7 c
c g7 c
Charles voksed’ op I byen, I det allerværste lort,
g7 c
fa’ren drak, mo’ren hored’, Charles gik omkring og så,
g7 c
lærte mest af mørkets verden, blev min ven i dette liv.

c g7 c g7 c

c g7 c
Er du kun en junkie, Charles? Er der ikke mere liv i dig?
g7 c
Kan du ikke elske verden? Flygter du på dødens vej?

c g7 c g7 c

c g7 c
Hvorfor blev du junkie, Charles? Var der ikke plads til dig?
g7 c
Ku’ du ikke klare ræset? Var der ikke noget for dig?

c g7 c g7 c

c g7 c
Er du kun en junkie, Charles? Hvem skal følge dig på vej?
g7 c
Hvis du bli’r så må vi skilles, mit trip går en anden vej.

c g7 c g7 c

**************

Hvor går vi hen? (Ole Sol)

C7 F D7 G + 2

C7 F
*) Omkvæd: Hvor går vi hen? Nu, da vi er mødtes min ven?
D7 G
Hvor går vi hen?

C7 F
1) De mange lange gange har vi gået,
D7 G
i nogle var vi bange, i andre kåde. *)

C7 F
2) De mange lange gange har vi gået,
D7 G
meget har vi høstet, meget sået. *)

C7 F
3) De mange lange gange har vi gået,
D7 G
meget har vi mistet, meget nået. *)

C7 F
4) De mange lange gange har vi gået,
D7 G
meget har vi ligget, meget stået. *)

C7 F
5) De mange lange gange har vi gået,
G
meget har vi givet, mere fået,
C7
for vi er jo her!
F
Sådan lige nu!……..Her!!!
D7 G
Ja, vi er jo her. *)

**************

Fred på jord Oldemor (Ole Sol)

E A E A E
Tror du på, at der bli’r fred på jord? Tror du på du ser din oldemor?
A E A E A E
Sidde i et æbletræ, og klø’ sig på det ene knæ, mens hun griner
…...Ohøj!

E A E A E
Oppe i det andet æbletræ, sidder bedstemor godt i læ,
A E A E A E
mens hun tygger på en skrå, tænker om hun skal slå, sine unger
...Ohøj!

E A E A E
Omme bag det tredje pæretræ, sidder bedstefar, han skal bæ,
A E A E A E
tygger på et æbleskrog, tænker kun på pi’r og sjov, mens han griner
….Ohøj!

E A E A E
Oppe i det fjerde blommetræ, sidder der en fugl, et lille kræ.
A E A E A E
Den kan ikke klare sig, for billerne har fået gift, og vi griner!….
Ohøj.

E A E A E
Oppe i det femte bøgetræ, sidder der en mand, han er et fæ.
A E A E
Han kan ikke finde hjem, for klokken den er mer’ end fem,
A E
han græder!.......og Ohøj.

E A E A E
Oppe i det sjette egetræ, sidder der et par, der kan se,
A E A E A E
at hvis jorden skal ha’ fred, må de hel’re kravle ned, for at hjælpe….
Ohøj.

E A E A E
Oppe i det syvende fyrretræ, er der ganske stille, der er fred.
A E A E A E
Ingen skal ej kravle ned, det er bare fred for fred, grines…..indimellem.
A E
Ja! Der grines…………indimellem.

View My Stats