 Mere
om Ole:
Fotoalbummet.
Sange,
musik & film.
Tine
Bryld interview.
|
INDLEDNING:
SOLOLIE
Jeg
vil begynde med at svare på min kære datter Gertrud
Sols spørgsmål om, hvad livet har lært mig og
hvordan jeg gerne vil leve det;
At
praktisere kærlighed hver dag.
Ikke
sentimentalt, men ved gennem min væren at ære livet
som en gave og ved mine handlinger at ære mig selv og min
sandhed, uden at fortælle andre hvad de skal gøre med
deres liv
At
frigøre mig fra mit ego og dets begrænsninger.
At
lytte til andre med et åbent og medfølende hjerte.
At
undlade at dømme eller fordømme mig selv eller
andre.
At
betragte hele menneskeheden og alle levende væsener som
ligeværdige.
At
undlade at skade mig selv eller andre væsener.
At
frigøre mig fra det i min fortid, som begrænser mig i
nuet.
At
ære det guddommelige i jeg'et og have tillid til fremtiden.
At
indånde og udånde den guddommelige kærlighed.
**************
Ole
Sol CV
Døbenavn:
Ole Stjernholm Lund Kaldenavne: Ole Sol, Ole Sollund, Olov Leon
Stjernholm Født: 3. november 1938 i Solbjerg Sogn,
Frederiksberg.
Til
mit syvende leveår boede jeg på Nørrebro, så
blev det Ørnhøj, Brande, Buddinge, Stengården
i Bagsværd og Gl. Køgevej. Grundskole tog jeg i
Bagsværd. Mellem- & Realeksamen var på
Stengårdens Skole. Så tog jeg mig en bankuddannelse
i Landmandsbanken, Frihavns Afdeling. Da var jeg flyttet
hjemmefra til et selvbygget værelse i Virum.
I
fritiden hyggede jeg mig som vaskebrætsspiller i det New
Orleans inspirerede band: Hot Potatoes. Jeg var
militærnægter. Blev i stedet tillidsmand i
Gribskovlejren. Senere tillidsmand og medstarter af 'Kampagnen
mod Atomvåben', Påskemarchen 'Holbæk-København'
og involveret i skabelsen af andre demonstrationer.
Jeg
kørte på enVelozette 350 CC motorcykel. Jeg
giftede mig med Pernille. Vi boede i en selvbygget bolig i
Virum. Min søn Rune Jacob blev født den 29.
januar 1962. Autodidakt keramiker med selvbygget
keramikværksted, også ovnen. Ophør i
banken. Skilsmisse.
Keramikværksted
og bolig i Tolne, Vendsyssel. Så blev jeg regnskabsmand;
Supervisor Workcontrol, DCC, Thule AirBase Grønland i 3 år.
Her overvære jeg et B52 atombombeflystyrt. Jeg sagde op
og rejste til Danmark 3 dage efter.
Jeg rejste rundt i
Spanien, Østtyskland, Ungarn, Israel og England.
Så
købte jeg mig en bondegård i Tolne med 40 tdr. land i
skøn natur. Min hund, en rottweiler hed Tanja, hesten hed
Lone, katten Hjertemis, geden Mette. Det blev hurtigt et
samlingssted for musikere og kunstnere. Et flipperparadis fyldt
med cannabis, peyote, svampe, LSD, natur, rock-, blues- og
beatmusik, kærlighed og flower power. Så måtte
jeg gå i betalingsstandsning. Umuligt at finde arbejde. I
et forsøg på at redde gården, solgte jeg
Hasselblad fotoudstyr, og prøvede en hashsmuglertur til
Marokko. Det var den total fiasko! Kollektivet blev opløst,
og jeg solgte bilen og andre værdier. Så ville jeg
til ø gruppen Seychellerne i det Indiske Ocean.Jeg
strandede i Mombasa, Kenya da jeg (tåbeligt med sandt) havde
købt mig en falsk færgebillet. Retur med mig til
Tolne og tvangsauktion over gården, dog med overskud! Så
rejste jeg til Norge for at købe en båd.Men købte
i stedet en Mercedes Benz varevogn i Tromsø, og blev boende
i 1 1/2 år. Sammen med en sød amerikansk pige
turede jeg rundt med bilen i Norge, Sverige, Finland og Danmark.
Hippieliv, kærlighed og Flower Power. Bilen blev senere
foræret væk til kunstnerkollektivet “Frysia”
i Oslo.
Tilbage i København, en lejlighed i
Rosengade og opvasker job på færgen: Kong Olav, der
sejlede mellem København og Oslo.
Velo-Solextur med
telt til Bornholm. Syremalerier & meditation.
På
Christianshavn dannede jeg og andre kunstnerkollektivet: Abraxas i
Wildersgade. Jeg solgte Hash. Jeg fremstillede og udstillede
lerpiber, chillums, smykker, bæltespænder og
læderting. Jeg havde sågar en udstilling og salg på
Charlottenborg.
Jeg flyttede til Skagen. Blev
Ungdomsklubmedarbejder og vikar i en børnehave. Senere
bolig og arbejde på: Hedebo Ranch. Her kunne man 'parkere'
børnene med noget så skønt som: hestevognsture
og guitarspil. Jeg var hesteejer og elskede at ride i den
skønne natur.
Så tog jeg en biltur til Ungarn
Jeg var medstarter af: Skagen Medborgerhus, Skagen for
Fred og Skagen Atomvåbenfrit Område, sidstnævnte
blev vedtaget af Skagen Byråd! Jeg er sanger,
sangskriver og komponist. Jeg har lavet malerier og
jernskulpturer, bl.a: Solvognen, hesterytter og indianer ved en
demonstration i Rebild Bakker.
Jeg købte mig en 72
tons kutter: M/S Fjams, til at bo i. Senere byggede jeg den om til
en skonnert for at sejle jorden rundt.
Jeg har været
arbejdsmand i: Fiskeindustrien, tømrer- & murerfirmaer,
sandpumper, som fisker, Skagen Skibsværft og som skibsmaler.
Jeg blev udlært som skibsbygger, voksenlærling på
Skagen Værft. Kunsthåndværksbutik og værksted
ombord på kutteren. Alt imens jeg havde forskellige søde,
unge kærester.Jeg røg hash moderat og drak ikke for
meget alkohol. Jeg har også været kontorleder i
Kongelig Grønlandske Handel, Upernavik, Grønland.
Hjalp til ved overgang til hjemmestyret. Succes!
Så
tog jeg en råkostkur hos Julia Vøldan i Svendborg.
Jeg havde fået for meget spæk.
Buddhist v/H.H.
Karmapa XVI og Jamgon Kongtryl Rinpoche. Mit tibetansk navn er:
Karma Jigme Singe, som betyder: Frygtløse Løve/
Manden uden tid. Min beskytter er: Green Tara. Mine Mantra:
“OM MANI PADME HUM” og ”OM TARE TU TARE TURE
SOHA” Salg af kutteren i Skagen. Tog til Seychelles
Island i det Indiske Ocean i 3 måneder med et fly tur/retur
fra London. Det var den rene meditation, en tid med musik,
svømning og dykning.
Som Christianit har jeg været
medbygger af Energiværkstedet, lavet solfangere og
vindmøller, meditationsrum og boligen: Venus,
Mælkevejen. Jeg var arbejdsløs på
understøttelse. Så var jeg bartender på
musikværtshuset: Loppen.
I Skagen var jeg bogholder i
et speditionsfirma og havde mit eget firma: Go’Sol i Hulsig.
Jeg købte mig en spritny Toyota Landcruiser. Byggede
værkstedsgarage.
På Christiania var der
varekørsel til Grønttorv, Inco og Kødbyen for
Grøntsagen og Fælleskøkkenet, og jeg hjalp til
med flytninger for folk.
Tilbage i Skagen giftede jeg mig
med Gerda i Hulsig Kirke. Jeg byggede et stort træhus og
flyttede min værkstedsgarage. Gertrud Sol, min datter
blev født den 3. januar 1987. Jeg var medstarter og
medejer og adm. direktør i: Scancold Aps, Køle-Frysehus
til 25 millioner kroner med 20 nye arbejdspladser. Jeg gik
konkurs efter 2 år grundet megamonopol koncernens dumpning
af markedet. Slagtning og overdragelse af firmaet.Gæld: 7,5
millioner kroner. Så kom skilsmissen, og et
alkoholproblem. Gerda får huset. Indflytning i
Toyotaen med resterende ejendele.
Så en ny køretur
til: Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Spanien, Portugal,
Spanien, Marokko, Italien, Jugoslavien, Grækenland, Kreta &
Miros i Jugoslavien, Italien, Frankrig, England og Irland. Jeg
blev i Irland. 3 måneder i helsecenter i Annascoul som
medhjælper. Fiskeri til centeret fra motorjolle fælles
med ejeren. Købte en brugt campingvogn og flyttede til
Dingle på vestkysten. Jeg var medhjælper ved
ombygning af en kutter til turistbåd. Sejlads til
delfinen: Fungus. Masser af Guinness, musik og venner.
Tilbage
på Christiania som bistandsklient,
Sælger
Toyotaen. Bolig i Energiværkstedet i Venus, Mælkevejen.
Udgivelse af bog med egne sange og digte. Låner til
køb af stålskrog til 35 fods motorsejler. Solgt med
tab. Gadefejer og gartner, teater, musik, masser af druk &
hash. Udstillinger af tegninger, fotos og
malerier. Højskoleophold på Vrå
Kunsthøjskole.
Alkoholbehandling,
Minnesotakur i Bøtø på Falster ved
HOV,Christiania, Anonyme Alkoholikere. Slut med alkohol, tobak &
hash.
Revalidering.
Uddannet
zoneterapeut.
Rejse til Tibet, Nepal, Indien og
Sikhim. Besøg hos Karmapa den 17. i Tsurpu Monestary,
Tibet Starter af “TibetFriends, Christiania”.
Indsamlinger, aktionerog oplysning til hjælp for Tibet.
Fotoudstilling i porten i Venus. Salg af badges til støtte
for Benchen Free Medical Clinic,Nepal. Basisuddannelse som
misbrugsterapeut. Medstarter af MA Danmark i Christiania
(Marihuana Anonymous, Anonyme Hashafhængige). Studier af
vands bevidsthed. Rejse til Indien, Golden City, Bhagavan
Kalki & Amma,7 dages proces Deeksha/Indvielse. University of
Consciousness. Experience Festival. Ferie i Mamallapuram. Arbejde
med bevidsthedsudvidelse, oplysning/ego opløsning.Forskellige
Satsangs/Muktikurser i Oneness, Enhed meduniverset/Gud.
Deeksha.
Rejse til Skotland, Iona Island. RECEIVE!
Rejse
til Indien, Oneness University, 21 dages 'Teachers
Course'. Indviet til at give deeksha. Besøg hos
tibetansk sponsordatter på kostskole nær Dharam
Sala. Gensyn med Karmapa den 17. Ferie i Mamallapuram. Start
på livshistorien: SOLOLIE
Folkepensionist
67 år.
Navneforandring:
Olov Leon Stjernholm
Start
på hjemmeside: www.olesol.dk
JORDOMREJSE: Indien:
Besøg hos min tibetanske sponsordatter Lhamo og hendes mor
og bror på Sera klosteret i Bylakuppe nær Mysore i
Sydindien. Gensyn med Bhagavan & Amma i Golden City/Oneness
University, Cosmic Beings, Mamallapuram.,Thailand, Hawai,
USA/Kalifornien, Costa Rica, New York, Christiania. Rejse til
Indien. 10 dages “Deepening Course” i Golden City,
Oneness University, Indien. Besøg hos min tibetanske
sponsordatter i Bylakuppe nær Mysore. Rejse til Thailand for
at skrive videre på min livshistorie SOLOLIE. Kursus i
Ilahinoor/Kosmisk Energioverførsel i Kappadonien, Tyrkiet.
Rejse til Indien med 10 dages “Deepening Course Level 2”
i Golden City, Oneness University, Indien. Ophold I
Mamallapuram, Tamil Nadu, Indien. Besøg hos tibetansk
sponsordatter i Bangalore. Rejse Bangalore, Delhi, Kathmandu.
Forårskursus ved Tenga Rinpoche i Benchen Monastary,
Kathmandu. Jeeptur fra Kathmandu til Lhasa, Tibet. 25 dages
visum. Ophold på kinesisk hotel i Lhasa. Glasfacaden
totalt smadret af stenkastende unge tibetanske oprørere.
Fotograferede fra taget. Ramt af sten i venstre øje. Øjet
ødelagt. Oprøret brutalt slået ned i løbet
af natten med mere end 100 unge tibetanere dræbt af kinesisk
militær og politi. Visum inddraget og besked om at forlade
Tibet omgående. Jeeptur tilbage til Nepal. Undersøgt
af nepalesisk øjenspecialist. Hurtig hjemrejse for
operation af øjet. Linsen fjernet. Synet væk på
venstre øje. Senere opereret for grå stær i det
højre.
Besøg
hos datter i Valencia, Spanien.
Udstilling af fotos fra
Nepal og Tibet og Indien i Pusherstreet 108, Christiania. Salg af
badges til fordel for Benchen Free Medical Clinic, Benchen
Monastery, Kathmandu, Nepal, Tenga Rinpoche. Rejse til Indien,
Mamallapuram. Hotel Luna Magica. Styr på 6000 fotos til
hjemmesiden.
Ophold
på Ramanas Ashram i Thiuvanamalaj. Besøg hos
Tibetansk “Sponsordaughter” Lhamo og hendes nye
kæreste i deres lejlighed i Bangalore. Safari i National
Park. Losar med mange momos. Mamallapuram, bolig hos indiske
venner. Rejse til Kerala på Indiens vestkyst. Rejse
til Færøerne og Island. Rejse til Leh, Ladakh,
Indien. Rejse til Philippinerne.
***************
BUDDISTEN
NÆSTEN!
Mine
forældre voksede op i det vestlige Jylland på et
tidspunkt og i et område, hvor Indre Mission havde meget
stor indflydelse med deres fundamentalistisk kristne
holdninger. Bibelen var det eneste de levede efter, alt andet
og andre religioner blev betragtet som blasfemi. Man måtte
ikke danse eller spille kort og i det hele taget var livet en
meget alvorlig sag. Heldigvis blev mine forældre aldrig
tilknyttet deres ideologi, men de var alligevel påvirkede af
troen på en god, men straffende Gud, hvis man ikke opførte
sig ordentlig. Vi gik i kirke til højtiderne og jeg blev
døbt og konfirmeret og forstod overhovedet ikke, hvad det
hele gik ud på. Vi var skabt i Guds billede, sagde man, men
samtidig var vi alle født syndere og kunne derfor risikere
at ende i evig pinsel i et brændende helvede, hvis ikke vi
fulgte ti bud, som var blevet givet af Gud til en mand på et
bjerg for flere tusind år siden. Meget gode leveregler, som
alligevel ikke kunne overholdes, med mindre man blev munk eller
nonne. Jeg kunne simpelthen ikke klare, at jeg ikke selv kunne
bestemme, hvad der for mig var den rigtige måde at udvikle
mig på og leve på. Jeg vidste jo udmærket godt
indeni, hvad der var rigtigt og forkert for mig. I skolen havde vi
noget, der blev kaldt religion. Vores lærer ville egentlig
hellere have været præst, men var dumpet to gange til
teologieksamen, så det skulle gå ud over os børn.
Han prædikede og prædikede og vi skulle lære
udenad bunker af salmevers og katekismus eller kattepismus, som vi
kaldte den forhadte lille bog. Vi forstod ikke meget af det,
men blev ret trænede i at lære udenad. Jeg spurgte
engang, om der ikke fandtes andre religioner, vi kunne lære
om. Kristendommen var den eneste rigtige religion, råbte han
meget vredt og sendte mig udenfor døren. Da jeg blev lidt
ældre, begyndte jeg at finde ud af, at der faktisk var
rigtig mange meget forskellige religioner og måder at
opfatte livet på. Jeg elskede at læse om Jesus, men
kunne ikke rigtig finde ud af, hvordan hans lære og
gerninger var blevet til den kristendom, jeg skulle lære om.
Han talte jo om kærlighed til alle uanset, helbredte de
syge og fortalte, at Gud er indeni os alle, at hvad vi gør
mod andre, gør vi mod os selv. Jeg kunne ikke få det
til at passe med kristendommens billede af en ældre
langskægget herre, der sad i noget de kaldte Himlen og holdt
regnskab med, hvad hver enkelt foretog sig i livet og med
ubarmhjertig hånd tildelte os enten et evigt liv i et
herligt paradis eller evig pinsel i et brændende helvede.
Det var simpelthen for langt ude. Jeg fandt ud af, at man i
den katolsk kristne religion kunne betale sig fra sine såkaldte
synder og dermed undgå helvede og at al kontakt til Gud
skulle gå gennem kirken og præsterne. Man skabte en
Gud, man skulle frygte. Mennesker i frygt er som får. Selv
en hund kan lede en fåreflok. Da jeg opfattede, at den
katolske kirke er en af de rigeste organisationer i verden,
samtidig med at mange katolikker levede i stor fattigdom, stod jeg
helt af kristendommen og meldte mig ud af folkekirken, som man
automatisk blev medlem af ved fødslen. Jeg begyndte at
udforske andre religioner.
Jøderne
havde deres egen religion, som mindede en del om kristendommen. De
troede dog ikke på den historiske Jesus, men på en
anden Jesus, som skulle komme og frelse dem senere. De mente, at
de var Guds udvalgte folk og bedre end alle andre og følte
sig fuldstændig i deres ret til at overtage Palæstina
og fordrive palæstinenserne til flygtningelejre i
nabolandene. Som min eks svoger, en jøde fra Tel Aviv
udtrykte det, da jeg var til min søsters bryllup og vi var
på udflugt til Golanhøjderne, pegede han stolt op på
de små landsbyer, der lå som klistrede til
bjergsiderne og sagde: ”Se deroppe har der boet
palæstinensere i tusinder år, nu er det vores og det
er kun et spørgsmål om tid, før vi har
overtaget resten af Palæstina”. Jeg var simpelthen ved
at kaste op og forlod landet, så hurtigt jeg kunne. Pyh ha!
for en religion.
Så var der Islam. Jeg syntes, det
mindede meget om kristendommen bortset fra, at deres Gud hed Allah
og profeten hed Muhammed. Her var det også præsterne,
der bestemte. Også fyldt med regler og forordninger, bod og
straf og ikke meget til overs for det feminine aspekt. Også
de mente, at deres religion var den eneste rigtige og derfor, som
andre religioner, gav ret til at dræbe og undertrykke
anderledes tænkende. Pyh ha! igen. Heller ikke lige noget
for mig.
Hinduisme. Wow! Festlig og farverig og masser af
guder. En Gud for dit og een for dat. Og troen på
reinkarnation. Et uhyggeligt kastesystem, hvor man, efter hvem man
blev født af, blev begunstiget med enten lort eller
lagkage. Heller ikke her fandt jeg det, jeg søgte, nemlig
en religion, hvor alle blev betragtet som ligeværdige med de
samme muligheder for udvikling til selvstændige og frit
tænkende væsener.
Efter også at have
studeret andre mindre kendte religioner, fandt jeg ud af, at
religioner som sådan var dogmatiske, kontrollerende, skabte
frygt og i mine øjne var forældede.
Naturfolk.
Jeg elsker deres respekt for livet, naturkræfterne, naturen
og ikke mindst deres kærlighed til Moder Jord og forståelsen
af, at vor jord er en levende organisme, der skal plejes og
passes. Jeg kalder det for natur kultur i stedet for
religion. Naturfolkenes kultur og viden om livet og universet,
synes jeg er helt enestående. Det virker på mig, som
om det kommer fra en helt anden højere dimension.
Mayakalenderen forstår jeg som en forklaring på
menneskehedens og jordens bevidsthedsudvikling fra ”Det
store brag” til nu og videre et stykke endnu.
Så
ramlede jeg ind i buddhismen. ”Bingo”. Der var noget,
jeg kunne bruge og følte var en mulig vej for min
udvikling. Jeg læste forskellige bøger om
buddhisme og fandt i første omgang frem til, at Buddha
betyder den opvågnede eller fuldt udviklede og er den
højeste tilstand et menneske kan opnå. Dernæst,
at alting ultimativt er Buddha og dermed perfekt og at vi alle har
potentialet til at opnå denne tilstand. At være født
som menneske giver den største mulighed for at nå til
denne tilstand af Buddha , da livet giver os mennesker lejlighed
og mulighed for at opleve, afbalancere og overkomme sindets
forureninger på alle plan. Den buddhistiske lære
angiver tydeligt, hvad man kan gøre og ikke bør gøre
for at udvikle sin bevidsthed. Det vil jeg komme mere ind på
senere. Først vil jeg fortælle om nogle
oplevelser, jeg har haft på vejen mod forståelsen af,
hvad buddhismen betyder og har betydet for mig og mit liv.
Jeg
havde arbejdet i Upernavik i Grønland nogen tid, da jeg på
grund af den alt for fede mad, pådrog mig en mavekatar. Da
jeg ikke havde lyst til at blive behandlet medicinsk i Grønland,
bestilte jeg en såkaldt råkostkur i Danmark.
Råkosthjemmet lå i Svendborg og blev ledet af en
fantastisk progressiv kvinde, Julia Vøldan, som havde stor
erfaring med behandling af mangfoldige sygdomme udelukkende med
råkost. Det var et meget smukt og fantastisk sted med
mange ”mystiske” og alternative beboere. Kuren var
utrolig effektiv, så efter kort tid var jeg sund og rask
igen. Jeg havde i den tid, jeg var der, haft mange spændende
samtaler med en meget smuk og speciel clairvoyant kvinde. Hun
fortalte mig en dag om mine mange inkarnationer som buddhistisk
munk i Tibet. Det kunne jeg ikke huske noget om, men tog det lidt
som en forklaring på min store interesse for buddhismen. Hun
spurgte mig, om jeg var klar over, at den højest rangerende
mester indenfor den gren af buddhismen, som jeg havde tilhørt,
var i Danmark i øjeblikket. Hun syntes, det ville være
en god ting for mig at opsøge ham. Hun vidste ikke hans
navn, men han opholdt sig på en adresse, som stod bag på
en bog, jeg havde liggende på mit natbord. Var hun mystisk
eller hvad? Hun virkede så overbevisende, at jeg troede på
hende. Jeg havde kort forinden mit ophold på kurstedet
købt en nyudgivet bog om tibetansk buddhisme. Ganske
rigtigt! Bag på bogen stod en adresse: Svanemøllevej
56 i Hellerup. Næste dag tog jeg bussen til Odense og
derfra toget til Hellerup. Jeg fandt adressen og bankede på
døren i den store flotte villa. En flink mand lukkede op.
Jeg fortalte ham, at jeg havde hørt, at der var en
tibetansk mester på besøg og om det var muligt at
møde ham. Han sagde, at det skam var rigtigt og at han hed
Karmapa den sekstende. Han havde netop afsluttet nogle dages
belæringer og var taget ud i byen for at dyrke sin hobby med
at købe dyr i fangenskab og sætte dem fri, såfremt
de var i stand til at klare sig ude i naturen. Det lød dog
utrolig sympatisk. Derefter fortalte han, at hvis jeg gerne ville
møde Karmapa, var der et arrangement kaldet ”Den
sorte hats ceremoni” næste dag i Odense. Jeg takkede
ham og rejste tilbage til Svendborg. Næste dag tog jeg
igen bussen til Odense. Arrangementet foregik i en stor sal med
rigtig mange mennesker. Jeg var lidt genert og satte mig ret langt
tilbage i salen. På scenen på en lille forhøjning
sad han så, den 16. Karmapa, en stor og statelig mand med en
stor sort hat på hovedet. På begge sider af ham sad
nogle tibetanske munke i fantastiske dragter og med truthorn og
fløjter og klokker og trommer og bækkener og alskens
tingeltangel. Så begyndte ceremonien eller koncerten. En
øredøvende larm afløst af en slags sang med
de dybeste stemmer, jeg nogensinde havde hørt. Så
larm igen, så total stilhed, så klokkeklang, trommer
og bækkenbrag. Så blev der flyttet rundt på det
hele og den sorte hat kom af og på igen. Så larm og
støj og sang og hele molevitten om igen. I mine øjne
var det hele et værre cirkus og jeg forstod ikke en smule
af, hvad det hele gik ud på. Da ceremonien var forbi, gik
alle tilhørerne op på scenen og fik en rød
snor om halsen. Jeg blev siddende og tænkte, at det var ikke
lige det, jeg havde forestillet mig var buddhisme. Jeg ville
faktisk hellere nøjes med at studere og arbejde med den
buddhistiske filosofi i fred og ro. Da jeg forberedte mig på
at tage tilbage til Svendborg, kom der nogle unge mennesker og
spurgte mig, om ikke jeg ville med dem for at indvie deres nye
tempel eller gompa, som det hed. Karmapa ville komme og foretage
indvielsen. Der var lang tid til bussen og jeg var nysgerrig efter
at se, hvordan en gompa så ud, så jeg fulgte med dem.
Vi ankom til en stor lejlighed i Odense midtby ca. 20
personer. Den såkaldte gompa var et stort værelse, de
havde indrettet på smukkeste vis. Langs de tre vægge
var der anbragt hynder dækket med smukke tæpper. På
den sidste væg var der anbragt en lille forhøjning
også med smukke tæpper og puder. Hele rummet var
dekoreret med kulørte tibetanske bedeflag og billedtæpper
og smukt indrammede fotos af Dalai Lama og Karmapa. I sandhed et
fantastisk rum. Der blev brændt røgelse og stemningen
var meget højtidelig. Der kom besked om, at Karmapa
desværre ikke kunne komme. I stedet ville en af munkene,
Jamgon Kongtrul, som var Karmapas tolk og nærmeste, komme
sammen med Ole Nydahl og hans hustru Hannah. De to havde sammen
med andre etableret det buddhistiske center i Hellerup, som jeg
havde besøgt dagen i forvejen. Det var også dem, der
havde arrangeret Karmapas og munkenes besøg i
Danmark. Efter en tids spændt venten ankom de. Så
skete der noget af det mest utrolige jeg nogensinde havde oplevet.
Da mine øjne mødte Jamgon Kongtruls brød vi
fuldstændig sammen i et totalt grineflip. Wow! Det var for
mig som at gense en bror, søster, far eller mor, jeg ikke
havde set i hundrede år eller mere. Vores grinen smittede
hele gruppen og det blev en utrolig festlig indvielse. Jamgon
Kongtrul foretog forskellige ceremonier og alle var glade. Da
seancen var forbi og de tre skulle af sted igen, pegede Jamgon
Kongtrul på mig og sagde, at jeg skulle tage med dem. Jeg
forstod på det tidspunkt ikke hvorfor, men var totalt
lykkelig for at kunne tilbringe mere tid med ham. Det var som om
mit hjerte var ved at eksplodere af ren kærlighed. Mere
Wow! Da vi ankom i en taxa til et stort typehus i udkanten af
Odense, hvor Karmapa og munkene boede, var der ikke et øje
at se. Jeg fik at vide, at alle hvilede efter ceremonien i byen.
Jamgon Kongtrul bad mig sætte mig ved siden af sig ude på
husets terrasse. Så kom alle mine spørgsmål:
”Hvad i alverden foregår der? Hvorfor mig? Hvorfor dit
og hvorfor dat?” Jamgon Kongtrul grinede sit vidunderlige
grin, klappede mig på skulderen og bad mig tage det helt
roligt. Så begyndte han ellers at forklare. Han og jeg
havde fulgtes ad gennem mange tidligere inkarnationer i mange
forskellige former, som søskende, som hinandens fædre
eller mødre og venner og ikke mindst som munke i tibetanske
klostre. Jeg spurgte ham, hvorfor jeg ikke kunne huske det, men
følte helt klart, at det var rigtigt, hvad han sagde. Så
forklarede han, at jeg selv havde valgt at blive genfødt,
som den jeg var nu for at kunne hjælpe almindelige mennesker
til at blive klogere. I den form eller på det plan jeg var
på nu, kunne man normalt ikke huske tidligere liv. Måske
ville det komme senere, men det var ikke vigtigt. Jeg spurgte
om jeg skulle blive munk eller hvad. Han grinede igen og sagde, at
det havde jeg været mange gange før. Nu skulle jeg
bare være det jeg var og acceptere og betragte, hvad jeg
tænkte og foretog mig. Jeg var en ”katalysator”.
Jeg forstod ikke, hvad det betød, men så sagde han
smilende, at det ville jeg finde ud af hen ad vejen. Så
fortalte han om, hvordan alting er forgængeligt og hvordan
alting er gensidigt afhængigt. Han forklarede også,
hvor vigtigt det var, at udvikle medfølelse, ikke bare for
dem, der havde det dårligt, men for alle levende væsener
i alle universer, da alting er forbundet som i et net eller
spindelvæv og at alt, hvad man foretog sig af godt eller
skidt, påvirkede alting i alle universer og ville på
et eller andet tidspunkt komme tilbage til en i den samme form,
som det blev udsendt i. Så forklarede han også om,
hvad han kaldte de ”4 ædle sandheder” nemlig:
livet er præget af lidelse, der er årsager til
lidelserne, der er et mål, da årsagerne kan fjernes og
der er en vej, fordi der findes metoder til at udrydde årsagerne.
Blandt metoderne nævnte han blandt andet: disciplin, gode
handlinger, medfølelse, opmærksomhed, taknemmelighed,
tilgivelse, kærlig omsorg, ro, venlighed, ret levevis m.m.m.
Til sidst forklarede han om, hvordan alting har Buddhanatur,
som betyder, at alting ultimativt er perfekt. Vi mennesker er
normalt bare ikke klar over dette og lever derfor i den relative
og dualistiske verden med godt og ondt, fortid og fremtid, dig og
mig, vi og dem og så videre, uden at kunne forstå, at
alting er et og lige nu. Så sluttede han af med at sige, at
alle har potentialet til at blive Buddha og det kun er et
spørgsmål om tid og indsats. Det var nogle
ordentlige mundfulde og der var såmænd meget mere, som
jeg har brugt mange år på at fordøje og
forstå. Der begyndte at blive liv i huset. Jamgon
Kongtrul foreslog, at jeg skulle ”tage tilflugt” og
forklarede, hvad det gik ud på. Når man tager tilflugt
anerkender man eller går ind for Buddha, Dharmaen og
Sanghaen. For mig var Buddha efter det, jeg havde læst,
den højeste tilstand man kunne opnå i en menneskelig
form, så det var helt enkelt mit ideal, som jeg ville stræbe
efter at opnå. Dharmaen, som er Buddhas lære,
kunne jeg, efter den smule jeg vidste om den, helt tilslutte mig.
Sanghaen er de buddhistiske lærere, som jeg ville møde
på min vej plus de mennesker, som var på den
buddhistiske vej mod en højere bevidsthed, så det var
også ok. Jeg sagde tak for tilbuddet, selvom jeg ikke anede,
hvordan det skulle foregå. Jamgon Kongtrul bad mig blive
siddende og tænke over det, vi havde talt om, indtil han
kaldte på mig. Der gik et godt stykke tid, men der var i
hvert fald nok at tænke over. Så blev jeg kaldt ind i
stuen. Ih du milde, sikken en overraskelse. Stuen var ryddet for
møbler. På en lille forhøjning sad han,
Karmapa den sekstende. Stor stærk mand med en fantastisk
udstråling og et vidunderligt og kærligt blik. Ved
siden af ham på nogle hynder langs væggen sad 8-10
munke i deres flotte dragter og med alle instrumenterne og
udstyret fra ceremonien i byen. Karmapa pegede på et tæppe
midt på gulvet. Jeg satte mig i skrædderstilling
sammen med husets 12 årige datter. Så begyndte
løjerne. Det var næsten som ved ”koncerten”
i byen. Jeg lukkede øjnene og så skete der det mest
utrolige. Det var som om, jeg forsvandt ud af mit hoved og min
krop og pludselig var det som et dejavu. Jeg havde bestemt oplevet
dette her før. Jeg vidste nøjagtig, hvornår de
ville larme eller være stille eller ringle eller tromme
eller synge eller trutte i hornene. Det var ubeskriveligt utroligt
og vidunderligt. Jeg vidste også, hvornår det ville
slutte og ganske rigtigt. Bum! Så var det ovre. Jeg åbnede
øjnene. Karmapa kaldte mig hen til sig. Jeg knælede
ærbødigt ned foran ham, hvorefter han klippede noget
af mit hår af. Så tilbage på tæppet,
hvorefter Karmapa kastede en masse ris i hovedet på mig.
Munkene grinede og klappede i hænderne. Jamgon Kongtrul
overrakte mig et flot stykke papir med mit nye tibetanske navn
”Karma Jigme Singe”. Han fortalte at det betød
”Den frygtløse løve”. Han fortalte også,
at jeg havde fået mantraet ”Om Mani Padme Hung”
og at jeg som beskytter havde fået ”Den grønne
Tara”, som også kaldes ”Alle Buddhaers Moder”
med mantraet: ”Om Tare Tu Tare Ture So Ha”. Jeg var
totalt overvældet af de smukkeste følelser af
kærlighed og fred. Hele selskabet rejste sig og gik ind i
stuen ved siden af, hvor der blev serveret spegepølsemadder
i massevis. Jeg skal lige love for, at det var noget munkene kunne
lide. De åd simpelthen, som om de ikke havde fået mad
i flere dage. Der blev grinet og pjanket for fuld kraft. Da
måltidet var forbi, fulgte vi andre Karmapa og munkene ud
til en festlig malet minibus. De skulle videre til Norge på
deres turne i Skandinavien. Farvel, farvel og vinke, vinke og væk
var de. Jeg blev kørt ind til min bus til Svendborg
opfyldt af glæde og forbavselse over eftermiddagens utrolige
og vidunderlige oplevelser. Da jeg kom tilbage til
råkostkurstedet, takkede jeg min clairvoyante veninde, som
blev meget glad og lykkelig, da jeg fortalte, hvad jeg havde
oplevet.
Da jeg havde afsluttet kuropholdet, rejste jeg ind
til Grønlandsministeriet og meddelte dem, at jeg ikke
orkede at rejse tilbage til mit job i Grønland. Det tog de
rigtig godt og sagde, at jeg havde gjort det så godt
deroppe, at de ville give mig 3 måneders løn som tak
for indsatsen. Derefter rejste jeg til Skagen, hvor jeg havde
boet på en gammel fiskekutter, som jeg ville ombygge til
sejlads på de 7 have. Jeg opgav projektet og overdrog hele
molevitten til nogle unge mennesker, som var helt tændt på
projektet. Kort tid efter fløj jeg til Seychellerne ,
da jeg regnede med, at jeg der kunne finde fred og ro til at
meditere og studere buddhisme. Det viste sig at være et
rigtig godt valg, da jeg få dage efter min ankomst blev gode
venner med en ung mand, som inviterede mig til at bo hos ham og
hans familie på en af de mange øer. Huset lå i
en lille landsby meget tæt på en vidunderlig strand
med total fred og ro. Havet var som et eventyr, varmt og med
utrolig mange forskellige fisk og konkylier og koralrev. Jeg
lærte at snorkle. Det var simpelthen den mest fantastiske
form for meditation at ligge der vægtløs mellem fisk
og koraller. Jeg havde flere ”peak oplevelser”,
hvor jeg følte mig fuldstændig et med himmel og hav
og hele universet. I sandhed en bekræftelse på, hvad
den buddhistiske filosofi forklarer om altings sammenhæng og
gensidige væren. Efter 3 vidunderlige måneder
rejste jeg tilbage til Danmark og flyttede ind i Christiania, hvor
jeg sammen med nogle andre startede et værksted for at
fremstille solfangere og vindmøller. Vi kaldte det
”Energiværkstedet, sol og vind, krop og sind”.
Vi byggede et meditationsrum, som stadig bruges til alle former
for meditation, yoga, Tai Chi og andre spirituelle tiltag.
Samtidig deltog jeg i forskellige arrangementer med tibetanske
buddhistiske mestre, der kom til København for at undervise
os i buddhistisk filosofi. Hvis man skal forsøge at
finde noget som helst positivt i kinesernes brutale, nedværdigende
besættelse, ødelæggelse, plyndring og voldtægt
af Tibet og tibetanerne, må det være, at de mange
store mestre, der blev tvunget til at flygte til Vesten, nu er med
til at fremme vores kultur ved at sprede den buddhistiske filosofi
til vores del af verden. Efter nogle år i Christiania
besøgte jeg nogle venner fra min tid i Skagen. Der
mødte jeg den mest vidunderlige kvinde. Vi blev meget
forelskede og jeg flyttede fra Christiania til Skagen. Vi giftede
os, byggede et dejlig hus og fik den skønneste datter. Jeg
startede mit eget revisons- og bogholderifirma og alt var fryd og
gammen. Så skete der det, at min største kunde
ønskede at udvide firmaet og gå nye veje med bygning
af et stort køle-frysehus på Skagen Havn. De tilbød
mig at skyde penge i foretagendet, blive medejer og
administrerende direktør. Det var noget af en udfordring,
så jeg gik med til det. Vi lånte 25 millioner
kroner og byggede det, der ved indvielsen, blev kaldt for
Nordeuropas mest moderne køle-frysehus med 20 nye
arbejdspladser. Det var en kæmpe opgave, som krævede
utrolig meget af min tid, så jeg forsømte min familie
og mine buddhistiske interesser mere og mere. Nu var det
sådan, at vores kundepotentiale var store firmaer med kæmpe
fisketrawlere fra Færøerne, Island, Grønland,
Rusland og Canada og andre lande, der fiskede i det nordligste
Atlanterhav og Ishavet. Vi inviterede dem på besøg
hos os og vi fik mange kunder, der kunne udnytte, at vi kunne
lagre, optø, indfryse, emballere eller i øvrigt
behandle deres fisk, som de ønskede det og viderebefordre
dem til det store EU-marked. Da det var os der inviterede, var det
helt almindeligt, at vi efter forhandlingerne bød på
stor middag på byens dyreste hoteller. Det var som regel
nogle tørstige drenge, så det endte altid med, at vi
blev ret berusede og så skulle der oftest festes igennem
resten af natten. I starten tog jeg som regel hjem efter
middagen. Min dejlige hustru kunne forståeligt nok ikke
fordrage at få en stærkt beruset mand hjem og skældte
selvfølgelig ud. Det gjorde, at jeg begyndte at tage med på
turene om natten og så sove den ud på mit kontor. For
at klare arbejdet næste dag og tømmermændene
startede dagen oftere og oftere med mere alkohol. Desværre
kunne jeg ikke opfatte, at Kong Alkohol havde fået et rigtig
godt tag i mig og det endte med, at jeg havde opbrugt min kære
hustrus tålmodighed, så hun forlangte skilsmisse. Det
fik mig ikke engang til at holde igen med drikkeriet.
Virksomheden gik forrygende og vi tjente rigtig mange penge.
Nu var det sådan, at der i byen var et kæmpe firma
i samme branche, som havde haft monopol på den slags
virksomhed i alle Danmarks større fiskerihavne i mange år.
De blev enormt misundelige på vores succes og henvendte sig
til vores kunder med nogle priser der tit var 90% under vores
priser. Selvfølgelig satte de penge til, men formålet
var helt klart at kvæle os og overtage vores virksomhed. Det
lykkedes dem rigtig godt således at vi, efter blot et halvt
års forgæves kamp, stod med et tomt køle-frysehus
og måtte give op. De overtog hele virksomheden og
personalet undtagen mig, der forlod virksomheden med en gæld
på næsten 8 millioner kroner. Der var ikke meget
buddhisme over det eventyr.
Jeg var i mellemtiden blevet
separeret. Min x fik huset med alt indbo mod at jeg fik halvdelen
af friværdien i huset. Så flyttede jeg ind i min bil
med mine ejendele og min Christiania cykel på taget og
startede en kæmpe druktur rundt i Europa. Efter et halvt år
var pengene brugt op. Jeg afleverede bilen til banken og flyttede
tilbage til Christiania. Sikken et eventyr. Jeg var heldig, at
få mit gamle rum tilbage. Det havde jeg i sin tid bygget
inde i værkstedet. Min afløser havde i mellemtiden
fået sit eget lille hus og rummet blev nu kun brugt som en
slags pulterkammer. Desværre stoppede mit drikkeri ikke,
tværtimod blev det mere og mere. Desuden begyndte jeg at
ryge en masse hash. Jeg havde det så elendigt med skyld og
skam, sorg og mindreværd, savnet af min datter og
selvmedlidenhed, at jeg ikke kunne sove med mindre min hjerne var
slukket og lukket. Det stod på i et par år. Jeg var
til sidst kun skind og ben og kunne ikke spise uden at kaste op.
Et rigtig alkoholvrag. Nogle gode venner fik mig med megen møje
og kærlighed overtalt til at gå i en
alkoholbehandling, en såkaldt ”Minnesotakur” der
foregik i Christiania regi på Falster. Det var en stor
omvæltning pludselig at være ædru med
abstinenser og det hele. Kuren foregik ved at nogle eksperter i
alkoholmisbrug kom og arbejdede med os og vores problemer på
forskellig vis. En del af kuren foregik ved at vi flere gange om
ugen skulle deltage i møder med mange andre ædru
alkoholikere i ”Anonyme Alkoholikere” eller ”AA”,
som det kaldes. Vi var 8 fordrukne christianitter på holdet.
Til de første par møder var vi utrolig arrogante, vi
havde jo været ædru i flere dage nu, så hvor var
problemet? Alkoholikere var jo dem, der ikke kunne holde
op. Efter en uges tid var vi til et AA møde i
Vordingborg. En stor flot mand med klare skinnende øjne
fortalte sin livshistorie og om, hvordan alkoholen havde ødelagt
hans liv og hvordan han var blevet ædru og havde fundet
tilbage til livet igen. Det var en barsk historie selv for os
hærdede drukmåse. Efter historien henvendte han sig
til os otte. Jeg skal ellers love for, at vi fik at vide, hvad vi
var. Jeg kan ikke huske, hvad han sagde, men vi krøb
længere og længere ned under bordet. Da vi kom
hjem, satte jeg mig og reflekterede over, hvad han havde sagt og
for første gang indrømmede jeg overfor mig selv, at
jeg jo var dybt alkoholisk og helt ude af stand til at styre mit
liv. Det var ikke rart, men på en måde også
befriende, for det ville jeg ikke være. Samtidig huskede jeg
pludselig noget, jeg helt havde glemt, som Jamgon Kongtrul havde
sagt under vores samtale på terrassen i Odense, nemlig at
jeg på et tidspunkt skulle afbryde eller genopbygge en
svaghed i den slægt, jeg var født ind i. Pludselig
stod det lysende klart for mig. Min bedstefar var en vidunderlig
mand, men dybt alkoholisk og elskede når jeg kom på
besøg på min motorcykel fra militærnægterlejren
i Jylland kun 100 kilometer fra, hvor han boede. Jeg havde
altid en flaske snaps og nogle cigarer med. Han havde et rum i
kælderen, hvor han sad og pimpede og fremstillede trætønder
eller dritler, som de hed, til smøreksport. Dengang
betragtede jeg ham bestemt ikke som alkoholiker, han var jo sund
og rask. Han skulle bare drikke hver dag. Når jeg kom med
min snaps lyste han helt op og så skulle der laves
kaffepunch . Han fortalte, hvordan sådan en skulle laves.
Man lægger en mønt i bunden af koppen og hælder
kaffe i til mønten ikke kan ses, så snaps i til
mønten igen kunne ses. Jeg drak ikke selv, men elskede når
han havde fået et par stykker og begyndte at fortælle
om sit liv og gamle dage. Han var 85 år gammel og havde
været enormt innovativ og opfindsom. Blandt andet havde han
startet byens første elektricitetsværk og etableret
flere busruter i omegnen. Jeg vidste også, at 4 af min fars
brødre var døde af druk i en meget ung alder. Jeg
var helt sikker på, at det var Kong Alkohol, jeg var oppe
imod. Det hjalp mig utroligt meget og jeg havde overhovedet ingen
problemer med at holde mig fra alkohol og hash, da jeg kom tilbage
til Christiania. Jeg fik tildelt en revalidering, som jeg
udnyttede til at tage en uddannelse som zoneterapeut og et basisår
som misbrugsterapeut. Tænk at der var gået 7 år
med druk, uden at jeg havde været opmærksom på,
hvordan jeg misbrugte mit eget og andres liv.
Buddhismen
vendte tilbage med fornyet styrke. Den havde i den forløbne
tid ligget helt død og glemt. Jeg begyndte at opsøge
Sanghaen igen og oplevede mange fantastiske belæringer fra
mange vise tibetanske buddhistiske mestre, der kom på besøg
i København. Ved en lejlighed havde vi besøg af en
tibetansk mester ved navn Namse Rinpoche. Før selve
belæringerne startede han med at fortælle om sit liv i
Tibet. Han havde ikke nået at flygte, da kineserne brutalt
invaderede landet. Han fortalte frygtelige ting om, hvordan
kineserne blandt andet havde tvunget munke og nonner til at smide
deres hellige skrifter på jorden og urinere på dem.
Hvis ikke de makkede ret, blev de skudt. Han blev derefter tvunget
til hårdt arbejde i nogle saltminer. Efter lang tid lykkedes
det ham, sammen med nogle andre munke, at flygte til Indien.
Senere havde han sammen med Karmapa den 16. rejst på turne i
blandt andet Danmark. Jeg blev helt ophidset, han måtte
jo have været en af munkene fra dengang i Odense. Jeg kunne
ikke genkende ham fra dengang, da han var blevet meget kraftig og
det faktisk var 20 år siden. Da han var færdig med sin
historie var der tid til spørgsmål. Jeg fortalte kort
om dengang, jeg tog tilflugt i Odense og spurgte om han var med.
Han kikkede længe på mig. Så smilede han bredt
og sagde, at det var han og godt kunne huske mig. Fantastisk!
Senere
under hans besøg, var der mulighed for privat audiens hos
ham. Det foregik med tolk. Da der var mange af dem, der havde hørt
min historie om mødet med Jamgon Kongtrul og tilflugten,
der tvivlede på mig og påstod, at det bare var noget
jeg havde drømt, spurgte jeg ham om hvorfor det skete, som
det gjorde. Han svarede, at det var da helt naturligt da Jamgon
Kongtrul og jeg havde været så tæt forbundet og
havde mødtes igen. Det burde jeg da vide. Så
sagde han noget på tibetansk. Tolken så lidt
tvivlrådig ud og sagde, at han spurgte om jeg havde været
nede. Jeg svarede, at hvis nede betød, at jeg havde været
ved at dø af druk, havde mistet min hustru og datter og hus
og bil og virksomhed, kunne man vist godt sige, at jeg havde været
nede, men også at jeg nu havde været ”clean”
i flere år. Du milde hvor blev han glad og klappede mig på
skulderen og sagde, at det havde jeg klaret godt. Så var
audiensen forbi. Lige da jeg gik ud, blinkede han til mig og sagde
på engelsk: ”Lad være med at prøve det
igen!” Wow! Sikken en oplevelse. Senere, på en
rejse i Tibet, hvor jeg besøgte forskellige klostre og
oplevede mange ceremonier, havde jeg det store held at møde
Karmapa den sekstendes nye inkarnation Karmapa den syttende. Jeg
var sammen med 3 danske kvinder kørt med jeep ud til Tsurpu
Klosteret, hvor vi håbede at få et glimt af den unge
mand. Det blev helt vildt. Der var flere hundrede tibetanere ved
klosteret. Det viste sig at være Karmapas 16 års
fødselsdag. Af en eller anden grund blev vi fire inviteret
op i Karmapas private gemakker. Jeg fik lov til at fotografere ham
fra alle vinkler. Wow! igen. En fantastisk ung mand, der lignede
Karmapa den 16. på utrolig vis. Samme stærke
udstråling, øjne og ansigtsudtryk. Stor og stærk. Der
var desværre sået tvivl om, at han var den rigtige
Karmapa af en udbrydergruppe fra Kagyalinjen, som havde fundet
deres egen udgave af Karmapas efterfølger i Indien. Jeg var
nu ikke i tvivl, da jeg tydelig huskede Karmapa den sekstendes
udstråling, ansigt og blik. Min gamle ven Jamgon Kongtrul
var blevet dræbt kun 28 år gammel ved en bilulykke på
vej til Tibet for at bekræfte, at det nu var den rigtige
Karmapa, man havde fundet. Desværre gik der rygter om, at
der var ”pillet” ved bilens bremser. Meget mystisk og
aldrig opklaret. Jeg fandt ud af, at Jamgon Kongtruls nye
inkarnation var blevet fundet med Karmapa den syttendes hjælp,
men var blevet smuglet ud af Tibet til Nepal, da man frygtede, at
kineserne ville bortføre ham ligesom de havde gjort med
inkarnationen af Panchen Lama, den næstøverste i
hierarkiet efter Dalai Lama. Kineserne havde fundet deres egen
efterfølger, som nu blev opdraget mere kinesisk end
buddhistisk. Den ”rigtige” Panchen Lama var og er
stadig pist forsvundet. Det er i øvrigt Panchen Lama, der
skal godkende Dalai Lamas næste inkarnation. Jeg rejste
derefter til Nepal for at besøge Jamgon Kongtruls nye
inkarnation, som nu var 3 år gammel. Da jeg ankom til
klosteret en tidlig formiddag, var der ganske stille. Jeg satte
mig ude i haven og ventede på, hvad der ville ske. Efter
nogen tid kom en lille purk ud iført joggintøj. Da
han så mig, for han lige i favnen på mig. Det var den
nye Jamgon. Jeg blev så rørt, at jeg fik tårer
i øjnene. Han rørte ved mine tårer og løb
ind i huset. Lidt efter kom han farende ud med en pose slik. Vi
hyggede os med vores slik, indtil hans oppasser, en vidunderlig
ældre mand, kom ud og sagde, at nu måtte drengen altså
ikke spise mere slik. Så spillede vi bold og grinede og
pjattede indtil oppasseren igen kom ud og kaldte drengen ind igen.
Det var i øvrigt den samme mand, som havde været
oppasser for den afdøde Jamgon Kongtrul og han var den
eneste overlevende fra dengang, de kørte galt på
vejen til Tibet. Endnu en fantastisk oplevelse på min
vej.
Nogle
år senere kom jeg i kontakt med en indisk bevægelse,
der kaldte sig ”Oneness Movement” eller
”Enhedsbevægelsen”, som holdt til i det
sydøstlige Indien. Det startede med, at jeg var til en
satsang i København, der blev afholdt af en svensk kvinde,
der lige var kommet hjem fra ”Oneness University”, som
bevægelsen kaldte deres center. Da jeg så hende, blev
jeg fyr og flamme. Da hun foruden at være smuk, udstrålede
en utrolig kærlighed og medfølelse og var omgivet af
et kraftigt lys. Ja! Hun lignede det billede, jeg havde i hovedet
af en engel. Wow! Her var noget, der var værd at
undersøge. Hun fortalte, at ”Oneness University”
var oprettet og blev ledet af et indisk ægtepar, som kaldte
sig Amma og Bhagavan og som begge var i en meget høj
bevidsthedstilstand. Deres mål og vision var, at gøre
alle mennesker frie og lykkelige. De havde på universitetet
en stor gruppe disciple eller dasadjis, som fungerede som lærere.
De var ganske unge og befandt sig ligeledes i en meget høj
bevidsthedstilstand. De fleste af dem havde været elever på
den skole Amma og Bhagavan havde ledet før de startede
universitetet. De var nu munke og nonner og levede helt i visionen
om een verden med frie og lykkelige mennesker. Hun fortalte også
om, hvordan hun havde fået deeksha, som er en velsignelse,
der ændrer hjernens biologiske struktur og som foregår
ved, at en dasadji lægger sine hænder på dit
hoved og derved fungerer som kanal for den guddommelige energi,
som på den måde strømmer ned gennem dig. Hun
sagde, at det havde føltes som om en stor gylden kugle
havde anbragt sig i hjertechakraet og spredt lys og varme ud i
hele kroppen. Hun havde efter deekshaen uden besvær kunnet
forlade sine problemer og bekymringer og følte sig nu
fuldstændig fri og lykkelig. Hurra! Hurra! Hun så nu
også sådan ud, så det gav mig en utrolig lyst
til at rejse til Indien og prøve sådan en gang
deeksha. Jeg fik skrabet nogle penge sammen. Det kostede en
formue, men hvad gør buddhisten ikke for at højne
sin bevidsthed og evne til medfølelse. Af sted gik det
så til Indiens land.
Jeg
fløj til Chennai, som var nærmeste større by.
Og tilbragte nogen tid der. Det var noget af et kulturchok. Møg
og støj og meget varmt og et utroligt menneskemylder og en
trafik så tæt, at det ikke engang var plads til
sidespejle. Mere om det en anden gang. Nu gjaldt det Oneness. Jeg
havde mødt en mand i lufthavnen, som viste sig at være
faderen til en af de to unge mænd, der havde arrangeret den
”Experience Festival”, som jeg havde meldt mig til og
som strakte sig over 7 dage og foregik inden selve ”Deeksha
Kurset”. Vi tog en taxa fra Chennai til universitetet,
som lå langt ude på landet i et kæmpe område
med flere landsbyer og mange små landbrug. Da vi ankom,
var det blevet mørkt og sent, så det var vanskeligt
at finde, hvor vi skulle være, da universitetet var spredt
på 3 forskellige lejre. Til sidst fandt vi endelig sønnen
og stedet hvor faderen skulle være. Mig kendte de ikke noget
til, men foreslog at jeg skulle prøve i den nye lejr, som
var ved at blive bygget og hvor festivalen skulle foregå. Vi
fandt lejren, som var en stor byggeplads. Taxaen stoppede ved
en af de større færdige bygninger. Det var nu mørk
nat, men minsandten om ikke der på hoveddøren sad en
seddel: ”Velkommen Ole.” Herligt! Der var een stor
sal, hvor mange mennesker lå og sov på madrasser. Jeg
fik anvist en madras og kunne endelig gå til ro i min
sovepose. Go’nat Ole! Næste morgen fandt jeg ud af,
at de unge mennesker i salen var frivillige fra mange lande, som
skulle være medhjælpere ved festivalen. Der var 3 dage
til festivalen skulle starte, så jeg blev medhjælper
for medhjælperne, indtil jeg fik mit festival armbånd
og kunne hellige mig de mange spændende oplevelser
festivalen bød på. Da jeg var blevet rigtig gode
venner med mange af medhjælperne, blev jeg boende i salen
under hele festivalen. Der kom rigtig mange mennesker fra mange
forskellige lande. Programmet var utroligt med højt
kvalificerede lærere fra forskellige lande. Vi lærte
om meditation, yoga, overtone sang, musik, dans, spontan kunst,
bevidstheds udvidelse, Maya kalenderen og meget mere. En af disse
workshops handlede om lyd. Hvordan vi hele tiden påvirkes af
de lyde, der omgiver os fra radio, tv, biler, motorer,
højfrekvente elektroniske lyde (som vi tit ikke engang kan
høre) og almindelig tale og råben. Hvordan lyden
af en bæk kan bringe ro i sindet og hvordan lyden af skæld
ud kan bringe uro i sindet. Nogle lyde danner positive
vibrationer (kreative) andre danner negative vibrationer
(destruktive). En anden workshop handlede om mestre. Opstegne
mestre og nulevende mestre. Når jeg siger mestre menes
sjæle, som har opnået en grad af udvikling gennem
mange liv, så de føler den samme kærlighed til
alt og alle, fordi de klart ser, at alt er skabt af samme
skaberkraft og at alting er uløseligt forbundet og
afhængigt af alting. Nogle af disse mestre og kærlige
væsener befinder sig i en dimension højere end vi
gør, men de er alle til rådighed med hjælp til
os, hvis det handler om kærlige og kreative formål og
hvis vi ønsker det. Sikken en uge. Sidste dag fik vi lov
til at overvære indvielsen af nogle amerikanske kursister,
som netop havde afsluttet et 7 dages kursus magen til det, jeg
også havde meldt mig til. Da vi ankom, var der allerede
propfyldt, så jeg fik en ståplads ved bagvæggen.
Rummet var opdelt i 2 afdelinger med en rød løber,
der endte ved en scene, hvor der var anbragt en slags tronstol.
Kvinderne sad i den ene side og mændene i den anden. Øverst
oppe sad kursisterne sammen med munkene og nonnerne, der var
kronragede og iført hvide dragter. Der var en meget
højtidelig stemning og alle ventede på, at den store
mester Bhagavan skulle ankomme. Så skete det, Bhagavan
gik op ad den røde løber, en stor og stærk
ældre herre med et venligt udseende og gråt fuldskæg
og iklædt en meget flot silkedragt. Han satte sig i
tronstolen. Munkene og nonnerne smed sig på maven og vi
andre bukkede ærbødigt hovederne. Jeg var lidt
overvældet og skeptisk. Det lignede jo en slags
afgudsdyrkelse og var ikke lige min kop te med mine buddhistiske
meninger om, at alle burde behandles ligeværdige, men tænkte
også, at han jo ikke behøvede at blive min Gud, men
at jeg jo kunne tage det, som den store oplevelse, det jo
var. Ceremonien startede med nogle skriftlige spørgsmål
fra de amerikanske kursister, som blev oplæst af Bhagavans
chef discipel. Det første spørgsmål lød:
”Hvad bør vi gøre for at udvikle os videre.?”
Svaret kom kort og præcist med en enorm kraft, der ramte mig
lige i hjertekulen på min plads på bagerste række:
”Vær jer selv.” Bingo! Den herre ville jeg gerne
opleve mere af. Jeg glædede mig allerede til, at jeg om
nogle dage skulle deltage i den samme slags kursus, som
amerikanerne netop afsluttede. Flere spørgsmål og
igen samme kraftfulde svar. Da spørgetiden var forbi,
begyndte selve ceremonien. Fem munke og fem nonner gik skiftevis
op til Bhagavan. Han berørte let deres hænder,
hvorefter de gik i fuldstændig selvsving. Nogle spassede
helt ud, andre grinede fuldstændig ukontrolleret, andre igen
rullede sanseløse rundt på gulvet. Sikken et
skuespil. Så blev de een efter een hjulpet hen til de
siddende kursister af de andre dasadjis og lagde hænderne på
hovedet af hver enkelt. Det var deeksha. Jeg kunne se, at nogle af
de mandlige kursister faldt om, inden de havde modtaget deeksha
fra alle de fem spassede munke. På kvindesiden så
det ikke meget bedre ud. Et par kursister gik i en krampelignende
tilstand, nogle skreg og hylede og et par stykker grinede
hysterisk og rokkede vildt med hovedet. Det var mildest talt
utroligt. Så gik Bhagavan. Vi andre blev bedt om at forlade
lokalet, så kun kursisterne, munkene og nonnerne blev
tilbage. En festlig afslutning på en fantastisk festival.
Der
var nogle dage til mit kursus skulle begynde, så jeg tog
sammen med to andre danskere en tur til Ammas ashram, som lå
et par timers kørsel fra Bhagavans ashram. Det var et meget
mindre sted med en stor scene og plads til flere hundrede
deltagere til hendes darshans, som det blev kaldt. Der var mange
europæere, som fik plads på tæpper på
gulvet nærmest scenen. Derefter fulgte de mere velhavende
indere og til sidst de fattigste på de bagerste pladser.
Darshanen startede med vidunderlig indisk musik, udført af
et lille band med trommer, fløjter og sang. Ren fryd for
ørerne. Så kom forskellige indere på scenen og
talte og talte. Jeg forstod ikke et ord, men fik at vide, at de
fortalte om mirakler og helbredelser, de havde oplevet med Ammas
hjælp. Ind imellem chantede nogle kvindelige dasadjis nogle
vidunderlige mantraer. Sikke stemmer og sikke yndige kvinder. Det
gik der et par timer med. Så blev scenetæppet trukket
for. Spændingen steg og inderne begyndte at råbe:
”Amma, Amma”. Så blev tæppet trukket fra
og der sad hun på en vældig trone omgivet af
fantastiske farverige blomsterdekorationer. Hun var iført
en utrolig smuk silkedragt og strålede af guld og diamanter.
Hun så ikke særlig glad ud, nærmest lidt
bedrøvet. Hun sagde ikke noget, men engang imellem strakte
hun håndfladerne ud imod os. Alle rakte håndfladerne
op imod hende og skrålede: ”Amma, Amma”. Jeg
gjorde som de andre og syntes, at jeg et par gange mærkede,
som om det kildede i håndfladerne. Det var en ren energi.
Efter et stykke tid forsvandt Amma fra scenen. Da vi skulle
til at gå, opdagede vi, at vores kvindelige medrejsende var
gået helt i baglås. Hun havde siddet lidt væk
fra os. Nu lå hun sammenkrøbet i fosterstilling og
skiftevis snøftede og fnisede. Det virkede som om, hun
totalt havde mistet forstanden. Hun var som en lille baby og ikke
til at få kontakt med. Et par af de kvindelige dasadjis kom
hen til os og chantede et meget smukt mantra, som jeg senere lærte
og stadig sætter stor pris på og ofte bruger. Det
hjalp nu ikke, så de sagde, at vi hellere måtte få
hende hjem til Bhagavans ashram. Vi bar hende ud til vores
ventende taxa, hvor hun blev anbragt på bagsædet,
stadig i fosterstilling. Undervejs talte hun babysprog og klynkede
og fnisede. Vi gav hende vand og madede hende med bananer. Sikken
en tur, vi var ret nervøse for hendes tilstand. Da vi nåede
ashramen, fik vi fat i en svensk dame, som virkede som assistent
for europæerne ved de forskellige kurser. Hun tog det helt
roligt og afslappet og fortalte os, at det ikke var så
usædvanligt for nogle, når de oplevede Amma for første
gang. Hun sagde også, at nu skulle vi bare slappe af, men at
det var godt, at vi havde fået hende tilbage i god behold.
De ville pleje og passe hende, medens hun de næste par dage
ville gennemleve hele sin barndom og ungdom og genvinde, alt det
hun vidste og kunne før. Meget mystisk. Jeg besøgte
hende de næste par dage og kunne tydeligt fornemme, hvordan
hun ”voksede” hele tiden. Efter et par dage var hun,
som de havde sagt, frisk og ”voksen” igen. Hun
fortalte, at det havde været en ubeskrivelig oplevelse og at
hun følte sig enormt ”renset” og fri for en
masse tidligere bekymringer. Jeg følte ikke mig selv særlig
forandret og var stadig glad og lykkelig som før og var
klar og spændt på, hvad kurset ville bringe mig af nye
oplevelser. Kurset startede med, hvad de kaldte ”Samskara
Shuddi”, som frit oversat betyder ”udrensning i den
indre møgbutik” og varede de første 3 dage. Vi
var mere end 100 mennesker, 3 danskere, 2 svenskere, 1 amerikaner
og resten russere, placerede på vores liggeunderlag. Vi
arbejdede med alle slags forskellige følelser: vrede, had
og aggressioner, frygt, jalousi, misundelse, mindreværd og
mereværd og så videre. Vores dasadji styrede det hele
med fast og kærlig hånd. Vi arbejdede med én
følelse ad gangen. Jeg husker tydeligst arbejdet med vrede
og had. Det startede med, at vi blev ledet tilbage i vores liv
til et sted, hvor alting var fred og kærlighed. Vores
dasadji var fantastisk til at bringe os i en slags trance med
forskellig slags musik og tilråb. Jeg røg helt
tilbage i min mors mave, hvor alt var fryd og gammen. I første
del af min barndom, var alt gennemsyret af min fars og mors
kærlighed. Først da jeg nåede til
skoletiden, begyndte der at ske noget. En skjult vrede og et had
til mine lærere kom farende op fra dybet med utrolig styrke.
Dasadjien råbte, at vi skulle gå ind i følelserne
og genopleve dem. Vi havde hver fået udleveret en tom 1
liters plastic coca cola flaske med låg, som vi skulle lade
vores aggressioner gå ud over. Det varede ikke længe
før min ikke var større end en tennisbold, men så
var hun der straks med en ny. Vi fik også at vide, at vi
bare skulle skrige eller råbe eller græde. Det var som
et mareridt. Godt 100 mennesker fyldt med vrede og had til deres
fortid og for nogle had til sig selv. Da det hele var på
kogepunktet, råbte hun, at vi skulle forestille os, at vi
behandlede dem, der havde gjort os ondt, som vi ville have gjort,
hvis vi havde kunnet dengang overgrebene fandt sted. Jeg havde
virkelig haft grund til at hade mine lærere, syntes jeg. Jeg
havde altid klaret mig godt i skolen, men aldrig godt nok efter
deres mening. Jeg kunne ikke sidde stille og kedede mig enormt og
var urolig i klassen og fik ofte en lussing og blev sendt uden for
døren. Jeg er venstrehåndet, men blev tvunget til at
skrive med højre hånd og begyndte at stamme, hvilket
samtlige lærere gjorde grin med selvfølgelig til stor
morskab for klassen. Jeg havde tit haft lyst dengang til at slå
dem ihjel. Nu havde jeg chancen. Først forestillede jeg
mig, at jeg dræbte dem med en kæmpe kniv. Det var
åbenbart ikke nok, hadet var der stadig. Så skar jeg
dem i småstykker, et rigtigt blodbad. Heller ikke nok. Så
kom jeg kødstykkerne op i en blender og gav dem en
ordentlig omgang hvorefter alt blev skyllet ud i toilettet. Pyha!
Det lettede. Jeg følte mig helt tom indeni. Som om
vores dasadji vidste det, råbte hun, at vi nu skulle fylde
tomrummet ud med kærlighed til nogen eller noget vi elskede.
Der blev en utrolig ro i lokalet. Folk smilede kærligt,
mange med tårer i øjnene. Så var det tid til at
tilgive og til sidst bede for de mennesker, der havde såret
os og som vi lige havde massakreret. Jeg må sige, at for mig
har det siden virket. Jeg er simpelthen ikke i stand til at finde
den mindste smule vrede mod de mennesker, der har såret mig
eller forsøgt at gøre mig ondt, fra før til
nu.
Efter
hver session blev der spillet moderne musik og alle dansede og
grinede og klappede i hænderne. I løbet af de 3 dage
kom jeg igennem et væld af skjulte følelser og fik
dem op til overfladen og bearbejdet. Det var som om jeg følte
mig lettere dag for dag. Så kom dagene med belæringer
om Amma og Bhagavans filosofi og visioner. De mente blandt
andet, hvis tilstrækkelig mange mennesker, ca. 60.000,
opnåede en bevidsthedstilstand de kaldte ”Oneness”,
som betyder enhed med de kosmiske energier og alting, ville
menneskehedens kollektive bevidsthed højnes og frembringe
”Den Gyldne Tidsalder” med kærlighed og fred
overalt. Denne bevidsthedsudvidelse skulle ske ved hjælp af
deeksha, som ville ændre hjernens biologiske struktur så
energien i den nyeste del af hjernen, frontallapperne ville
forøges. Det er i øvrigt bevist ved forskellige
hjernescanninger med avancerede instrumenter, at deeksha forøger
energien især i venstre hjernehalvdels frontallapper. Vi
fik at vide, at vi ikke selv kunne gøre noget for at opnå
oneness tilstanden. Vi lærte, at det eneste vi selv
kunne gøre, var at betragte og acceptere os selv
fuldstændig som vi var på godt og ondt. Vi lærte
også, at vores sind og vores handlinger blev styret af vores
hjerne og ego, at vores krop ikke var vores krop, men blev styret
af energier vi ikke var herre over, at vores tanker ikke var vores
tanker men en del af den kollektive bevidsthed. Følelsen af
at have en adskilt eksistens er årsagen til al lidelse.
Indholdet er aldrig vigtigt, men at opleve det er. Rejsen
begynder og ender med opmærksomheden på, hvor du
virkelig er. Lidelsen findes ikke i kendsgerningerne men i
opfattelsen af dem. Menneskets bevidsthed er bundet af begreber,
ideer, omstændigheder og tankemønstre. Meget af det
vi lærte, svarede meget til den buddhistiske lære,
bortset fra at buddhismen angiver metoder til at højne
bevidstheden. Ifølge Bhagavan er det kun deekshaen, der
kan bringe en i den højeste tilstand..... Buddha? Så
oprandt sidste dag og det store øjeblik, vi alle havde
ventet på og glædet os til under de temmelig hårde
og anstrengende forberedelser. Ceremonien skulle foregå i
det samme lokale, som dengang under festivalen. Den røde
løber og kvinderne i den ene side og mændene i den
anden. Der var dog den forskel, at denne gang var det os, der sad
forrest sammen med munkene og nonnerne. Der blev sunget smukke
mantraer og spillet dejlig levende musik af dasadjis.........og så
kom Bhagavan, smuk og majestætisk satte han sig i sin store
stol. Vi havde stillet nogle skriftlige spørgsmål til
Bhagavan, som han besvarede med en visdom og kærlighed, som
jeg aldrig tidligere havde mødt. Vidunderligt! Så var
det deekshatime, 5 mandlige og 5 kvindelige dasadjis gik op til
Bhagavan, som berørte deres hænder ganske let,
hvorefter de alle gik i forskellige former for trance. De blev
anbragt på forhøjningen på hver sin side af
Bhagavan. Vi blev nu én for én ført op til de
5 dasadjis og knælede ned foran dem. Den første holdt
to sølv sandaler, padukas, op på mit hoved. Jeg følte
det, som om en mild elektrisk strøm gik igennem hele min
krop. Nummer to føltes bare som en meget behagelig
berøring. Nummer 3 rystede over det hele og jeg begyndte
også at ryste helt ukontrolleret. Nummer 4 og 5 mærkede
jeg kun lidt til bortset fra deres varme hænder på mit
hoved. Dasadjien, som havde ført mig op og forbi de 5
dasadjis, førte mig nu forsigtigt tilbage til min plads på
en måtte på gulvet. Jeg var i en utrolig smuk og høj
tilstand. Da jeg havde ligget lidt, fik jeg fornemmelsen af, at
jeg ikke kunne bevæge mig, men var egentlig totalt ligeglad
og gad ikke engang prøve. Jeg var i en helt anden verden i,
tror jeg nok, meget lang tid uden tid, indtil en dasadji vækkede
mig og sagde, at nu var det hele overstået og at det ville
være godt for mig at gå en tur blandt de mange store
mangotræer, der groede lige udenfor. Det var så
ubeskriveligt smukt og stort at være der i solnedgangen, et
med alting. Næste dag blev vi udspurgt af en dasadji om,
hvordan vi følte og havde det nu. Da jeg havde fortalt om,
hvordan jeg havde det, blev dasadji enormt glad og sagde, at jeg
havde fået en meget høj tilstand og et stort og
stærkt frø, der ville vokse og med tiden bringe mig i
den højeste tilstand.
Jeg
rejste hjem til Danmark igen med fornemmelsen af virkelig at være
nået et par skridt videre på min ønskevej mod
højere bevidsthed, til gavn for alle væsener.
Året
efter rejste jeg igen til Indien og Oneness Universitet for at
deltage i et 21 dages kursus, der ville ende med en indvielse til
selv at kunne give deeksha. På 21 dages kurset fortsatte
vi med belæringer om Amma og Bhagavans filosofi og visioner.
Det var meget lærerigt. Det var herligt igen at være
blandt de kærlige dasadjis. Vi deltog i flere
ildceremonier ”Homas”, som er urgamle indiske
ceremonier, der bringer mennesker i forbindelse med ildguderne og
består i, at man laver et bål i en firkant af mursten,
hvor man ofrer alle slags madvarer, krydderier, frugter og endog
penge. Der opstod altid en fantastisk, højtidelig stemning
ved disse ”Homas”. Hver dag fik vi deeksha af
dasadjis. Hver deeksha havde en speciel intention. En dag var
intentionen frigørelse fra sindet. En anden dag var
intentionen, at vi skulle komme i kontakt med vores højere
selv eller Antryamin, som de kaldte det. Vi kunne forestille os,
at det var Kristus, Allah, Buddha eller hvad vi nu syntes og
anbringe den vi forestillede os i vores hjerte.
Jeg
valgte min beskytter Den Grønne Tara, alle Buddhaers moder,
da jeg tidligere havde følt og forestillet mig, at jeg var
i kontakt med hende i mit hjerte. En dag var intentionen, at vi
skulle føle, hvor fnug små vi var i Universet og den
deraf forståelige ydmyghed i livet.
Det
sidste gav for mit vedkommende anledning til en meget speciel drøm
eller forestilling. Jeg kontaktede Bhagavan i min bevidsthed
og sagde, at jeg godt vidste, at jeg var et nul, men altså
et godt nul !!! Bhagavan så på mig og smilede og sagde
så: ”Du er ikke engang shit” og så gav han
min hjerne et spark, så den splattede ud over det hele. Om
natten drømte jeg, at min hjernekasse var total tom, stor
som en katedral og helt nymalet, hvid. Kolossal!
Ubegribelig. Næste dag var der en ny deeksha for
udbedring og udskiftning af organer. Jeg bad om at måtte få
en ny hjerne og så smak!, sad der den fineste nyeste
medisterpølseagtige hjerne i den fine nymalede hjernekasse.
Bhagavan viste sig for mig og sagde, at han ikke vil slutte
den til endnu af en eller anden grund. Jeg spurgte Bhagavan,
hvordan jeg så skulle klare mig. Så grinede han og tog
en lille chip på størrelse med en mobiltelefons
simkort og anbragte den i en slags stikdåse i mit baghoved
og sagde, at den indeholdt al den viden, jeg havde brug for. Det
lød lige som den lyd man hørte, når de koblede
folk til med det store stik i nakken i filmen Matrix. Jeg går
ud fra at min hjerne bliver koblet til på et tidspunkt, men
egentlig klarer jeg mig helt fint uden og er oftest glad og
problemfri og utrolig begunstiget og taknemmelig. En af de
sidste dage vågnede jeg om morgenen i det sorteste humør,
jeg nogensinde havde oplevet. Alt var lort, Amma og Bhagavan var
nogle udspekulerede snydere, der blot ønskede vores penge.
Et forelsket par gav mig kvalme. Universitet var en gang
hjernevask. Jeg befandt mig i et totalt helvede af ondskab og
mørke med modbydelige tanker om alt og alle. Jeg ville bare
væk derfra hurtigst muligt. Nu var det sådan, at
vi hver dag skulle skrive en rapport om vores oplevelser under og
efter deekshaen. Jeg havde netop afsluttet min ondskabsfulde
rapport og lagt den, som vi skulle, på alteret, da en af
dasadjierne kom ind, tog min rapport og læste den og kom så
hen til mig, som jeg sad der og skulede opslugt af vrede og had
til alt. Minsandten om ikke han lykønskede mig. Jeg
snerrede ad ham, men han smilede bare og sagde, at det var mit
egos sidste anstrengelser for at bevare kontrollen over mit højere
selv og at det skulle tages som et godt tegn. Det hjalp noget, men
jeg var stadigvæk fyldt med mørke tanker. Næste
dag var indvielsen. Der var pyntet smukt med blomster. Først
var der darshan med Bhagavan. Jeg havde stillet et ret vredt
spørgsmål, som blev læst op. Jeg rejste mig.
Bhagavan svarede ikke på mit dumme spørgsmål,
men smilede og pegede på mig og sagde, at jeg nok skulle
klare mig. ”You will do.” Samtidig var det som om der
kom en lysstråle fra hans finger og med et forsvandt alle
mine mørke tanker fra mit sind og jeg følte mig
enormt fri, fredfyldt og lykkelig. Tak Bhagavan! Indvielsen var
meget smuk. Først spillede dasadjierne dejlig indisk musik
og sang forskellige mantraer. Så fik vi alle en halskæde
med 108 træperler, en blomsterkrans om halsen og til sidst
et kæmpe kram. Igen en fantastisk oplevelse. Wow!
Næste
dag tog vi alle til Ammas ashram i Nemam. Alting foregik på
samme vis som sidst, jeg var der. Da det hele var forbi, fik vi
lov til at give deeksha til de mange indere. Jeg gik ned til de
bagerste rækker. Sikken et mylder, der blev. Alle ville have
deeksha, så jeg var totalt omgivet af ventende hoveder. Det
var virkelig træning, der ville noget, da de var utroligt
modtagelige, så man kunne tydeligt mærke, hvornår
det virkede og hvornår egoet var for meget ind over. På
et tidspunkt var der en kvinde, der skvattede om på gulvet,
som om hun var besvimet. Jeg blev lidt forskrækket, men var
allerede i gang med det næste hoved. Heldigvis kom hun
hurtigt til sig selv og sendte mig det mest vidunderlige smil og
kærlige blik. Hun rørte, som mange andre også
gjorde, ved mine bare fødder, som vist nok var en form for
taknemmelighed. Vi fortsatte i over en time til alle, der
ville, havde fået deres deeksha. Underlig fornemmelse, men
meget behageligt, at kunne give mennesker, det de ville have. Tak!
Da
jeg kom tilbage til Danmark, fortsatte jeg sammen med nogle andre
at give deeksha til de der ønskede det. Vi lavede mange
forskellige arrangementer for at sprede kendskabet til Oneness og
mange rejste til Indien for at tage samme uddannelse, som vi havde
været igennem.
Året
efter rejste jeg igen til Indien og deltog i et uddybende 10 dages
kursus, hvor jeg oplevede nogle meget specielle dasadjis. De blev
kaldt ”kosmiske væsener.” Det var dasadjis, der
var blevet bragt i en utrolig høj tilstand og ikke bestilte
andet end at meditere og sende kosmisk energi fra universet ned
til jorden. De var i en mærkelig forfatning. De kunne kun
bevæge sig i total slow motion og måtte passes og
plejes af de andre dasadjis. På mig virkede de fuldstændig
som en slags zombier. Vi mediterede meget sammen med dem. Der var
en utrolig kraftig energi omkring dem, men det virkede aldeles
mystisk. Det var dejlige 10 dage og utrolig herligt, at blive
modtaget og behandlet som en del af ”familien”.
Hjemme
igen og mere given deeksha. Jeg havde en del, der kom een gang om
ugen. De blev altid bragt i en tilstand af dyb fred, men ugen
efter kom de lige så stressede tilbage, så jeg følte
oftere og oftere at jeg nærmest var en slags uddeler af
beroligende drugs. Jeg havde egentlig håbet, at jeg kunne
hjælpe nogen til en større forståelse af
vigtigheden af at arbejde med sig selv, for dermed at skabe en
bedre verden. Men pyt! Sidste gang jeg så besøgte
Oneness University var på et 10 dages avanceret kursus trin
2, som det kaldtes. Undervisningen skulle foregå i selve det
store tempelområde ca.1 kilometer fra hvor vi boede. Jeg
husker tydeligt fra sidste gang, hvor vi var på besøg
i det ufærdige tempel og det store område, hvordan
energierne føltes ekstraordinært kraftige. Det siges,
at templet ligger, hvor 8 af jordens hovedmeridianer kommer op til
overfladen. En forsker fra Schweiz, der har målt jordens
energifelter verden over siger, at energiudstrålingen ved
templet er det kraftigste, han har mødt og er 5 tusind
gange kraftigere end det næst kraftigste, som er Stonehenge
i England. Så kan jeg bedre forstå at vi alle blev
”stangskæve” sidste gang, vi var der. Det er
i øvrigt en vigtig del af Sri AmmaBhagavans vision om at
skabe en bedre verden med frie mennesker, at op til 6 tusind
mennesker skal kunne meditere samtidig i det store rum under
kæmpepyramiden for derved at skabe et kraftfelt, som så
vil sprede sig over hele jorden blandt andet via de 8 af jordens
meridianer og derved hæve den kollektive bevidsthed til en
højere dimension. The Golden Age, Den Gyldne Tidsalder. Der
har allerede været mange forskellige grupper de sidste par
år, der har mediteret og chantet Moola Mantraet under
pyramiden. De indiske arbejdere påstår, at de nogle
gange tydeligt kan høre mantraet, selv om der ikke er nogle
mennesker deroppe. Den store sal under pyramiden er i øvrigt
det største rum i Asien konstrueret helt uden bærende
søjler. Meget fantastiskt og næsten utroligt alt
sammen. Første ”arbejdsdag”. Vi blev kørt
i bus til tempelområdet. Vi skulle være i et
undervisnings- /meditationslokale lige over for Shakti Stahla, som
templet hedder og med bygningens bagside lige over for Amma og
Bhagavans nye bolig. De er flyttet fra, hvor de boede for ikke så
længe siden, men var desværre i Bangalore nu for at
initiere store grupper af indere. Der er nu mere end 1 million
indiske deekshagivere, mange af dem med en meget høj
bevidsthed. Det er som om inderne meget lettere modtager deeksha
og kontakt med det Guddommelige end os ”hvide
vesterlændinge”. Det er nok fordi vi generelt er
mere fyldt med frustrationer og koncepter og ikke har særlig
let ved at give slip på vores egoer. Vi har også en
masse blokeringer på grund af vores forkvaklede samfund og
mærkelige relationer til vores familier og øvrige
medmennesker. Lad os håbe, at det snart bliver bedre. Vi
blev budt hjerteligt velkommen i det smukke lokale og fik hver sin
smukke blomsterkrans og et stort kærligt kram af vores
guider (som dasadjierne nu hedder). Der er sket store ændringer
i undervisningen siden min sidste ”deepening” for
halvandet år siden. Væk er altrene og billederne af
Amma & Bhagavan, ingen ild ofringer, ingen homas eller andre
”religiøse” tiltag, men til gengæld en
meget målrettet undervisning, hvor hovedformålet er
personlig vækst og frigørelse fra vores koncepter for
at gøre os til frie hjælpsomme mennesker i
”Enhed/Oneness” og medarbejdere i skabelsen af en ny
og fri menneskehed og dermed en bedre jord at leve på for
alle væsener. Det var lige noget for mig. Der blev givet
masser af deekshaer med forskellige intentioner og vi mediterede
hver dag med ”Oneness Beings”, som de ”kosmiske
væsener” nu kaldes. Det er mennesker, der frivilligt
har ladet sig hensætte i en meget høj ”kosmisk”
tilstand, hvor den fysiske krop fungerer umådelig langsomt.
De udstråler en utrolig kærlighed og viden, som føles
at gennemstrømme ens hele væsen. Vi fik flere
deekshaer og kærlige kram af dem. Det foregik i absolut
slow motion og mange måtte hjælpes tilbage til deres
pladser efter sådan en omgang. Py-ha! Det var
overfedt. Efter hver morgenmeditation var der morgenmad i en
lille hyggelig spisesal ved siden af lokalet og så havde vi
en pause, som jeg blandt andet benyttede til at gå op i
templet og fotografere og stå under pyramiden.
Fantastisk!!! Det blev desværre stoppet, fordi en eller
anden klovn havde trådt på nogle nylagte marmorfliser,
der endnu ikke var tørre. Vi havde senere alle 89 plus
guider en fælles meditation med Moola Mantra oppe i
pyramidesalen. Meget stærkt og smukt. Efter morgenmaden
og pausen var der igen sessioner til ved 2-tiden, hvor vi blev
kørt tilbage til hvor vi boede til frokost og hvil og
derefter igen i bussen tilbage til templet til mere belæringsguf,
indtil vi ved 20-tiden blev kørt tilbage til aftensmad og
så ellers go’nat Ole. Det var nogle helt utrolige
velsignede dage. Vi fik også daglige deekshaer og kram af
vores guider og til sidst gav vi alle sammen hinanden deekshaer i
små grupper. Der er vist ikke noget at sige til, at jeg
ved slutningen følte mig helt fri og hel. Det var som om,
at al min søgen nu er forbi. Nu skal livet bare OPLEVES.
Siden
er der sket mange mærkelige ting med oneness bevægelsen.
De vigtigste guider inklusive Amma og Bhagavans søn har
forladt bevægelsen og startet deres eget universitet.
Oneness er vist blevet til Twoness! Det er som om hele konceptet
har forandret sig og er blevet meget mere sekterisk og præget
af vældig store egoer og for mange uholdbare løfter.
Jeg har trukket mig ud af bevægelsen, men er stadig dybt
taknemmelig for alt det, jeg har lært og ser tilbage på
de mange smukke og lærerige oplevelser med stor glæde,
men føler samtidig, at det er som et overstået
kapitel i min udviklings store bog. Hvis du vil vide mere om Amma
og Bhagavans lære: www.onenessuniversity.org
Siden
har jeg fortsat med at studere den buddhistiske filosofi,
mediteret, bedt for fred overalt i Universet, chantet mine
buddhistiske mantraer og forsøgt fortsat at udvikle mig til
et kærligt og medfølende væsen. Og i øvrigt
haft det herligt....det meste af tiden!
OM MANI PADME
HUM OM TARE TU TARE TURE SO HA
Nedenfor
følger nogle begreber fra den buddhistiske lære, som
jeg personligt har taget til mig og udnytter, fordi jeg tror, det
kan fremme udviklingen af min bevidsthed. Det første og
vigtigste, tror jeg, er aspirationen og motivationen til at
udvikle sig til gavn for alle levende væsener, som jo også
indbefatter Moder Jord og væsener i andre
dimensioner. Buddha betyder den opvågnede eller fuldt
udviklede og er den højeste tilstand, et menneske kan
opnå. Buddha betyder også, at der er kontakt til
alle dimensioner og bevidsthedens kilde, den rene kærlighed
og medfølelse. Nogle kalder det Oneness eller
Gudsbevidsthed. Ultimativt er alting Buddha og dermed perfekt.
Enhver situation, alle omgivelser, alle fænomener er i sin
essens Buddha. Vi mennesker har Buddha natur, som er vores
universelle sjæl, som er ren, oplyst, ubegrænset,
uforanderlig og vores essentielle natur. Alle har potentialet
til at opnå Buddha tilstanden. Vores potentiale er ikke
noget, vi skal prøve at skabe. Det er allerede inden i os.
Den buddhistiske lære angiver tydeligt, hvad man kan gøre
og hvad man ikke bør gøre for at udvikle
potentialet. Selvet er et begreb. Lyt, spørg, lær
og forstå. Overvejelse, bekræftelse, handling. Man kan
opnå ”frigørelse” gennem alting, fordi
essensen af alting ultimativt er sandhed. Overbevisning kan
ændre tilstande. Medfølelse er den kraft, som
forbinder alting i universet. Handlinger som gavner vores
udvikling: At vide, at vi har Buddha natur og potentialet til
at nå Buddha tilstanden. Meditation, bøn, flid,
tillid, tålmodighed, opmærksomhed, klarhed, disciplin,
moral, gavmildhed, eftertanke, indsigt, upartiskhed, overvejelse,
kærlig omsorg, medfølelse, glæde, uvildighed,
respekt, intelligens, tilgivelse, ro, venlighed, omsorg, ret
levevis og handling, indsigt, dedikation, mod til at opnå
den højeste realisation, ønsket om at opnå
oplysning til gavn for alt i alle dimensioner, kærlighed og
taknemmelighed. Ved at udvikle disse handlinger, kan vi skabe
ro og klarhed i sindet, som giver frihed fra alt det, der
formørker vores klare friske indre natur og tillader en dyb
og blivende indre fred. Handlinger som hæmmer vores
udvikling: Ikke at vide, at vi har Buddha natur og potentialet
til at nå Buddha tilstanden. Vrede, had, begær,
jalousi, tvivl, tilknytning og alle tanker og handlinger, som
fremmer tilknytning, higen efter berømmelse og rigdom,
benægtelse, uvidenhed, negativitet, aggressioner,
påståelighed, modvilje mod at dele, misundelse,
selvtilstrækkelighed, stolthed, hykleri, arrogance, ego,
frygt, karma, manglende selvtillid, mindreværdsfølelse,
mereværdsfølelse, bagtalelse, utaknemmelighed, at
dræbe, volde, stjæle, lyve og ødelægge
vores miljø. Forhindringer er altid
midlertidige. Sandheden har to aspekter, den relative eller
foranderlige sandhed og den ultimative eller uforanderlige
sandhed. Vores dualistiske sind erkender ikke essensen af vores
natur. En Buddhas handlinger er spontane og ikke
dualistiske. Vi er deltagere eller medskabere i vores egen
tilværelse. Jo højere tilstand, jo større
indflydelse. Reinkarnation: Vi er en sjæl i en krop, som
ældes og dør. Sjælen er udødelig og
fortsætter i forskellige kroppe indtil den ultimative Buddha
tilstand opnås. Alt, hvad der sker, hvor som helst i
universet, påvirker os og alt, hvad vi foretager os,
påvirker alt. Tanker og følelser er begrænsede.
Bevidstheden er ubegrænset. Vi må acceptere, at vi
kan tage fejl og være negative. Vi må ikke bilde os
selv ind, at vores handlinger er perfekte. Når vi
anerkender vores mangler, er der metoder til at ændre
dem. Vi må vide, at det samme er tilfældet for alle
andre. I Buddhismen bruger man udtrykket ”Alting er
tomhed”. Jeg forstår tomhed som det, at der ikke
findes noget, som har vedvarende, selvstændig eller
individuel eksistens. Det betyder ikke, at der ikke findes
noget overalt. Tværtimod. Den moderne videnskab har kunnet
bekræfte, at det vi kalder space eller rummet er fyldt med
potentielle, forbundne energier i et netværk, som ifølge
buddhismen blev skabt af guden Indra. Ifølge Hopi
indianerne blev dette netværk skabt af Grandmother Spider
eller Bedstemor Edderkop. Dette netværk gør, at
alting er forbundet og påvirkes i alle universer og
dimensioner af alt, hvad der sker. Dette netværk er
tilsyneladende opbygget på samme måde, som det neurale
netværk i menneskers hjerne.
De 4 ædle
sandheder: Livet er præget af lidelse.*) Lidelse har
en årsag. Der er et mål, da lidelse kan ophøre. Der
er en vej, fordi der findes metoder til at udrydde årsagerne
til lidelse.
*) Lidelse kan være: Kedsomhed,
ensomhed, nedtrykthed, smerte, konflikt i relationer, manglende
motivation og meningsløshed.
4 ubegrænsede
tanker: Kærlig omsorg. Medfølelse. Glæde/Fryd.
Upartiskhed.
Min daglige bøn: Må alle
væsener være lykkelige og have årsagerne til
lykke. Må alle væsener være fri for lidelse
og årsagerne til lidelse. Må alle væsener
aldrig være adskilt fra den største glæde
hinsides al lidelse. Må alle væsener forblive i den
store sindsligevægt hinsides tilknytning og uvilje.
Når
du beder en bøn, bør den siges fra hjertet. Føl,
kend og udtryk meningen med bønnen, medens du beder.
Forestil dig, at det, du beder om, allerede er opfyldt. Tak og vær
taknemmelig. Bed uden at dømme og uden ego.
Inderst
inde er vi allerede oplyste Buddhaer. Vi må vække
vores sovende Buddha.
Jeg læser ofte i den 12. Tai
Situpas bog: ”AWAKENING THE SLEEPING BUDDHA”
Må
dette være til gavn og glæde for alle levende væsener.
**************
Rejsen
til Seychell Islands
Rejsen
startede sådan set i det nordlige Grønland, hvor jeg
arbejdede på kontrakt til en fantastisk høj løn.
Det var hårdt arbejde mange timer om dagen, men der var en
del fritid alligevel, som godt kunne blive lidt ensformig uden
mulighed for at forlade arbejdspladsen.
Det
gav naturligvis lyst til at rejse ud i den store verden.
Jeg
fik den ide at undersøge, hvor på jorden der
tilsyneladende var bedst at opholde sig alt taget i betragtning.
Da
det var før internettets start, begyndte jeg at skrive
efter rejsebrochurer fra alverdens lande, og låne bøger
om de steder, der lød interessante. Det stod på i et
par år og til sidst havde jeg en hel flyttekasse med
brochurer og havde læst masser af rejsebeskrivelser.
Der
var mange muligheder, men Seychell Islands, som består af en
stor ø og 80 mindre øer beliggende nordøst
for Madagascar midt i det Indiske Ocean, fremstod helt klart som
det sted, jeg bedst kunne tænke mig at besøge. Vejret
på øerne var som dansk sommer, når den er bedst
med 25-26 grader hele året med øst passaten halvdelen
af året og vest passaten den anden halvdel, begge med en
mild brise, der gjorde klimaet tilsyneladende helt perfekt for en
nordboer som mig, ingen slanger, ingen malaria, næsten ingen
moskitoer, fantastisk fugleliv, endnu ikke opdaget som turistland
og med fantastiske koralrev med et mylder af kulørte fisk i
alle størrelser, vidunderlige sandstrande, et venligt
folkefærd bestående af en blanding af indere,
afrikanere, engelske og franske hvide fra kolonitiden og hvad der
ellers var mikset af den sammenblanding.
Øerne
var for nylig blevet selvstændige efter 200 år med
skiftevis fransk og engelsk styre, da der ikke var olie eller
mineraler eller andet af betydning, der kunne udnyttes. Ingen
tvivl, det måtte være det nærmeste, man kunne
forestille sig, som paradis.
Det
blev en lang rejse, da der skete mange ting, som gjorde, at jeg
ikke kom af sted, efter at jeg var færdig med mit arbejde på
Grønland. Jeg havde tjent og opsparet rigtig mange penge og
havde fået den ide at købe en bondegård i det
nordlige Vendsyssel for at skabe et sted for kunstnere og
mennesker med nye ideer og interesse for at gøre verden til
et bedre og fredeligere sted med lige ret for alle. Jeg købte
gården og i løbet af kort tid sprudlede stedet med
liv og kreativitet. Når vi var flest var der op til 20
personer, børn, en dejlig hund, en ged, en hest, en kat og
høns. Vi dyrkede grøntsager, lavede mad på
brændekomfur og byggede værksteder til keramik,
læderarbejde og andet kunsthåndværk. Det blev
snart et yndet besøgssted for musikere af alle slags.
Et
rigtigt hippieliv. Og så var der jo lige det, at de 40
tønder land, der hørte til gården, bestod
halvdelen af bøgeskov og forskellige krat og den anden
halvdel af græsmarker, hvor der de sidste par år kun
havde gået kreaturer på græs. Vi var ikke
interesserede i kvægavl og havde fjernet alle hegnene og lod
alting vokse vildt. Det viste sig at den kombination gav en hel
speciel afgrøde nemlig psilocybinsvampe i store mængder,
som vi selvfølgelig spiste en del af og oplevede de mest
vidunderlige rejser i naturens og de guddommelige riger.
Det
gik bare såååå godt, men på et
tidspunkt var de fleste af pengene sluppet op og vi måtte
til at se os om efter indtægter.
Nu
var det sådan, at en af Danmarks rigeste mænd, blev
vildt interesseret i vores svampe og vores ideer om at skabe et
levende og kreativt sted, som han og vennerne kunne besøge
og studere philysybinsvampenes virkning på bevidstheden.
Ligeledes ville han forsøge at syntetisere de store mængder
af svampe, der groede vildt på vores marker. Han lovede, at
han ville skyde et større beløb i gården og
vores planer. Det troede jeg på og optog et større
lån med kort afdragstid og gården som sikkerhed. Så
gik det fint et stykke tid endnu og alle var mætte og glade,
og der blev skabt smukke ting og trippet og sunget og danset,
medens vi brugte af lånet og stadig ingen indtægter
havde.
Så
skete der det, at den rige mand mødte en Maharishi og blev
meget hellig, mistede interessen for svampene og vores bondegård,
for nu skulle der mediteres og dyrkes yoga på et andet bedre
egnet sted. Så han beklagede, at han desværre
alligevel ikke ville støtte vores projekter og gården
økonomisk.
Hvad
gør vi nu? Nogle af os havde forsøgt at finde
arbejde i oplandet, men vi var alt for hippiede og skæve til
at nogen ville have os, så vi måtte finde på en
udvej, da de kortfristede lån, jeg havde optaget i gården,
var blevet brugt og snart skulle tilbagebetales.
En
af vores venner, der havde et godt kendskab til hash verdenen,
foreslog, at vi skulle smugle noget hash fra Marokko. Det kunne
være en måde at mangedoble det beløb, som vi
kunne investere i smugleriet, og derved redde gården. Han
havde de forbindelser i Tanger, der var nødvendige og ville
selv tage med som mellemmand. Det var blevet gjort flere gange med
succes, hvor man havde anbragt hashen i marokko trommer og
importeret dem til Danmark. Da der var tilsyneladende ikke mange
andre muligheder for at skaffe de penge, der skulle til, for at
kunne fortsætte vores højtflyvende planer og beholde
gården, gik jeg med på ideen.
Jeg
havde under mit ophold i Grønland anskaffet mig et meget
kostbart fotoudstyr (Hasselblad), som jeg var utroligt glad for,
men det var det eneste jeg ejede, som kunne omsættes til
kontanter, så jeg solgte hele udstyret til en fotoforretning
til en ret god pris, så der var penge til både rejsen
og nogle kilo hash.
Vi
fløj til Malaga i Spanien og tog med bus til havnen i
Algeciras og derfra med båd til Tanger i Marokko. Da vi
opsøgte vores kontaktmand, som i øvrigt hed Galar,
viste det sig, at han var udenbys og først ville komme
tilbage om et par dage, men hans veninde som han boede sammen med,
overbeviste os om, at hun helt sikkert vidste, hvor vi skulle
henvende os.
Vi
fik adressen og henvendte os,
Der
var tre mænd, som virkede vældig flinke og det så
rigtigt ud og vi fik lov til at prøve hashen, som var af
rigtig god kvalitet. Men der var lige det ved det, at det skulle
købes og hentes et andet sted, hvorefter den ene, der fik
pengene, ville møde os andre i deres bil et bestemt aftalt
sted. Vi anede ikke uråd, da vi jo havde fået at vide,
at det var helt sikkert med de fyre, så vi steg ind i deres
bil og kørte ud af Tanger i spændt forventning om,
hvornår vi fik vores hash.
Vi
kørte og kørte, og det blev efterhånden lidt
mystisk, at vi skulle så langt ud i ørkenen for at
hente hashen .. det var lidt for mærkeligt. Efter at have
kørt længe ville de to fyre have, at vi skulle holde
en pause og drikke en kop te. Vi standsede ved et lille skur midt
i ødemarken, der lignede en café, men stemningen var
utrolig mystisk og teen, vi fik serveret af en skummel marokkaner,
var så fyldt med dårlige vibrationer, at selvom de
pressede os, ville vi ikke drikke den. Stemningen var enormt
anspændt. Pludselig kom der et stort dollargrin susende ind
på pladsen og bremsede så støvet føg
omkring. Ud sprang en kæmpe stor næsten helt sort
mand, løb ind i cafeen og smækkede de tre mænd
i gulvet og hev min ven og mig ud i sin bil og suste af sted. Det
var Galar, han var kommet hjem før tiden og havde fået
at vide af veninden, at hun havde sendt os hen til de tre
hashhandlere. Han var straks klar over, hvad der var sket, når
han ikke var med og hvad der ville ske, og var derfor ræcet
ud i ørkenen, hvor det var meningen, vi skulle have været
efterladt, bedøvet af den te med sovemiddel, vi ikke havde
lyst til at drikke og derefter rippet for alt.
Vi
var reddede, men pengene var væk og umulige at få
tilbage.
Jeg
ringede hjem og fortalte at redningsplanen var mislykket.
Da
der nu ikke var andre måder at redde gården på
eller skaffe penge til at indfri de skyldige lån, måtte
jeg bede dem om at opløse foretagendet og sørge for
at alle kom tilbage til, hvor de kom fra og aftalte, at dyrene
blev bragt i pleje på nabogården. Desuden aftalte jeg
med banken, at gården blev sat til salg.
Det
var den bondegård. Højt at flyve!..........
Jeg
var knust og kunne slet ikke forestille mig at skulle hjem til
ruinerne af min store drøm, så jeg besluttede mig
for, i stedet for at bruge mine sidste penge på billetten
hjem, at forsøge at komme til mit gamle drømmested
Seychell Islands.
Jeg
fandt ud af, at Suezkanalen på det tidspunkt var lukket, og
så kunne der være en mulighed for at få en hyre
på et skib, der skulle syd om Afrika, når de
provianterede i Casa Blanca.
Så
jeg tog afsked med min ven, som rejste tilbage til Danmark og jeg
tog bussen til Casa Blanca. De Hvide Huses By.
Jeg
boede på et usselt lille herberg og travede havnen tynd i
nogle dage uden resultat. Jeg fik at vide at chancerne nok var
større i Tanger.
Så
jeg tog til Tanger. Igen forgæves! Men til gengæld
mødte jeg en ”statsansat” hashhandler og blev
rigtig gode venner med ham. Han havde simpelthen hele sin kælder
fyldt med hash af alle sorter og kvaliteter. Han fortalte, at han
havde en aftale med myndighederne, som selvfølgelig var
interesserede i, at den producerede hash blev solgt; at hvis han
betalte en del af fortjenesten til dem, så kunne han frit
sælge og endda bringe køberen sikkert gennem tolden i
Marokko, da tolderne også var blevet bestukket.
Der
var dog en klausul han skulle opfylde, nemlig at angive hvis han
opdagede, at der blev solgt hårde stoffer. Flink og munter
fyr, som til afsked gav mig en ordentlig klump af hans bedste
hash.
Ingen
hyre i Tanger heller, men Alchesiras, fik jeg fortalt, var stedet
for proviantering, når de større sejlbåde kom
ud af Middelhavet og skulle syd om Afrika. Heller ikke der var der
hyre at få, så jeg blev anbefalet Cadiz i Spanien.
Da
jeg ankom til Cadiz, var jeg ved at løbe tør for
penge, og da der heller ikke var held der, besluttede jeg at bruge
de sidste penge på en færge til De Kanariske Øer.
Jeg ankom til Las Palmas uden en krone på lommen og satte
mig sammen med en masse andre hippieagtige mennesker, som forsøgte
at sælge forskelligt tingel tangel. Jeg havde stadig en
tegneblok og nogle farver, så jeg malede nogle billeder og
forsøgte at sælge dem. Efter et stykke tid kom jeg i
snak med en mand, som var interesseret i et af billederne. Vi blev
enige om, at prisen var et måltid mad og en overnatning på
hans lille hotel. Sådan gik den dag. Og stadig ingen hyre.
Næste
dag var helt uden salg og mad, så jeg var godt sulten, da
jeg overnattede i en lille park. Næste dag startede med
knurrende mave og jeg besluttede, at jeg nok hellere måtte
arbejde på at komme hjem igen i stedet for til Seychell
Islands.
Jeg
havde knapt nok tænkt tanken, da en mand kom hen til mig og
sagde: ”Jamen er det ikke dig Ole, hvad laver du dog her?”.
Det var en af vennerne, som jeg havde arbejdet sammen med i
Grønland. Jeg fortalte ham kort min historie, som han
syntes var rigtig spændende. Det viste sig, at han og tre
andre fra dengang havde købt en restaurant i Las Palmas,
som gik forrygende. Jeg blev inviteret på alt det, jeg kunne
spise og drikke, og et herligt gensyn med masser af snak om
dengang. De spurgte mig om hvilke planer jeg havde. Jeg fortalte,
at jeg havde besluttet at vende næsen hjemad, men ikke
rigtig vidste hvordan. Så kom overraskelsen. Hvis jeg kunne
flyve om to timer, kunne det arrangeres, da de havde en retur
rejse til København, de ikke selv skulle bruge. Det var med
et rejseselskab, fordi de skiftedes til at holde ferie hjemme og
det var billigere at købe en uges ophold på øerne
end en ordinær billet. Da de skulle have foretaget nogle
ombygninger, ville de alle fire blive og deltage, derfor den
ledige returrejse. De vidste også, hvordan det skulle gøres
og viste mig et hul i hegnet til flyvepladsen, som jeg skulle gå
ind ad, og som min ven kom ud af, efter han have tjekket sig selv
og min bagage ind. Det gik uden problemer og få timer efter
landede jeg i København. Slut på første forsøg
på at nå til Seychell Islands.
Da
jeg kom tilbage til gården, var den øde og forladt,
bortset fra min dengang uundværlige bil, da gården jo
lå ”langt ude på landet”.
Jeg
solgte hesten. Geden og katten beholdt naboen, hønsene var
vist blevet spist. Hunden gav jeg til nogle søde mennesker
på en stor gård i nærheden, hvor jeg vidste, den
ville få et godt liv. Gården stod stadig til salg. Til
sidst solgte jeg bilen og så gik det igen mod Seychell
Islands.
Jeg
havde i mellemtiden fundet ud af, at den eneste forbindelse til
øerne, da der endnu ikke var nogen lufthavn, var med en
færge der sejlede mellem Mombasa i Kenya og Bombai i Indien
og undervejs lagde til ved Seychell Islands.
Jeg
startede rejsen mod Mombasa ved at tage toget til Rom, hvorfor
netop Italien husker jeg ikke, men efter et par dage i Rom,
besluttede jeg at nu skulle der altså ske noget, så
jeg købte en flyvebillet til Mombasa via Nairobi.
Ankommet
til Nairobi sad jeg og ventede på flyveren til Mombasa, der
var tilsyneladende ikke nogen planlagt flyvning, men så kom
der en meget specielt udseende mand hen til mig og spurgte, om det
var mig der skulle til Mombasa. Han lignede fuldstændig en
ældre udgave af en pilot fra det britiske Royal Air Force
fra anden verdenskrig, med en kæmpe moustache og vejrbidte
træk. Det viste sig, at han virkelig havde været
jagerpilot under krigen. Han havde efter krigen købt en af
de nu overflødige DC3 maskiner med to motorer og fløj
nu en slags post- og passagerrute mellem Nairobi og Mombasa. Han
førte mig ud til en noget ramponeret DC3’er, som var
fyldt med sække med post og alskens ting og sager og et par
kenyanere, der sad på nogle primitive sæder i
fragtrummet. Jeg fik navigatørens plads i cockpittet, da
han var både pilot og navigatør og viste det sig
senere også mekaniker. Han var utrolig hyggelig og grinende,
så det tegnede til en herlig tur.
Jeg
spurgte, hvornår han regnede med, at vi ville være i
Mombasa, men det kunne han ikke sige med sikkerhed, da vi skulle
lande omkring tyve steder i forskellige landsbyer rundt om
Kilimanjaro, et af de smukkeste bjerge i Afrika, for at aflevere
og medtage post og fragt og mennesker.
Så
startede han de to motorer med bulder og brag og snart var vi ude
over savannen i temmelig lav højde. Sikken en oplevelse, at
kunne se de store flokke af dyr af alle slags fra luften. Ren
Safari. Snart efter landede vi ved den første landsby på
en ujævn græsbane. Han sagde, at jeg bare kunne gå
en tur i landsbyen, medens han ordnede post og fragt, han skulle
nok kalde på mig, når vi skulle af sted igen. Det var
en fantastisk oplevelse, pludselig at være i en negerlandsby
i Afrika. Alt var meget primitivt med næsten udelukkende
stråhytter og mange smukke og venlige mennesker.
Jeg
vakte stor opsigt og blev straks omringet af grinende og fjantede
børn. Vi spillede bold og grinede, indtil piloten Jack kom
og sagde, at nu var han klar til afgang. Sådan gik hele
dagen med start og lavtflyvning indtil næste landsby, hvor
det hele gentog sig. Ved næstsidst stop ville den ene motor
ikke starte, så Jack tog kedeldragten på og begyndte
at reparere motoren. Efter en times tid kunne vi flyve videre til
sidste stop før Mombasa. Det var blevet aften, da vi nåede
Mombasa. Efter et par drinks i lufthavnens bar sammen med Jack,
tog jeg en taxa til et hotel i byen.
Sikken
en dag. At se Kenyas dyre- og menneskeliv på den måde,
var et utroligt eventyr og en fantastisk oplevelse.
Næste
dag henvendte jeg mig til et bureau, som solgte billetter til
båden til Seychellerne. Det viste sig, at båden var
sejlet for få dage siden og den næste først
ville afgå om 6 uger. Da der ikke var andre muligheder,
købte jeg en billet og indstillede mig på, at skulle
vente de 6 uger.
Jeg
blev rigtig gode venner med nogle unge mænd, der sad i nogle
boder og snittede forskellige figurer af dyr og mennesker i
forskellige træsorter. De var utrolig dygtige, og jeg fik
lov at prøve uden dog at nærme mig deres utrolige
færdigheder, men de ville gerne lære mig at blive
bedre til det, så jeg så en mulighed for at bruge de 6
uger til at lære deres håndværk.
Nu
var det sådan, at disse ikke særligt velhavende unge
mennesker alle havde, som det største ønske, at gå
en tur gennem hovedgaden med en hvid pige. Det var det, der gav
den største prestige, så jeg blev mellemmand mellem
dem og de hvide piger jeg traf på hotellet. Det var aftalen,
at det ikke handlede om sex, men kun om en gåtur på
hovedgaden og hvis det skulle gå helt vildt for sig en
sodavand i en af de mange boder. Det lykkedes mig at overtale en
hel del piger til eventyret, som belønning fik de en af de
smukke træfigurer efter eget valg. Blev jeg populær?
Efter
nogle dage på hotellet mødte jeg en inder, der
opdrættede kyllinger. Han tilbød mig, at jeg kunne bo
hos ham. Han kendte en pige i Århus og kunne ikke rigtig
forstå, at jeg ikke også kendte hende. Jeg flyttede
hen til hans hus, meget primitivt med masser af kyllingebure ude i
haven. Morgenmaden bestod af ris og kylling i karry, frokosten ris
og kylling i karry, aftensmaden selvfølgelig ris og kylling
i karry. Og det var varmt. Mombassa er rigtig tropisk, fugtig og
en utrolig hede og ingen rigtig badestrand, så en morgen, da
jeg opdagede, at det var de kyllinger, der var døde om
natten, vi spiste, var det ligesom om det blev nok og jeg
besluttede at flytte tilbage til hotellet. Jeg var også
rigtig godt træt af Mombassas utroligt fugtige næsten
uudholdelige varme klima.
På
vejen tilbage til hotellet mødte jeg en totalt udflippet
amerikansk hippie, der fortalte at han kom fra Nairobi, hvor han
havde boet på et slags vandrehjem for næsten ingen
penge. Det var kun et skur uden vinduer med nogle jernsenge med
madrasser, men klimaet var meget behageligt, da det lå højt.
Jeg besluttede straks at tage dertil, da jeg jo stadig havde
næsten 5 ugers ventetid tilbage.
Jeg
fandt en taxa, som kørte til Nairobi, det var en af den
slags , hvor man venter til den er fyldt op, før der køres.
Det tog et par timer, men så gik det derudaf gennem
savannen. Fantastisk tur. Vi mødte, tror jeg, næsten
alle Afrikas dyrearter.
Vandrehjemmet
var et skur, meget åbent, noget faldefærdigt og
beliggende et godt stykke udenfor Nairobi tæt på en
landsby med et par hundrede indfødte. Der var også
nogle spisesteder i nærheden, hvor det viste sig, at man
kunne spise meget velsmagende og nærende mad til næsten
ingen penge.
Der
boede allerede nogle rejsende fra forskellige lande og der var en
utrolig hyggelig stemning, så jeg slog mig ned på en
af jernsengene, hvor der var en nogenlunde brugelig madras. Der
var ingen personale, så stedet skulle passes af dem, der
boede der. En gang om dagen kom der en vidunderlig kulsort og
krushåret ældre mand for at opkræve de småpenge
det kostede at bo der. Han fortalte, at vi var meget velkomne til
at besøge landsbyen i nærheden, hvor der hver aften
blev danset og trommet og sunget så det var en lyst. Herligt
sted og behagelig temperatur og ingen moskitoer sandsynligvis på
grund af højden.
Jeg
havde medbragt en stor klump super Nepal hash , som jeg havde
formet som en stor kugle med masser af perler på og en
perlekrans, så alle troede, det var et smykke. Når jeg
skulle ryge eller stege kokoskager med hash på stedets
primus, tog jeg bare noget af klumpen og formede den så
igen. Jeg havde medbragt Den Tibetanske Dødebog, så
dagene gik hurtigt. Jeg var fuldstændig opslugt af naturen,
de indfødtes dansen og trommen om aftenen i landsbyen, de
fantastiske solop- og nedgange og Dødebogen, som også
handler om livet, kunne jeg læse igen og igen. Sikken et
trip. Det var også spændende at møde de mange
mennesker fra alverdens lande, der som regel kun blev i kort tid
og at høre om deres rejser, der mange gange var de rene
eventyr.
Så
blev det tid til at tage tilbage til Mombassa for at sejle til
Seychell Islands, jeg tog med en af de mange taxaer og var heldig
kun at vente 10 minutter før det igen gik for fuldt drøn
over savannen.
Vi
så masser af dyr undervejs, så turen var ren
fornøjelse.
Da
vi ankom til Mombassa, tog jeg ind på det samme hotel som
sidst. Mange glade gensyn og snak og hygge i baren.
Næste
morgen var det så endelig tid til afsejling. Der var masser
af mennesker på og omkring skibet og lange køer ved
billetsalget, men jeg havde jo min billet, så jeg begyndte
at stige ombord. Det var styrmanden, der kontrollerede min billet,
han så ret mærkelig ud i hovedet, da han meddelte mig,
at min billet var ugyldig, fordi bureauet, hvor jeg havde købt
den, i mellemtiden var gået fallit. Jeg blev utrolig skuffet
og vred og ked af det, især da jeg fik at vide, at der var
totalt udsolgt og en venteliste på flere hundrede. Det var
næsten udelukkende indere og mange var villige til at betale
store beløb, bare de kunne komme med til Indien. Der var
sket det, at Kenyas præsident Kenyatta, havde bestemt at
Kenya skulle afrikaniseres. Næsten al handel var på
indiske hænder, så han tilbagekaldte bare deres
handelstilladelser og overgav dem til afrikanere.
Jeg
havde kun ca. 125 dollars tilbage og ingen mulighed for at skaffe
flere, så tanken om at vente 6 uger mere var totalt
udelukket. Da jeg ikke anede, hvad jeg skulle gøre
besluttede jeg mig for at arbejde på at komme tilbage til
Danmark igen.
Jeg
henvendte mig til mine venner træskærerne for at høre,
om de havde nogle gode ideer. De blev meget glade for at se mig.
Da jeg fortalte, at jeg havde opgivet at nå til Seychellerne
i denne omgang og ville forsøge at komme tilbage til
Europa, sendte de bud efter en af deres venner, som hurtigt kom
susende i en gammel bulet bil. Han lignede en smart
forretningsmand og sagde, at han kunne skaffe mig til London, hvis
jeg kunne flyve med det samme. Jeg spurgte, hvad det skulle koste.
Han spurgte, hvor meget jeg havde. 100 dollars.
Det
kunne jeg godt komme med for. Jeg troede selvfølgelig, at
han tog gas på mig, og sagde at han kunne få 20
dollars nu og resten, når jeg var på flyveren. Det var
bare ok og så susede vi ud til lufthavnen, hvor der ganske
rigtig stod en noget laset 4 motores passagermaskine. Maskinen var
klar til afgang og fyldt med omkring 80 indere, alle sammen tungt
belæssede med guldsmykker, men der var et tomt sæde og
som min redningsmand sagde, var 100 dollars bedre end ingenting,
og jeg var jo ven med hans venner. Han havde chartret maskinen til
London, da mange, især blandt af de rigere indiske
handelsfolk, havde britiske pas. Grunden til de mange guldsmykker
var, at der var blevet lagt begrænsning på, hvor mange
penge de måtte tage med sig, når de forlod Kenya.
Manden
jeg kom til at sidde ved siden af var englænder og kaldte
sig Jack Diamond, han var diamantsmugler og kom fra Tanzania, hvor
han havde ”skaffet” en hel pose med ”Tanzanite
diamanter”, som på det tidspunkt var ret ukendt, men
var ved at blive meget populære, da en kendt filmstjerne
havde foræret sin hustru, der også var en kendt
stjerne, en sådan diamant, så Jack regnede med at lave
store penge i London.
Det
blev en ret fantastisk flyvetur, som kom til at vare næsten
3 dage på grund af flere mellemlandinger på turen
nordpå. Et par steder måtte vi ned for at tanke, og i
Algier fik vi lov til at lande på en militærbase
grundet vrøvl med en af motorerne. Under svær
bevogtning fik vi lov til at komme ud af flyet, hvor vi kunne købe
noget mad til ågerpriser og få tømt
toiletterne, som var totalt overfyldte og ulækre efter
næsten to dage uden mulighed for at forlade flyet.
Efter
lang tids venten på motorreparationen i Algier kunne vi
endelig fortsætte mod Europa. Da vi nærmede os Zürich,
satte den ene motor ud igen, men vi klarede at lande, men fik at
vide at vi ikke kunne komme videre med den maskine, da motoren var
helt kaput. Vi fik også at vide, at der var et British
Airways fly til London, som vi kunne købe billetter til.
Jeg havde brugt mine sidste penge på mad, men lykken stod
mig endnu engang bi, da nogle af de rige indere som jeg var blevet
rigtig gode venner med på den lange rejse, tilbød at
splejse til en billet til mig. Turen til London var den rene
fornøjelse, og der blev grinet og pjanket af lettelse over
at have klaret den farefyldte tur med det gamle charterfly.
I
London henvendte jeg mig til den danske ambassade, som var rigtig
godt trætte af strandede hippier, så de ville kun låne
mig til en færgebillet til Esbjerg,
Ingen
penge til mad eller drikke. På færgen mødte jeg
en virkelig sød kvinde, som spenderede noget mad på
mig. Vi blev virkelig gode venner og nød hinandens selskab
på hele sejlturen. Hun ville blive hentet i Esbjerg af sin
forlovede. De skulle til Holstebro og hun mente, at jeg sagtens
kunne få et lift med dem. Jeg skulle til Skagen, hvor jeg
havde mine ting og finde ud af om min bondegård var blevet
solgt.
Jeg
fik lov til at køre med mod Holstebro. Forloveden var en
noget bøs herre, som slet ikke brød sig om, at hans
kæreste og jeg talte og grinede, som om vi havde kendt
hinanden i flere år, så da vi havde kørt ca. 20
kilometer bremsede han hårdt op og skreg: ”Ud!"
Ud!”, så jeg måtte stige ud midt ude på
landevejen mellem to byer. Det var vinter, sne alle vegne og
frostvejr. Jeg havde kun shorts på, bare fødder i
sandaler og en tynd skjorte. Det var bare koldt. Jeg var helt
blåfrossen, da jeg endelig fik et lift med en lokal
bondemand, som kun skulle til den nærmeste lille by for at
handle.
Jeg
havde ikke nået at få varmen, så da jeg havde
stået og tomlet lidt, begyndte jeg at ryste af kulde så
hele kroppen bævrede. Der var en lille købmand lige
over for, hvor jeg var blevet sat af, jeg gik derover og spurgte
om jeg måtte stå lidt og varme mig ved hans radiator.
Jeg
må have været et kønt syn, negerbrun i shorts
og sandaler sidst i januar.
Først
kom konen ud og kikkede og så kom børnene, de så
meget forskrækkede ud.
Jeg
undskyldte meget og fortalte kort om, hvordan jeg var havnet i
denne situation. Det fik dem til at slappe lidt af. Jeg spurgte
købmanden, om jeg kunne låne 200 kroner med mit lille
kamera som pant og lovede straks at sende pengene, når jeg
nåede til Skagen. Han indvilligede. Der var et busstop lige
overfor butikken, så da jeg så bussen komme, spurtede
jeg derover. Bussen var heldigvis dejlig varm og skulle helt til
Ålborg, hvor jeg fik et tog til Skagen. PyHa! Sikken en tur.
Tredje
gang er lykkens gang, siger man jo og i dette tilfælde
passede det.
Der
var nu gået en del år med mange forskellige tiltag og
oplevelser.
Jeg
havde fået arbejde som kontorleder i Upernavik, hvor jeg fik
sparet en hel del penge sammen, som egentlig skulle have været
brugt til at restaurere en gammel kutter, som jeg havde købt
og boet på i Skagen i nogle år, medens jeg arbejdede
på Skagen Værft først som arbejdsmand og senere
blev uddannet som skibsbygger eller smed, som det hed sig. Det var
hårdt og krævende arbejde, men det passede fint sammen
med restaureringen af den gamle kutter, M/S Fjams.
Da
jeg ikke syntes det gik stærkt nok med restaureringen på
grund af pengemangel, var det, at jeg tog arbejde på
Grønland igen. Efter nogle måneders arbejde måtte
jeg rejse hjem på sygeorlov, da jeg havde fået vrøvl
med tyktarmen på grund af den megen fede mad og mangelen på
grøntsager. Jeg kom i behandling på et råkostkursted
i Svendborg og blev hurtigt frisk igen, men havde mistet lysten
til at rejse tilbage til Grønland. Da der samtidig kom en
gruppe unge mennesker som tilbød at overtage kutteren
besluttede jeg at skille mig af med den og forsøge at komme
til Seychellerne endnu engang.
Der
var i mellemtiden blevet bygget lufthavn på hovedøen
Mahe, så jeg rejste til London og købte en 3 måneders
returbillet med British Airways.
Endelig
lykkedes det! Jeg blev en uges tid på hovedøen, som
var meget turistet, så jeg sejlede over til en noget mindre
ø, som var som det rene paradis. Jeg havde lejet den ene
halvdel af en dobbelt bungalow. En aften jeg sad og spillede på
min guitar, kom der en ung mand og flyttede ind i den anden
halvdel af huset. Vi delte terrasse og kom meget hurtigt i god
snak. Han spillede også guitar, så vi skiftedes til at
underholde hinanden. Han spurgte mig, hvad jeg lavede her på
øen. Jeg fortalte, at jeg var på ferie og ikke havde
nogle bestemte planer. Så spurgte han, om jeg kunne tænke
mig at bo i hans hus, som var på en anden ø.
Han
var telefonmontør og rejste rundt til nogle af øerne
for at vedligeholde telefonforbindelserne. Han skulle tilbage til
den ø, han boede på næste morgen med postbåden.
Jeg syntes det lød rigtig spændende og takkede ja til
tilbuddet.
Næste
morgen var der ikke plads til mig på postbåden, som
var reserveret for de fastboende, men han sagde, at jeg kunne tage
den officielle båd ved middagstid, så skulle han nok
komme og hente mig ved båden.
Da
jeg ankom, var der ingen telefonven, men efter at have ventet
nogen tid kom en ung mand og spurgte mig om det var mig, der havde
en aftale med telefonmanden Robert, som i øvrigt var hans
fætter. Han beklagede at Robert ikke selv kunne hente mig
som lovet, da han var blevet kaldt ud for at reparere en afbrudt
telefon.
Fætteren
hed Rich og var skolelærer og boede i øvrigt også
i Roberts hus. Han manglede endnu en times undervisning, så
hvis jeg havde lyst, kunne jeg følge med til klassen. Efter
timen ville Robert komme og hente os og køre os til huset,
som lå i den nordligste ende af øen. Det blev en
hyggelig time med klassen, som bestod af en dejlig flok friske
brune og sunde piger og drenge i 10-12 års alderen. Efter
timen kom telefon Robert i en bil med lad, hvor vi blev anbragt
sammen med en hel del andre lokale, som skulle samme vej.
Huset
var ret stort med 7-8 rum og masser af vinduer uden glas. Der var
ikke elektricitet, men man klarede sig fint med petroleumslamper
og flaskegas.
Det
viste sig at huset egentlig tilhørte moderen, som var en
utrolig flink og vidunderlig ældre kvinde. Faderen var død.
Han havde tidligere været konge over denne del af øen
og to mindre øer. Disse to øer blev givet til
Roberts to ældre brødre, som straks havde solgt dem
til rige tyskere og derefter var emigreret til Australien.
Jeg
havde en vidunderlig tid sammen med disse kære mennesker. Vi
spillede en masse musik sammen og jeg faldt hurtigt ind i deres
meget specielle rytme og spillestil. Vi fik hurtigt nogle
spillejobs på et af øens hoteller, som var ejet af en
svensker. Herlige aftener og folk nød vores musik, så
det var bare herligt.
Havet
omkring Seychellerne er noget helt for sig selv, krystalklart og
fyldt med farvestrålende fisk. Der var heldigvis ikke mange
hajer eller andre farlige fisk og der var utrolige koralrev. Det
var faktisk sådan, at hvis der blev råbt ”haj,
haj” sprang mange af de lokale i havet med deres ulovlige
harpungeværer, da de åbenbart elskede hajkød og
ikke mindst hajfinner. De eneste fisk, de havde lidt respekt for,
var enlige barracudas, som kunne finde på at angribe
mennesker.
Vi
mødte kun een på vores mange dykkerture, og så
var det bare hurtigt op i båden eller ind på stranden.
De
morede sig meget over mig i begyndelsen, da jeg nogle gange
piskede i land, når der kom en ordentlig kæmpefisk,
men det vænnede jeg mig også til og blev efterhånden
ret rutineret.
Der
var nogle unge drenge der dykkede hver dag efter seychels eller
konkylier, som det vist hedder på dansk. Når de havde
samlet en god del, gravede de dem ned i sandet så indvoldene
kunne rådne. De blev solgt til turister for gode penge og så
var der fest i landsbyen.
Jeg
brugte megen tid på at sidde under kokospalmerne og meditere
og havde nogle fantastiske spirituelle oplevelser.
Jeg
opdagede en dag, at der i et hjørne af huset stod en kæmpe
bøtte maling, som var beregnet til at male huset indvendig,
som det også virkelig trængte til, men man havde
tilsyneladende opgivet efter få kvadratmeter. Jeg måtte
overtale dem til at få lov til at male huset overalt
indvendigt. Jeg skal love for, at det gjorde lykke, især hos
moderen. Hun var bare såååå lykkelig.
Julen
kom. Jeg vidste ikke rigtigt, hvordan jeg kunne gengælde
deres fantastiske gæstfrihed. Jeg prøvede at lure dem
for, hvad de virkelig manglede og ønskede sig. Et par dage
før jul tog jeg så båden over til hovedøen
for at købe julegaver til dem.
Jeg
havde på et af vores festlige besøg hos en familie i
landsbyen observeret, hvordan moderen med længsel i øjnene
havde betragtet den families nye ”petromax”, som er en
meget kraftig lyskilde, der brænder med petroleum under
tryk, så jeg købte sådan en til hende. Min ven
telefonmontøren havde et gammelt elendigt ur, så jeg
købte et lækkert nyt ur til ham. Lillebroderen var
ivrig fisker, så det blev til en lækker fiskestang.
Lillesøster fik noget lækkert stof til nye kjoler og
fætter fik en dejlig bog om hoteldrift, da det var hans
største ønske at starte et hotel på hans
ejendom, som havde en superskøn og totalt uspoleret strand
på den anden side af øen. Da jeg var færdig med
mine indkøb, var den sidste båd sejlet, så jeg
tog mig en ordentlig en på opleveren, ved at chartre en
lille enmotores flyvemaskine sammen med et par stykker, der også
skulle tilbage.
Jeg
fik plads ved siden af piloten og minsandten om ikke han lod mig
prøve at flyve maskinen et stykke af vejen, Sikken en
fantastisk oplevelse.
Natten
før juledag, som jo er deres ”juleaften”, sneg
jeg mig ind i stuen og placerede gaverne på et bord. Jeg
blev vækket om morgenen af skrig og skrål og grin fra
hele familien. Nej hvor var de dog lykkelige. Mange glædestårer
og kram. Glade jul, dejlige jul!
Jeg
var i øvrigt lige ved at emigrere, da jeg følte mig
rigtig godt tilpas i paradiset.
På
en tur over bjerget til fætterens sted, kom vi til et sted,
hvor der var enorme forekomster af den mest vidunderlige ler, lige
til at grave op og bruge, så jeg blev noget grebet, da jeg
jo i min pure ungdom havde haft et lille keramikværksted.
Nu
er det jo sådan, at for at lave keramik skal man jo foruden
ler bruge brændsel, men det var der jo rigeligt af, hvis man
tørrede de tusindvis af kokosnødtaver, der flød
overalt og bare lå og rådnede.
Der
fandtes ikke nogen form for keramik eller anden forarbejdning af
ler på øerne, så det kunne såmænd
nok have ladet sig gøre, men da min tre måneders
returbillet var ved at udløbe, måtte jeg jo bestemme
mig.
Jeg
var dog ved at blive rigtig mættet af det samme paradisvejr
hver dag, så derfor besluttede jeg mig for at rejse hjem
igen til andre nye eventyr.
Jeg
ankom til London i en vældig snestorm, købte mig
noget lækkert vintertøj og nød faktisk i fulde
drag at vade rundt i snestormen. Sikken en kontrast. Herligt.
Hjemme
igen, sikken et eventyr. Tænk engang at få lov til
sådanne oplevelser. Taknemmelighed til guder og gudinder
eller hvem det nu er, der står for det.
**************
Citater:
”Velsignede
er de der kan le af sig selv, for de vil altid more
sig.”
”Venlige ord kan være korte og
nemme at udtale, men deres ekko er uden ende.” Mother
Teresa
”Øvelse gør mester, så pas
på med hvad du øver dig på.”
”Der
er kun to måder at leve sit liv på. Den ene er som om
alting er et mirakel, den anden er som om intet er.” Albert
Einstein
”Hvis du ønsker at få Gud til
at le, fortæl ham om dine planer.”
”En
pessimist er en der gør sine muligheder til vanskeligheder.
En Optimist er en der gør sine vanskeligheder til
muligheder.” Harry Truman,
”Det er bedre
at tænde et lys end at forbande mørket.”
"Der
er intet der peger i retning af at livet skal tages
alvorligt." Brendan Gill
”Alle sjæle
blev skabt i begyndelsen og prøver at finde deres vej
tilbage hvor de kom fra.” Edgar Cayce
”Det
er ikke det, man siger der tæller, men det man er.”
Edgar Cayce
”Det mest revolutionære man kan
foretage sig i denne verden er at være lykkelig.” Hunter
"Patch" Adams.
”Fysisk betyder det
simpelthen ikke noget om din vrede er berettiget eller ej. Kroppen
foretager ikke nogen moralsk vurdering. Den reagerer bare.” The
HeartMath Solution.
”Der findes mange stier til
bjergets top, men udsigten er altid den samme.” Kinesisk
ordsprog
”Den gamle øje-for-øje
filosofi fører kun til, at alle til sidst bliver
blinde.” Martin Luther King
”Hjernen er et
organ af mindre betydning, sjælen sidder i hjertet, som
styrer kroppen.” Aristoteles
”Du kan ikke
hindre sorgens fugle i at flyve hen over dit hoved. Men måske
kan du forhindre dem i at stoppe op og bygge rede i dit
hår.” Kinesisk ordsprog
”Lykke er et
godt helbred og en dårlig hukommelse.” Ingrid
Bergmann
”Den medicinske forskning har gjort så
store fremskridt, at der praktisk taget overhovedet ingen sunde
mennesker findes mere.” Aldous Huxley
”For
meget af det gode kan være....Skønt.” Mae
West
”Den største sorg er at indse, at vi selv
er den eneste årsag til al vores
modgang.” Sofokles
”Menneskeheden må
gøre en ende på krigen, ellers vil krigen gøre
en ende på menneskeheden.” John F.
Kennedy
”Ethvert menneske er fra Guds hånd en
original-udgave.” Søren Kierkegaard
”Nogle
gange tænker jeg, at jorden er paradiset. Vi mennesker har
bare ikke opdaget det.” Troels Kløvedal
”Den
som ler sidst, fatter langsomst.”
”En
konklusion er der, hvor man blev træt af at
tænke.”
”Erfaring er noget man får
lige efter, at man havde brug for det.”
”En ren
samvittighed er som regel tegn på en dårlig
hukommelse.”
”Husk at være spontan…..,
i morgen.”
”Prøv altid at være
beskeden, og vær stolt af det.”
”Alle
gentager efter mig:….”vi er alle
individualister.”
”Død over alle
fanatikere.”
”Der er ikke mørke nok i
hele verden til at slukke et eneste lys.”
”Et
lys mister ikke noget ved at tænde et andet lys.”
”Husk
på at stor kærlighed og store bedrifter kræver
store risici.”
”Når du taber så
glem ikke at lære af det.”
”Husk
følgende: Respekt for dig selv - Respekt for andre - Ansvar
for dine handlinger.”
”Husk at det kan være
en stor lykke ikke at få dine ønsker opfyldt.”
”Kend
reglerne så du ved, hvordan du bryder dem ordentligt.”
”Lad
ikke en lille diskussion ødelægge et godt
venskab.”
”Når du opdager, at du har
lavet en fejl så gå straks i gang med at rette
den.”
”Vær åben for forandringer,
men gå ikke på kompromis med dine inderste
værdier.”
”Husk at tavshed sommetider er
det bedste svar.”
”Lev et godt værdigt
liv. Når du bliver ældre og tænker tilbage, kan
du nyde det én gang til.”
”En kærlig
atmosfære i dit hjem er fundamentet for dit liv.”
”Ved
skænderier mellem elskende, hold dig til den øjeblikkelige
situation.”
”Del ud af din viden. Det er en
måde at opnå udødelighed på.”
”Vær
nænsom over for jorden.”
”Husk at det
bedste forhold er et, hvor kærligheden til hinanden
overskygger behovet for hinanden”
”Bedøm
din succes på, hvad du måtte opgive for at få
den.”
”Grib kærlighed og madlavning an
med hensynsløs løssluppenhed.”
“Vi
er ikke menneskelige væsener, der har en spirituel
oplevelse. Vi er spirituelle væsener, der har en menneskelig
oplevelse.” Teilhard deChardin
“Vi gør
enten os selv ulykkelige eller vi gør os selv
stærke. Arbejdet er det samme.” Carlos
Castaneda
“Man skal ikke tro på alt det man
læser, men man bør tro på alt det, man
skriver.”
“At retfærdiggøre sig
selv, er at give andre skylden.” Edgar Cayce
Reading
“Den, der siger, det ikke kan lade sig gøre,
skal ikke afbryde den, der gør det." Kinesisk
ordsprog
“Hvis vi alle fejede for vores egen dør,
ville verden være ren.” Goethe
“Hvis
vi ikke kan finde ro i os selv, er det formålsløst at
søge den andre steder.” Francois de la
Rouchefoucauld
“Overbevisning uden handling er
sjælens ruin.” Edward Abbey
“Der er
ingen vej til fred, fred er vejen.” A.J. Muste
“Når
der er fred, begraver sønner deres fædre. Når
der er krig, begraver fædre deres sønner.”
Herodotus
“Vi mennesker må huske at fred
ikke er Guds gave til os. Fred er vores gave til hinanden.”
Elie Wiesel
“Du må selv være den
forandring, du ønsker at se i verden.” Mohandas
K. Gandhi
”Vi må lære at forstå, at
hvad der berører nogen som helst noget som helst sted i
verden, berører hvem som helst hvor som helst.” Dennis
Kucinich
“I går er forbi, i morgen er her ikke
endnu, vi har kun i dag, lad os så komme i gang.” Mother
Teresa
“Ethvert gevær som fremstilles, ethvert
krigsskib som søsættes, enhver raket som affyres
tilkendegiver tyveri fra dem som sulter uden at få mad og
fra dem som fryser uden at få klæder.” Dwight
D. Eisenhower
“Det er forfærdende indlysende,
at vores teknologi har oversteget vores menneskelighed.”
Albert Einstein
“Det eneste vi siger er, giv
freden en chance.” John Lennon
”Når
man vil ændre noget, bør man ikke kæmpe for at
ændre den eksisterende model, men derimod skabe en ny model,
som dermed gør den gamle forældet.”
Buckminster Fuller
”Nådens vinde blæser
altid, men det er os, der skal hejse sejlene." Ramakrishna
”Alt
synes at ændre sig, når vi ændrer os.”
Henri Amiel
”I det 21. århundrede vil enten
krig eller menneskeheden blive forældet.” Buckminster
Fuller
”Vi er dem, vi har ventet på.” Hopi
Elder
”Når kærlighedens magt overvinder
kærligheden til magt vil verden finde fred.” Jimi
Hendrix
”Der er en ting der er stærkere end
alle hære i verden, og det er en ide, hvis tid er kommet.”
Victor Hugo
”Oversvøm verden med oceaner
af kærlighed og kærlighed til oceanerne.”
“Problemet er ikke, at der er problemer. Problemet
er at forvente, at der ikke er problemer og tro, at det at have
problemer er et problem.” Theodore Rubin
“Hvis
du rejser dig flere gange end du falder, vil du klare dig
igennem.” Kinesisk ordsprog
"Selv hvis man er
på rette spor, bliver man kørt over, hvis man bare
bliver siddende." Will Rogers
"Hvis man
forsøger at få sine drømme til at gå i
opfyldelse, er det bedst, at man vågner
først."
"Almindelig, sund fornuft er ikke
så almindelig." Voltaire
"Nogle gange
tror jeg, at det sikreste tegn på intelligent liv andetsteds
i universet er, at der ikke er nogen, der har prøvet at
kontakte os” Bill Watterson
“At bevis ikke
eksisterer er ikke bevis på, at noget ikke eksisterer.” Sir
Martin Rees, Astronom
”Hvis en løgn er løgn,
er det ikke løgn, men derfor behøver det ikke at
være rigtigt.”
"Facts ophører ikke
med at eksistere, fordi man ignorerer dem." Aldous
Huxley
”Når sand oprigtighed dannes indadtil,
virkeliggøres det udadtil i andre menneskers hjerter.” Lao
Tzu
”Få er de, der ser med deres egne øjne
og føler med deres egne hjerter.” Albert
Einstein
”Kærlighed er ikke automatisk. Den
kræver bevidst praksis og opmærksomhed lige som at
spille klaver eller golf. Der er imidlertid masser af muligheder,
da du kan øve dig på alle dem, du møder.” Doc
Childre
”Vi kan ikke lære mennesker sandheden;
vi kan kun hjælpe dem med at opdage den inden i sig
selv.” Galileo Galilei
”Jeg ved ikke hvad
din skæbne vil blive, men én ting ved jeg: de eneste
blandt os, som vil blive virkelig lykkelige, er de som har søgt
og fundet, hvordan man kan tjene verden.” Albert
Schweitzer
”Det er nødvendigt at hjælpe
andre, ikke alene ved vore bønner men også i vores
daglige liv. Hvis vi finder, vi ikke kan hjælpe andre, er
det mindste, vi kan gøre, at afstå fra at skade dem.”
H.H. Dalai Lama
”Det en kålorm kalder
verdens ende, kalder resten af verden en sommerfugl.”
Richard Bach
”Det er ikke hvor meget du gør,
men hvor meget kærlighed du lægger i det, du gør,
der betyder noget.” Mother Teresa
Namaste:
(Tibetansk hilsen) Et gammelt Sanskrit ord der betyder: ”Jeg
ærer det sted inden i dig, hvor hele universet findes. Jeg
ærer det sted inden i dig hvor kærlighed og lys,
sandhed og fred findes. Når du er i det sted i dig og jeg er
i det sted i mig, er der kun én af os.”
”Det
er en let opgave at gøre ting komplekse, men en kompleks
opgave at gøre dem simple.” Meyers lov
“At
retfærdiggøre sig selv er at give andre skylden.”
Edgar Cayce Reading
”Hvis vi ikke lærte en
masse i dag, lærte vi i det mindste lidt. Og hvis vi
ikke lærte lidt i dag, blev vi i det mindste ikke syge. Og
hvis vi blev syge i dag, så døde vi i det mindste
ikke. Så lad os alle være taknemmelige.”
Buddha
"Hvis du ønsker noget, du aldrig har
haft før,
bliver
du nødt til at gøre noget, du aldrig har gjort før."
Drina Reed
"Hvis du tænker for længe
på det næste skridt, kommer du til at tilbringe livet
på et ben". Kinesisk ordsprog
"Nogle
mennesker bebrejder Gud for at have sat torne på roserne,
mens andre priser Ham for at have sat roser mellem tornene."
"Succes er bare held. Spørg blot enhver, der
har fiasko". Earl Wilson
”Overbevisning uden
handling er sjælens ruin.” Edward Abbey
”Sex
er som luft, det bliver først vigtigt, når du ikke
får noget.”
”Der er ingen der lytter til
dig, før du begår fejl.”
”Husk
altid på at du er enestående, lige som alle andre.”
”Det kan jo være, at dit eneste formål
her i livet er at tjene som advarsel for andre.”
”Det
er langt mere overbevisende, hvis andre opdager dine gode
kvaliteter uden din hjælp.”
”Før
du kritiserer andre, bør du gå én kilometer i
deres sko. På den måde er du, når du
kritiserer dem, én kilometer væk og du har deres
sko.”
”Hvis det ikke lykkes første gang
er faldskærmsudspring ikke noget for dig.”
”Hvis
du altid fortæller sandheden, behøver du ikke huske
på noget.”
”Der er to teorier for hvordan
man argumenterer med kvinder, ingen af dem virker.”
”Først
ignorerer de dig, så ler de af dig, så bekæmper
de dig og så vinder du.” Gandhi
“Kendsgerninger
forandres ikke fordi de benægtes.” Annie
Besant
“Der er to måder, hvorpå man kan
blive narret: Den ene er at tro på noget, der ikke er
sandt. Den anden er at nægte at tro på noget, der
er sandt” Søren Kirkegaard
“En
person, der bruger ordet “tilfældighed” er blot
nået til grænsen for sin erkendelse.”
“Overtro
er at gøre det uvæsentlige til det væsentlige.”
Annie Besant
"Hvis naturvidenskaben havde
udforsket såkaldte mirakler i stedet for at afvise dem, var
mange skjulte naturlove blevet afsløret.” H.P.
Blavatsky
”Det højest mulige udviklingstrin i
vores moralske kultur er, når vi erkender, at vi bør
beherske vores tanker.” Charles Darwin
”En
rejse på tusind kilometer starter med ét skridt. Alt
stort startede med at være småt.”
”Når
et vist antal mennesker ændrer deres måde at tænke
og opføre sig på, vil kulturen også ændre
sig og en ny æra vil begynde.”
”Enkelhed
er det ultimative raffinement.” Leonardo da
Vinci
”Tvivl aldrig på at en lille gruppe af
engagerede mennesker kan ændre verden. Det er i
virkeligheden det eneste, der nogensinde har kunnet.”
Margaret Mead
”For at skabe skal der være
en dynamisk kraft. Hvilken kraft er stærkere end
kærlighed?” Igor Stravinsky
”En slave
er en som venter på, at en eller anden skal komme og befri
ham.” Ezra Pound
”Der er kun ét
hjørne af universet, du kan være sikker på at
forbedre………. dit eget.” Aldous
Huxley
”Den, som forsøger at bevise Guds
eksistens med logik, er som den, der leder efter solen med en
lygte.” Sufi visdom
"Når Gud er tættere
på mennesket end halspulsåren.” Sufi
visdom ”Vejen har ingen betydning, når du er
ankommet.” Sufi visdom
”Der er nogle
spørgsmål, der kan besvares og der er nogle, som bør
vente med at blive besvaret til spørgeren kan forstå
svaret.” Sufi visdom
”Her er en prøve
for at se om din opgave på jorden er afsluttet. Hvis du
er i live, er den ikke.” Sufi visdom
”Der
er så meget luftforurening nu, at hvis vi ikke havde lunger,
ville der ikke være nogen steder at gøre af den.”
Robert Orben
”Hverken ild, vind, fødsel
eller død kan udviske gode gerninger.” Buddha
”Rige mennesker producerer mere affald end de
fattige, men de rige bor ikke nærheden af lossepladserne.”
Robert Bullard
”Der vil komme en tid, hvor du
tror, at alting er slut. Det vil være begyndelsen.” Louis
L’Amour
”Imødekommenhed i ord skaber
tillid, imødekommenhed i tanke skaber dybsindighed,
imødekommenhed i følelse skaber kærlighed.”
Lao Tzu
”Når du bebrejder andre, afgiver
du din evne til at ændre.” Dr. Robert
Anthony
”Min generations største opdagelse er,
at et menneske kan ændre sit liv udelukkende ved at ændre
holdning.” William James (1842-1910)
”En
helt er en, som forstår den ansvarlighed, som følger
med frihed.” Bob Dylan
”Kærlighed vil
finde en vej. Ligegyldighed vil finde en undskyldning.”
”Mukti betyder befrielse, oplysning og enhed med
alt.” Bhagavan
”Anspændthed er, når
du tænker på, hvordan du bør være.
Afslappethed er, når du er, den du er.” Kinesisk
Ordsprog
”Man skal altid handle således, at
den regel man følger, kan gøres til en universel
almengyldig lov.” Immanuel Kant
”Hvor der
ikke findes kærlighed, bring kærlighed - og du vil
finde kærlighed.” St. John of the Cross
fornuft.”
Buddha
”Når Moder Jord er syg begynder
dyrene at forsvinde. Når det sker vil Regnbuekrigerne komme
og redde dem.” Chief Seattle
”At mægle
er at lytte med et modtageligt hjerte.” Buddha
”Hvis
I gør fredelige forandringer umulige, gør I
voldelige revolutioner uundgåelige.” J.F.
Kennedy
”Det vidunderlige ved at lære noget er,
at ingen kan tage det fra dig.” BB King
”Du
kan beklage dig over at roser har torne eller glæde dig over
at torne har roser.” Ziggy
”Selvom du ikke
kan se, at træet gror, betyder det jo ikke nødvendigvis,
at det ikke gror.” Universe
”Hvis du
befinder dig i mørket, men ønsker at være i
lyset. Tages de første skridt i mørket eller i
lyset?”
”En af de gode ting ved problemer er,
at en hel del af dem kun eksisterer i vores fantasi.” Steve
Allen
Skabelse – En Sioux Indianer historie: Skaberen
sammenkaldte alt det skabte og sagde: “Jeg ønsker at
skjule noget for menneskene, indtil de er klar til det. Det er
erkendelsen af, at de skaber deres egen virkelighed.” Ørnen
sagde: “Giv det til mig, jeg vil tage det op til månen.”
Skaberen sagde: ”Nej, en dag vil de komme derop og finde
det.” Laksen sagde: ”Jeg vil begrave det på
havets bund.” ”Nej! Der vil de også
komme.” Bisonen sagde: “Jeg vil begrave det på
den store prærie.” Skaberen sagde: ”De vil
grave sig gennem jordens overflade og finde det der.” Bedstemor
muldvarp, som lever i Moder Jords bryst, og som ikke har fysiske
øjne, men ser med spirituelle øjne sagde: “Læg
det inden i dem.” Og Skaberen sagde: ” Det er hermed
gjort.”
”Nye anskuelser bliver altid
mistænkeliggjort og sædvanligvis opponeret imod, uden
anden grund end den, at de ikke allerede er
almindelige.”
”Uretfærdighed hvor som
helst er en trussel mod retfærdighed alle vegne.” Martin
Luther King, Jr.
“Guds
Rige er inden i dig.” Jesus
”Et øje
for et øje gør hele verden blind.” Mahatma
Gandhi
”Hvis vi ikke ændrer retning, ender vi
der, hvor vi er på vej hen.” Lao Tsu "Hvis
vi fuldfører rejsen til vores eget hjerte, finder vi os
selv i alle andres hjerte." Thomas Keating
”En
blomst visner, selvom vi elsker den og en plante gror, selvom vi
ikke elsker den.” Buddhist visdom
”Gør
dit yderste for at behandle andre, som du selv ønsker at
blive behandlet og du vil opdage, at det er den korteste vej til
fred.”
”Verden har lige så meget brug for
en ny religion, som den har brug for et større hul i
ozonlaget.” Gary R. Renard
”Sandheden er
sandheden, hvad enten du er enig i den eller ej. Sandheden er ikke
underlagt din fortolkning.” Gary R. Renard
”Sandhed
skifter ikke; den er altid sand.” Gary R. Renard
”Frihed
fra illusioner ligger kun i ikke at tro på dem.” Gary
R. Renard
”Frygt binder verden. Tilgivelse befrier
den.” Gary R. Renard
”Husk altid at lade
andre mennesker have deres overbevisninger. Det er ikke
nødvendigt, at få andre til at være enige med
dig.” Gary R. Renard
”Det eneste der kræves
for at de mørke kræfter skal vinde er at
tilstrækkelig mange mennesker ikke foretager sig noget.”
Edmund Burke
”Snak koger ikke ris.”
Kinesisk ordsprog
”Vi er summen af de valg, vi
selv har truffet.”
”Mit håb: En verden
uden fremmede.”
”At turde er, at miste sit
fodfæste en stund, ikke at turde er, at miste sig
selv” Søren Kierkegaard
”Du er, hvad
du er, lige nu. Intet er bestandigt.”
"Hvis du
tror, at du er for lille til at have nogen indflydelse, prøv
at gå i seng med en moskito i rummet” Anita
Koddick
”Husk at frygt er ufarlig. Medmindre
selvfølgelig at man lader sig lede af den.”
”Tanker
bliver til ting, vælg de gode.” Mike Dooley
”Tænk
at tænke tanker aldrig tænkt.” Ole Sol
”Vi
holder ikke op med at lege, fordi vi bliver gamle, vi bliver
gamle, fordi vi holder op med at lege.” George Bernard
Shaw
”Livet indskrænkes eller udfoldes i
forhold til dit mod.” Barbara Winter
”Et
problem er en chance til at gøre dit bedste.” Duke
Ellington
”Hvor der er få fakta, er der mange
eksperter.” Donald R. Gannon
”Der er større
behov for kærlighed og påskønnelse i denne
verden end for brød.” Mother Teresa
”Der
er to måder at sprede lyset på – At være
lyset eller at være spejlet der reflekterer det.”
Edith Wharton
”Alle mennesker er født
frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret
med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod
hverandre i en broderskabets ånd.” U.N. Article 1.
10. December 1948
Frans af Assissis bøn om fred:
”Herre, Gør mig til et redskab for din fred. Hvor
der er had, lad mig vise kærlighed. Hvor der er uret,
tilgivelse. Hvor der er splid,enhed. Hvor der er tvivl,
tro. Hvor der er løgn, sandhed. Hvor der er
fortvivlelse, håb. Hvor der er sorg, glæde. Hvor
der er mørke, lys. Giv, Herre, at jeg ikke så
meget må søge at blive trøstet, som at trøste,
at blive forstået, som at forstå, at blive elsket, som
at elske. For, det er ved at give, at vi modtager, ved at
tilgive, at vi tilgives, ved at dø, at vi fødes til
evigt liv.”
”Det er ikke fordi tingene er
vanskelige, at vi ikke tør. Det er fordi, vi ikke tør,
at de er vanskelige."
Seneca the Elder
”Bekymringer
hindrer ikke sorgen af i morgen, de hindrer styrken af i dag.”
Corrie Ten Boom
”Solen, månen og stjernerne
ville have været forsvundet for længe siden, hvis de
havde været inden for rækkevidde af menneskers
rovgriske hænder.” Havelock Ellis
Meditationer
fra Den Enkle Vej
af Moder Teresa
”Mennesker
er urimelige, ulogiske og egoistiske. Elsk dem alligevel. Hvis
du gør gode gerninger, vil nogle anklage dig for selviske
motiver. Gør godt alligevel. Hvis du får
succes, kan du vinde falske venner og virkelige fjender. Få
succes alligevel. Det gode, du gør i dag, er måske
glemt i morgen Gør godt alligevel. Ærlighed og
gennemskuelighed kan gøre dig sårbar. Vær
ærlig og gennemskuelig alligevel. Det, du har brugt år
på at bygge, kan ødelægges på en eneste
nat. Byg alligevel. Mennesker, som virkelig ønsker
hjælp, kan angribe dig, hvis du hjælper dem. Hjælp
dem alligevel. Giv verden det bedste du har, måske bliver
du såret. Giv verden dit bedste alligevel.”
”Den
grundlæggende forskel mellem et almindeligt menneske og en
kriger er, at krigeren ser alting som en udfordring, medens et
almindeligt menneske ser alting enten som en velsignelse eller en
forbandelse.” Carlos Castaneda
”Elske din
fjende, det vil drive ham til vanvid.” Eleanor Doan
”De
der sladrer til dig, vil også sladre om dig.” Spansk
ordsprog
”Når du peger fingre af nogen, husk at
tre af dine fingre peger på dig selv.” Louis
Nizer
”Må du leve alle dine dage.”
Jonathan Swift
”Den der lyver har brug for en god
hukommelse.” Quintilian
”Hvis der ikke er
nogen vind………ro.” Latinsk
ordsprog
Det intuitive sind er en hellig gave og det
rationelle sind er en tro tjener. Vi har skabt et samfund som
ærer tjeneren og har glemt gaven. Albert Einstein
”Himmel og Helvede er lige nu. Du skaber Himlen
eller Helvede ved dine handlinger.” George
Harrison
”Det er en fejl at tro, at grænsen for
ens egen opfattelsesevne også er grænsen for, hvad der
kan opfattes.” Charles Webster Leadbeater
”Vores
opgave må være at befri os selv, ved at udvide vores
cirkler af medfølelse til at omfatte alle levende væsener
og hele naturen og dens skønhed.” Albert
Einstein
”Grunden til at vi ikke har fred er, at vi
har glemt, at vi tilhører hinanden.” Mother
Teresa
”Den bedste måde at uskadeliggøre
en fjende på er at blive ven med ham.” Abraham
Lincoln
”Menneskeheden må huske, at fred ikke
er Guds gave til sine skabninger. Fred er vores gave til
hinanden.” Elie Wiesel
Den mest destruktive
vane………….…...….….........Bekymring Den
største glæde…………………..…….….....……......At
give Det største
tab.................................................Tab af
selvrespekt Det mest tilfredsstillende
arbejde.,,,,,,...........,....At hjælpe andre Det
grimmeste karaktertræk…………….........…….
Selviskhed Den mest truede race…………………........…....
Pligttro ledere Vores største naturlige
ressource..…..............….Vores ungdom Den
største
”saltvandsindsprøjtning”.….................Opmuntring Det
største problem at overvinde……….....….………….Frygt Den
mest effektive sovepille…….….…...…………….Sindsro Den
mest ødelæggende sygdom….….............
Undskyldninger Den stærkeste kraft i
livet….…………....………….Kærlighed Den
farligste paria………….………..…........En
sladrekælling Verdens mest utrolige
computer……….....….………..Hjernen Den
værste ting at være
foruden..……....……....….……...Håb Det
mest dræbende våben….....……...………..………Tungen De
to mest kraftfyldte ord………………….….....….”Jeg
kan” Det største
aktiv……….........…………...……..…………..Tro Den
mest ubrugelige følelse…...…............…Selvmedlidenhed Den
smukkeste påklædning…..………...…..…..…...……Smil Den
mest værdifulde besiddelse…………...........
Hæderlighed Den kraftigste kanal for
kommunikation.........…………....Bøn Det
mest smittende
humør.......................................Entusiasme
”Lyt
ikke til hvad du burde være eller ikke burde være.”
”Hvis
der ikke er tanker, er du død.”
”At se,
at man ikke kan kæmpe mod sig selv, er hvor bøn
starter. Overgiv dig.”
”Lyksalighed er
oplevelsen af livet.”
”Resignation er ikke
accept.”
”Du kan aldrig gøre noget godt
ud fra en negativ energi.”
”En oplevelse kan
aldrig gøres til et begreb.”
”Der
opstår
konflikt, når du ikke accepterer, hvad du er, hele
tiden.”
”Du kan aldrig være andet, end
hvad du er.”
”Livet handler om at leve.”
”Dine
tanker styrer dit liv.”
”Dine tanker er
baserede på: kulturelle, spirituelle, barndommens, tidligere
livs og sociale vilkår.”
”Enhver
oplevelse skaber nye vilkår.”
”At være
i kontakt med hvad du virkelig er, er at leve.”
”Når
du ser, at du er uopmærksom, er du
opmærksom.”
”Bevidsthedens natur er at
se.”
”Når du giver til andre, vokser du.
Universet er sådan. Vores natur er at dele.”
”Alt,
hvad der findes omkring dig, er en del af dig.”
”Vi
bliver ved med at udsætte at leve og opleve livet.”
”Alt
det, du skubber væk, får energi.”
”Jeg
plejede at tro, at Gud var sandhed, nu ved jeg, at sandhed er
Gud.” Mahatma Gandhi
”Krig afgør
ikke, hvem der har ret – kun hvem der er tilbage.” Bertrand
Russell
”Det er altid den rette tid til at gøre,
hvad der er rigtigt.” Martin Luther King, Jr.
”Hverken
ild eller vind, fødsel eller død kan udviske vores
gode handlinger.” Buddha
Buddhist visdom: Der
er ikke noget at praktisere. Kend dig selv, vær dig selv.
Hold op med at forestille dig selv værende dit eller dat.
Bare vær. Lad din sande natur opstå. Forstyr ikke
dit sind med at søge.”
“Vi skaber det,
vi forsvarer os imod.” Buddha
”Du kan ikke
vække en person, der lader som om han sover.” Native
American visdom
”Alt hvad vi er, er et resultat af,
hvad vi har tænkt.” Buddha
”De, der
søger Gud gennem logisk bevisførelse, er som nogen,
der søger efter solen med en lygte.” Sufi
Visdom
”Spørgsmålet er ikke om, hvem
der vil give mig lov; det er om, hvem der vil prøve at
stoppe mig.” Ayn Rand
”Hvis man fuldfører
rejsen til ens eget hjerte, vil man finde sig selv i alle andres
hjerte.” Father Tomas Keating
"Erfaring er
ikke, hvad der sker med dig; det er, hvad du gør ved det,
der sker med dig.” Aldous Huxley
”Enhver
celle i din krop søger tilfredsstillelse gennem glæde,
skønhed, kærlighed og påskønnelse.” Deepak
Chopra
”Inden i dig er der en stilhed og et
fredhelligt sted, som du til enhver tid kan trække dig
tilbage til og være dig selv.” Hermann Hesse
”Det
vi ser efter, er det der ser.” St. Francis af
Assisi
”Vær i verden, men ikke af
den.” Jesus
”Hvis du elsker nogen, er den
største gave du kan give dem, din tilstedeværelse.” Thich
Nhat Hanh
”Vi gør verden betydningsfuld ved
vore spørgsmåls mod og dybden af vores svar.” Carl
Sagan
”Den hvide mand gav os mange løfter, men
han holdt kun et. Han lovede, at tage vores land og han tog
det.” Mahpiya Luta 1882
”Når vi lad
vores lys skinne, giver vi ubevidst andre tilladelse til at gøre
det samme.” Nelson Mandela
”Mod er som
musik. Vi styrker det ved brug.” Ruth Gordon
”Filosofi
begynder med undren.” Platon
”Alt på
jorden har et formål, enhver sygdom har en urt til at kurere
den og ethvert menneske har en mission.” Mourning
Dove
”Vær tilfreds med hvad du har. Glæd
dig over hvordan tingene er. Når du forstår, at intet
mangler, tilhører hele verden dig.” Lao Tzu
”Der
er ikke nogen død. Kun en ændring af verdener.” Chief
Seattle
”Uden bøn er der ingen indre
fred.” Mahatma Gandhi
”Når lyset
rammer, bliver mørket sejt.” Jose Arquelles
”En
forandring åbner vejen for introduktionen af andre.” Niccolo
Machiavelli
”Bliv ikke ved med at søge efter
sandheden, bare slip jeres meninger." Buddha
”Tro
intet, lige meget hvor du læser det eller hvem der sagde
det, selv hvis jeg har sagt det, medmindre det stemmer overens med
din egen overvejelse og din sunde fornuft.” Buddha
”Spørg
og det vil blive givet til dig; Søg og du vil finde; Bank
og døren vil blive åbnet for dig. For alle der
spørger modtager; Den som søger finder og for den
som banker, vil døren blive åbnet.” Jesus
”Jeg
kan måske tale i tunger om mennesker eller om engle, men
hvis jeg er uden kærlighed, lyder jeg som en gonggong eller
et klingende bækken. Jeg har måske profetiens gave og
kender alle skjulte sandheder. Jeg har måske tro nok til at
flytte bjerge. Men hvis jeg ikke har kærlighed, har jeg
ingenting.” Jesus
”Bedre end tusind hule
ord, er et ord som bringer fred.” Buddha
”Al
menneskelig ulykke kommer af ikke at se virkeligheden direkte,
nøjagtig som den er.” Buddha
”Venlighed
i ord skaber tillid, venlighed i tanke skaber dybsindighed,
venlighed i følelser skaber kærlighed.” Lao
Tzu
”Arbejde er kærlighed gjort synlig.”
Kahlil Gibran
**************
OLE
SOLS 70’ER SANGE:
Er der andre der lytter.
Du
bli’r hvad du spiser.
Der er mange ting, som man bør
vide.
Den første gang.
Christiania,
Christiania.
Balance og Nu da vi ved.
Hver gang jeg
ser dig.
Tænk på du er et eksempel.
Jeg
vil kun elske med dig.
Fred på jord, oldemor.
Hr.
minister.
Junkie Charles.
Hvor går vi
hen.
**************
Er der andre der lytter? (Ole
Sol)
Ami Emi
Ami Emi Er der andre der lytter?……I
hemmelighed? Ami Emi Ami Emi Sender de bud til
Vorherre?……….At nu har de hørt, Ami
Emi Ami Emi Ami at Maria blev berørt af en mand, der var
kulørt? Oho! Ami Emi Ami Emi Vil de også gi
besked, når de ser at de gled Ami Emi Ami I det lort
som de smed………/……..…for
fred?????????
**************
Ami Emi Ami Emi Are
there others listening? Do they get the message? Ami Emi Ami
Emi That a peaceful peace is found, in the dirt we throw
around, Ami Emi Ami Emi causing piece by piece the peace,
we’re looking for around Ami Emi much harder to be
found…………….around. Ami Emi
Ami Emi Ami Emi Ami Around and around and piece-by-piece it’s
peace by peace around. Ami Emi Ami Emi Ami A around, B
around, look around and C……………..
peace.
**************
Du bli’r hvad du spiser
(Ole Sol)
E E7 A A7 A E H7 A A7 A E H7
E E7 Du
bli’r, hvad du spiser og hører og ser A A7 A E Og
snuser og føler og meget meget mer’. H7 A A7
A Millioner af år har din udvikling taget. E H7 Fra
encellet væsen til oprejst human. E E7 E Amøber
og fisk og frøer og tudser A A7 A E og slanger og
fugle og pattedyr og aber H7 A og heste og grisen og hvad du
ellers gør. E Det er, hvad du er H7 og det er,
hvad du tør.
**************
Der er mange ting
som man bør vide (Ole Sol)
C G7 C G7 C Der er
mange ting, som man bør vide, om alt det, der her i verden
sker. C G7 C Alt det, som du ser, er illusioner, skabt af
dine sansers stærke krav. C G7 C Vid dit sind
afhængigt er af andres, aldrig permanent, som nogen tror. C
G7 C Der er altid grunde til ideer, vid din krop og tale varer
kort. C G7 C For hvad du har gjort, må du betale, for
i går i dag, i dag i morgen. C G7 C Når du føler
sorg, så er de midlet, til at vise dig en anden vej. C G7
C Vid at al afhængighed af mammon, gør din vej så
meget mere trang. C G7 C Har du uheld bør det klart
dig sige, at du ikke er på rette spor. C G7 C Vid at
der er intet her i livet, der har uafhængig eksistens. C
G7 C Og til sidst at alting er afhængigt,………………af
alting.
********************
Den første gang.
(Ole Sol)
C g7 Den første gang jeg så dig,
Det var i Bethlehjem. C g7 Jeg spurgte mig , hvad skulle jeg
dog dér? C g7 Hver pigelil, som jeg har kær,
hun sender mig af sted. C g7 Til landet hvor en mand bli’r
styret af sin kærlighed. C g7 Hvor stort og småt
er lige godt, når livet i os gror. C g7 Hvor målet
er at skabe fred på denne jord. C g7 Hvor håbet
ikke synes os så særlig stort. C g7 Hvor det
mer’ ser ud til , vi drukner , i vores eget lort. C Hvor
det vistnok er på tide, vi vågner op G7 og
hjælper moder jord, hjælper moder jord, C så
hjælp dog moder jord!
C ami emi ami Nu er det vist
på tide, du får fingeren ud. C ami emi ami Nu er
det vist på tide, vi får fingrene ud. C dmi ami
Husk du skal bygge din fremtid. C dmi ami Husk vi skal
bygge vor fremtid.
C ami emi ami +2 C dmi ami +2 C emi ami
+2
C dmi emi f C g7 C
g c g7 C ami emi ami dmi ami
emi ami
**************
Christiania, Christiania (Ole
Sol)
G C D7 G + 2 C D7 G C D7 C G D G
G C D7
G Christiania, Christiania, hvad er det, vi vil? G C D7
G Christiania, Christiania, for vi er jo til. C D7 G C Vi
har alle chancer, for at skabe os et liv, D7 C G D G fælles
med hverandre i kærlighed og muntert tidsfordriv.
G C
D7 G Christiania, Christiania, hvad er det vi gør? G
C D7 G Christiania, Christiania, hvad er det vi tør? C
D7 G C Gør vi plads til alle minus junk og vold? D7 C
G D G Ingen stive regler, medaljeræs og tankekontrol?
G
C D7 G Christiania, Christiania, du er os og vi. G C D7
G Christiania, Christiania, og du skal være fri, C D7
G C fri for bureaukratisk diciplineri. D7 C G D7 G Fri
til at vokse af troens og håbets
fantasi.
**************
Balance. Og nu da vi ved.
(Ole Sol)
C Ami F G7 Balance i handling i krop og i tale
Ami F G7 harmonisk at svinge med kloge og gale. C Ami F
G Energier at tvinge i lys og i lyde C Ami F G7 i varme i
kulde i tid og i rum. F C F C F C Harmonisk af dvale. Befri
fantasien. Befri fantasien.
G Dmi Ami Dmi Nu da vi ved,
at hvad vi gør, er hvad vi er. G Dmi Ami Dmi Nu da vi
ved, at hvad vi er, er hvad vi gør. F G7 C F Er det
vist på tide, vi finder os en vej, Dmi G C G7 så
vi kan følges, sammen du og jeg, F G7 C Ami er det
vist på tide, vi lærer at gå F G7 C mer’
end rundt på må og få. F G7 C G7 C Og når
vi så bli’r fler’, der ser det sker, F G7 C
C7 mødes vi tit og griner, Yeah, YEAH!!!! F G7 C G7
F Så løfter vi sammen vort fællesskab, F
G7 C og det bli’r sund fornuft.
**************
Hver
gang jeg ser dig. (Ole Sol)
Ami Emi Ami Emi Ami Hver
gang jeg ser dig, tænker jeg på om jeg må, Ami
Emi Ami Emi Se dig smile, høre dig le, håber på
at det vil ske. Ami Emi Ami Emi Ami Hver gang jeg ser dig,
tænker jeg på om jeg må.
Ami Emi Ami Emi
Ami Hver gang jeg ser dig, tænker jeg på om jeg
må, Ami Emi Ami Emi Kilde dig på maven, klø
dig lidt på ryggen, røre ved din venstre tå. Ami
Emi Ami Emi Ami Hver gang jeg ser dig, tænker jeg på
om jeg må.
Ami Emi Ami Emi Ami Hver gang jeg ser
dig, tænker jeg på og får stå, Ami Emi
Ami Emi ÅÅÅhhh din krop så skøn
og rund, kysser ømt din smukke mund.
Ami Emi Ami Emi
Hver gang jeg ser dig, tænker jeg på og Ami
Emi Ami forstår ikke en skid af det hele x
3.
**************
Tænk på du er et
eksempel. (Ole Sol)
E H7 Tænk på du er et
eksempel, for dem der endnu er små, E og
militærdistinktioner, de lærer at stole på. A
Når du dem med glæde bærer, så vil jeg
hel’re gå, E H7 E til sømandshjemmets
kaffe, for der at tænke på, A E H7 E de mange
skønne stunder, som vi måske ku’ få, A
E H7 E hvis du dog bare vidste, hvad vej du ville gå, A
E H7 E ja! Hvis du bare viste, hvad vej du ville gå.
E
H7 Husk på du er ikke alene, vi deler et univers, E med
væsener i alle aldre, med tanker på kryds og
tværs. A Så hvis du går rundt og
fortvivler, så lyt til det næste vers. E H7 E Det
handler om evigheden, og hvordan du kan leve med den, A E H7
E hvordan du kan vokse og styrkes, og blive bevidst igen. A
E H7 E Bevidst om at kærligheden, er til for at klare
den. A E H7 E Bevidst om at kærligheden, er til for at
klare den.
E H7 Engang var vi alle bevidsthed, eller
tankekraft om du vil, E og før der: atomvibrationer,
vi er hvad det førte til. A Og mens vi bli’r
mer’ materielle, da vokser et ønske op, E H7 E et
ønske med evig længsel, om at nå til
bevidsthedens top, A E H7 E et mål som ikke kan
findes, før bevidstheden hører op, A E H7 E og
evigheden bli’r elsket, med taknemmelighed i din krop, A
E H7 E ja! Evigheden bli’r elsket, med taknemmelighed i
din krop. H7 E Med taknemmelighed i din
krop.
**************
Jeg vil kun elske med dig. (Ole
Sol + Hanne Bess)
C d7 g c d7 g *) Omkvæd: Jeg vil
kun elske med dig, måske det lyder fortærsket, c d7
g c g d7 g Men det er den eneste chance jeg har, for at sige
det helt behersket. C d7 g c d7 g Jeg vil kun elske med dig,
jeg vil kun elske med dig.
g d7 g c d7 g 1) Min pupil
udvider sig, for nu sniger mørket sig på C d7 g c
g d7 g I mine hænder føles en let sitren og jeg
ønsker øjeblikket vil bestå. *)
g d7 g
c d7 g 2) For aldrig har der for mig, været nogen som
helst andre, C d7 g c g d7 g som på den måde har
kunnet krybe, ind i min sjæl og mine tanker. *)
g d7
g c d7 g 3) Min hud føles som ilden, blev antændt
af dine fingre. C d7 g c g d7 Min krop som skulle være
min egen, hvisker til mig, g at det er den ikke længere.
*)
g d7 g c d7 g 4) Åh! Når børnene
græder, har de ikke nær samme grund, C d7 g c som
jeg ville ha’, hvis en dag du forsvinder, g d7 g hele
tilværelsen ville være så ond. *)
g d7 g
c d7 g 5) For det jeg har her og nu, dig indeni min krop, C
d7 g c tør jeg aldrig nogensinde miste, g d7 g jeg
bli’r vanvittig, hvis det pludselig holder op.
*)
**************
Hr. Minister. (Ole Sol)
E C
D C E Nu skal jeg fortælle dig en ting om dig selv Hr.
Minister. E C D C E Jeg husker dig fra dengang, da dine ord
slog gnister.
C D G C Nu sidder du som alle de andre, på
din taburet D C E Og tænker slet ikke på
andet.
C D G C Nu kæmper du som alle de andre for
din taburet D C E Og tænker slet ikke på
landet.
C D G C Nu klistrer du som alle de andre til
din taburet D C E Og tænker slet ikke på
vandet.
E C D C E Du sagde til mig, du ville fred, nu
køber du kanoner, E C D C E og kæmper i en
Natohær, mod andre folks nationer.
C D G C Du
ville stoppe sult og nød og dyrke økologisk, D C
D C E nu støtter du kun svineavl og det er da komplet
idiotisk. D C E Du er da komplet idiot x 3
**************
Junkie
Charles. (Ole Sol)
ami7 ami dmi ami ami7 ami dmi g c ami
dmi emi c ami dmi g7
g c g7 c ami emi ami dmi g c g c g7 c
ami emi ami dmi g g7 c c g7 c Charles voksed’ op I
byen, I det allerværste lort, g7 c fa’ren drak,
mo’ren hored’, Charles gik omkring og så, g7
c lærte mest af mørkets verden, blev min ven i
dette liv.
c g7 c g7 c
c g7 c Er du kun en
junkie, Charles? Er der ikke mere liv i dig? g7 c Kan du
ikke elske verden? Flygter du på dødens vej?
c
g7 c g7 c
c g7 c Hvorfor blev du junkie, Charles? Var
der ikke plads til dig? g7 c Ku’ du ikke klare ræset?
Var der ikke noget for dig?
c g7 c g7 c
c g7 c Er
du kun en junkie, Charles? Hvem skal følge dig på
vej? g7 c Hvis du bli’r så må vi skilles,
mit trip går en anden vej.
c g7 c g7 c
**************
Hvor
går vi hen? (Ole Sol)
C7 F D7 G + 2
C7 F *)
Omkvæd: Hvor går vi hen? Nu, da vi er mødtes
min ven? D7 G Hvor går vi hen?
C7 F 1) De
mange lange gange har vi gået, D7 G i nogle var vi
bange, i andre kåde. *)
C7 F 2) De mange lange
gange har vi gået, D7 G meget har vi høstet,
meget sået. *)
C7 F 3) De mange lange gange har vi
gået, D7 G meget har vi mistet, meget nået.
*)
C7 F 4) De mange lange gange har vi gået, D7
G meget har vi ligget, meget stået. *)
C7 F 5)
De mange lange gange har vi gået, G meget har vi
givet, mere fået, C7 for vi er jo her! F Sådan
lige nu!……..Her!!! D7 G Ja, vi er jo her.
*)
**************
Fred på jord Oldemor (Ole
Sol)
E A E A E Tror du på, at der bli’r fred
på jord? Tror du på du ser din oldemor? A E A E A
E Sidde i et æbletræ, og klø’ sig på
det ene knæ, mens hun griner …...Ohøj!
E
A E A E Oppe i det andet æbletræ, sidder bedstemor
godt i læ, A E A E A E mens hun tygger på en
skrå, tænker om hun skal slå, sine unger
...Ohøj!
E A E A E Omme bag det tredje
pæretræ, sidder bedstefar, han skal bæ, A E A
E A E tygger på et æbleskrog, tænker kun på
pi’r og sjov, mens han griner ….Ohøj!
E
A E A E Oppe i det fjerde blommetræ, sidder der en fugl,
et lille kræ. A E A E A E Den kan ikke klare sig, for
billerne har fået gift, og vi griner!…. Ohøj.
E
A E A E Oppe i det femte bøgetræ, sidder der en
mand, han er et fæ. A E A E Han kan ikke finde hjem,
for klokken den er mer’ end fem, A E han
græder!.......og Ohøj.
E A E A E Oppe i
det sjette egetræ, sidder der et par, der kan se, A E A E
A E at hvis jorden skal ha’ fred, må de hel’re
kravle ned, for at hjælpe…. Ohøj.
E
A E A E Oppe i det syvende fyrretræ, er der ganske
stille, der er fred. A E A E A E Ingen skal ej kravle ned,
det er bare fred for fred, grines…..indimellem. A E Ja!
Der grines…………indimellem.
|